BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Et lunt hus med bedre rumfordeling

Et lunt hus med bedre rumfordeling

Huset fik ny rumfordeling, nye radiatorer, vinduer og døre og nye, tætte lofter. Elvarmen og brændeovn blev erstattet af en luft til vand-varmepumpe.

Beboere

Michal, som er Falckredder, og Michelle, som er sygeplejerske, er i slutningen af 20’erne. De købte huset relativt billigt i 2013. Det havde været til salg i lang tid og også på tvangsauktion. Michelle er fra byen og havde med det samme en god følelse, da hun stod i haven, og da de kiggede ind ad vinduerne. Det var bare her, de skulle være. Michal syntes også godt om huset. Det var lidt slidt, men det var et lækkert område. Der er gode forhold for de 2 børn, Bastian, som er et fælles barn, og Emilie, som er Michals datter fra et tidligere forhold. Parret syntes også, at det var hyggeligt, at der var brændeovn.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Kreditforeningen spurgte, om der ikke var noget, vi kunne tænke os at lave ved huset, noget isolering eller udskiftning af elvarmen. Vi kunne vi godt låne penge til det, fordi huset var købt relativt billigt. Dengang tænkte vi mest på nyt køkken og nye badeværelser, men syntes også, det kunne være sjovt at se på energien. Michal havde allerede efterisoleret loftet.

Michelle ringede til kommunen for at høre om udsigten til fjernvarme. Det lå ikke lige for. Men Michelle fik at vide, at en varmepumpe kunne være en god løsning, og at de kunne få tilskud pga. ECO-Life-projektet, hvis de også efterisolerede huset. Vinduerne var gamle, og ikke alle kunne åbnes. Vi frøs indimellem, og det trak.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Vi har ikke få rådgivning af betydning. Der kom en konsulent for at se, om projektet kunne leve op til kravene i kommunens ECO-Life-projekt. Men ellers intet. De råd, vi har fået, kommer fra gør det selv-blade, og dem har jeg læst mange af, fortæller Michal. Der lå ikke fra starten en plan over det samlede arbejde. Det udviklede sig bare skridt for skridt. Jeg læste, at med 300 mm isolering på loftet skal dampspærren mod loftet være helt tæt. Det startede jeg med.

Vinduer og døre skulle udskiftes. Da vi først havde besluttet os for varmepumpen, skulle der også radiatorer op i hele huset. Og en dag blev det yderligere besluttet at rykke rundt på værelsernes placering.

Økonomien

Økonomi

Michal havde fast arbejde, og Michelle var tæt på at blive færdig som sygeplejerske. Kreditforeningen turde godt tilbyde ekstra belåning, bl.a. fordi huset var købt relativt billigt efter en tvangsauktion.

Vi har hele tiden vidst, at skulle vi gøre det, skulle vi gøre det selv. Derfor var det kun byggematerialerne, der skulle finansieres. Vi fik også at vide, at huset ville stige i værdi, hvis vi gennemførte de planlagte forbedringer.

Processen

Forløb

Vi havde planlagt at tage ét rum ad gangen. Men da vi skulle have nye radiatorer, blev hele huset brudt op, fortæller Michal, og Michelle fortsætter: Min mor og jeg sad en dag med tegningerne og så, at huset ville fungere meget bedre, hvis vi fik spiseplads dér, hvor vi tidligere sov, og sov dér, hvor der tidligere var sofakrog.

Pludselig skulle der rives vægge ned og bygges nye op, og hele huset blev byggeplads. Vi måtte bo i campingvogn i 2 måneder op til julen pga. støv i hele huset. De fleste processer har taget meget længere tid en forventet. Havde jeg fra starten begrebet, hvor stort projektet var, og hvor lang tid det ville tage, havde jeg nok mistet modet.

Resultatet

Resultat

Vi er ved at forme huset sådan, som vi gerne vil have det, og det er faktisk lækkert. Det er blevet pænere, end jeg havde troet. Vi får nogle bedre værelser, og jeg glæder mig især til at være i det store rum, der samler køkken, stue og spiseplads. Jeg er sikker på, at det fremover bliver husets hjerte.

Vi er begge begejstrede over varmepumpen. Hold op, hvor vi nyder varmen, og at vi ikke længere skal hente brænde og fyre op. Samtidigt er det en meget behagelig varme. Det er sjovt, at brændeovnen var noget af det, vi faldt for ved huset. Og nu glæder vi os over, at den er væk.

Det er et år siden, vi fik renoveret huset, og vi er stadig glade for resultatet. Nu glæder vi også bare til, at huset står helt færdigt. Vores hus har fået et skønt indeklima og en behagelig temperatur i alle rum. Samtidig er vi blevet mere opmærksomme på vores energiforbrug. Vi har ikke oplevet nogen problemer med de renoveringer, vi har valgt at foretage i huset.

Økonomi

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
-
Skift til luft til vand-varmepumpe
-
Isolering af loft
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
Nye yderdøre
-
I alt
600.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mere plads
Bedre indeklima
Mindre træk

Gode råd over hækken

Hvis I skal lave det selv, så regn med at det tager dobbelt så lang tid, som I tror
Har man små børn, er det bedre ikke at bo i huset under byggeriet
Så omfattende som vores projekt har været, ville det have været rart med et fristed

Denne case er skabt i samarbejde med:

Green Lab Brugerinnovation

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

skift til luft til vand varmepumpe

Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning