Hvordan har projektet ændret huset?
Jeg holder øje med, hvor meget varmepumpen kører, og hvor meget el-patronen kører, og det ser ud til at virke helt, som det skal. Vi er ovenud tilfredse!
Der er kommet flere af byens beboere forbi for at se varmepumpen og høre, hvor meget den larmer. Deres reaktion er, at man næsten ikke kan høre den, og vi synes også selv, at den er meget støjsvag. Fra vejen kan den hverken ses eller høres. De eneste, der kan høre den en lille smule, er os selv, når vi går ud på terrassen.
Varmepumpen kan sagtens følge med til at varme huset op – også på kolde dage. En anden ting er, at oliefyret, som tidligere stod i baggangen, larmede voldsomt, når det kørte, og det er vi fri for nu.