Energibesparelserne stopper ikke, når håndværkerne er gået hjem

Energibesparelserne stopper ikke, når håndværkerne er gået hjem

Brændgårdsparken i Herning har fået nye køkkener og bedre isolerede facader. Men arbejdet med energi stopper ikke her. Ny beboeradfærd er nødvendig, hvis der skal spares på varmeregningen.

Beboere

Pensionister, børnefamilier og singler er alle nogle, man støder på, når man besøger den 29.000 m2 store boligafdeling Brændgårdsparken, der ligger i centrum af Herning. Afdelingen består af 306 lejligheder, der er en god blanding af 2-5 værelses lejligheder. Alle har som resultat af renoveringen fået etableret nye altaner eller terasser, som beboerne selv har været med til at specificere.

Brændgårdsparken er bygget i perioden 1966-1969. I 2010 startede byggeriet fra en udarbejdet helhedsplan for området. Den havde til formål dels at energirenovere og dels at give afdelingen et løft mht. facade og udenomsarealer.

Renoveringen stod på i 3 år og blev afsluttet i 2013 – et helt år tidligere end den oprindelige tidsplan.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Renoveringen kom i stand på grund af et ønske om at forbedre boligerne, der var nedslidte. Vi ville gerne energioptimere og skabe bedre boligforhold for beboerne. Facaden var gammel, og beboerne havde det koldt.

Det var os som administrator af ejendommen, der fremlagde renoveringsprojektet. Først for bestyrelsen og sidenhen på et beboermøde, siger Bjarne Krog-Jensen, direktør i Boligselskabet Fruegaard, der administerer Brændgårdsparken. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Bygningernes udtryk fastlagde vi på forhånd via en arkitektkonkurrence, som vi gennemførte via en prækvalifikation. Arkitekten udarbejdede i samarbejde med et ingeniørfirma projektmaterialet, som blev brugt som baggrund for tilbuddet til håndværkerne. Projektet har været i offentligt udbud som en hovedentreprise. Vi fik 15 tilbud, og tildelingskriteriet var billigste pris.

Entreprenøren bidrog med ideer til det færdige resultat tidligt i processen, fortæller Bjarne Krog-Jensen. 

Økonomien

Økonomi

Helhedsplanen for Brændgårdsparken omfatter ud over altan- og facaderenovering bl.a. også lejlighedsmodernisering og opgradering af udenomsarealer. Den har kostet i alt 175 mio. kr. inkl. moms.

Projektet er finansieret med støtte fra Landsbyggefonden, der har bidraget med 74,5 mio. kr. i støttet lån. Resten har Boligselskabet Fruegaard selv finansieret.

Beboerne begyndte tidligt at betale ind via huslejen, så vi startede ud med en god egenkapital.
Der er sket en huslejestigning på ca. 100 kr. pr. m2 pr. år, siger Bjarne Krog-Jensen. Til gengæld har vi arbejdet med et acontobeløb, som blev nedsat pga. udsigt til større varmebesparelser. 

Processen

Forløb

Renoveringen af Brændgårdsparken er det største renoveringsprojekt til dato i Boligselskabet Fruegaards historie. Det er foregået ret smertefrit, selvom det har været en lang proces, siger Bjarne Krog Jensen.

Projektet frem til licitation blev styret via en styregruppe, hvor bl.a. administration, kommune, beboerrepræsentanter, arkitekt og ingeniørrådgiver deltog. Derudover har vi haft en projektleder tilknyttet byggepladsen i hele forløbet, så vi som administration sikrede en hurtigt og effektiv beslutningsproces, fortæller Bjarne Krog-Jensen.

Projektlederen har bl.a. plejet håndværkerstaben via sociale events og taget imod beboerhenvendelser.

Der har været genhusning af samtlige beboere i ca. 12 uger inden for samme afdeling.

Frem til licitationen blev der holdt workshopforløb med beboerne, hvor vi ikke deltog. På den måde følte beboerne ikke, at de var styret af entreprenørfirmaet. Beboerne har været meget initiativrige undervejs i workshoppene, og der har været god ejerskabsfølelse undervejs i hele processen. Der er i processen gjort plads til, at hver enkelt beboer fik mulighed for at sætte sit personlige præg på deres badeværelser og køkkener, uden at det har påvirket den samlede entreprisesum.

Resultatet

Resultat

Resultatet af renoveringen er en fremtidssikret bygning, hvor vi har etableret tekniske løsninger, der har sænket energiforbruget, forbedret indeklimaet ved bl.a. at modvirke skimmelsvamp, og som har givet gladere beboere.

I dag er det slut med kolde facader, og hvis man vil, kan man som beboer få installeret egen vaskemaskine og tørretumbler i stedet for at gå på fællesvaskeri. Det har konkret betydet, at vi har kunnet lukke 2 fællesvaskerier og bruge dem til andre formål, fortæller Bjarne Krog-Jensen.

Varmedelen er blevet væsentligt bedre med omkring 20 % reduktion pga. bedre isolering i facade og tag.

Opgaven består i dag i at vænne vores beboere til de nye tekniske løsninger. Den nye automatiske ventilation betyder, at de ikke længere behøver at lufte så meget ud, ligesom radiatorerne regulerer sig selv. Men mange beboer føler, der er koldt, hvis ikke radiatoren er varm. Mange lufter f.eks. forsat ud som en gammel vane. Men der ikke det samme behov for udluftning i dag, hvor der er installeret mekanisk ventilation i alle lejligheder.

Vi har derfor nu fokus på at oplyse beboerne om energirigtig adfærd, så de kan ændre adfærd og ikke spilde unødig energi. Det, der er logik for os teknikere, viser sig ikke altid at være det for alle.

Økonomi

Energiforbrug før
2.221.400kr./år
Energiforbrug efter
1.785.500kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
435.800kr./år / 20%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, udefra
-
Isolering af loft
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
I alt
175.000.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre lysindfald
Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Overvej, hvilken rolle du som administrator skal påtage dig i renoveringen
Sørg for at orientere beboere ordentligt i processen, især når de flytter tilbage
Case om isolering af loft, nye vinduer og isolering af facade, Bjarne fra Herning

Denne case er skabt i samarbejde med:

Boligselskabet Fruehøjgaard

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, udefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning