Slut med bad i kælderen

Slut med bad i kælderen

Turen ned i kælderen har været en del af hverdagen for nogle af beboerne i den gamle Frederiksberg ejendom Wilkenbo. I dag har de fået eget bad som en del af en omfattende renovering.

Beboere

Wilkenbo er den sidste af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i Lindevangskvarteret, der er blevet renoveret. Området tæller i alt 6 karréer, hvoraf de 5 er renoveret under byfornyelseslovgivningen.

Den klassicistiske bevaringsværdige ejendom huser mange ældre frederiksbergborgere, der har boet i ejendommen i en menneskealder og deraf kender hinanden ganske godt. De er blevet suppleret af nye unge lejere, typisk par der lige har stiftet familie.

Ejendommen er en privat udlejningsejendom, der er ejet af Frederiksberg Boligfond, der også ejer de 5 øvrige ejendomme i området. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Fondens motivation for at gennemføre renoveringen var ældre utætte vinduer og ønsket om at nedlægge fællesbadene i kælderen til fordel for baderum i hver enkelt lejlighed. Fonden ønskede at forbedre ejendommen til nutidens standarder.

Planlægningen begyndte i 2004. Renoveringen skulle have været en del af byfornyelse, men sådan kom det ikke til at gå. Af forskellige årsager kom der først skub i sagen 7 år efter – nemlig i 2011 – hvor fonden fik projektet endeligt udformet, fortæller Simon Nielsen, projektleder i Privatbo, der administrerer Wilkenbo.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Der har været en hovedentreprenør på opgaven, mens et arkitektfirma har stået for totalrådgivningen – herunder også deltaget i beboerdialogen.

Økonomien

Økonomi

Fonden har fra begyndelsen haft fokus på at sælge de energibesparelser renoveringen medførte. Det er blevet til små 500.000 kr. Det er ikke meget, men ulejligheden med at få pengene hjem er minimal, så det er ulogisk ikke at benytte muligheden.

Den samlede investering har været ca. 95 mio.

Da der er tale om en privat udlejningsejendom, er det ikke muligt at søge støtte fra Landsbyggefonden, ligesom der ej heller er opnået støtte fra byfornyelsesmidler. Frederiksberg Boligfond har egenfinansieret hele opgaven.

Renoveringen vil medføre huslejstigning, som dog endnu ikke er fastsat.

Processen

Forløb

Da den samlede indledende proces har varet 7 år, har projektet været præget af en vis træthed blandt beboerne og hos beboerrepræsentationen. Det har naturligt skabt udfordringer undervejs. Men efter vi fik sat skub i projektet i 2011, er det gået bedre.

Der har løbende været holdt byggeudvalgsmøder sammen med beboerrepræsentationen, hvor de havde mulighed for at komme med input. Det har fungeret fint. Beboerrepræsentationen har haft indflydelse på bl.a. materialevalg, siger Simon Nielsen.

Derudover er der løbende gennemført opgangsmøder, hvor vi bl.a. orienterede om gener mv.

Byggeprocessen er forløbet forholdsvis smertefrit. Der har dog været en uheldig oplevelse med underleverandøren på badekabiner fra Tyskland. Men det er stort set det, fortæller Simon Nilsen.

Byggetiden har varet halvandet år og blev afsluttet primo 2014.

Resultatet

Resultat

Resultatet af energirenoveringen er lejligheder med langt bedre komfort. Dels på grund af et bedre indeklima som følge af ny ventilation og nye altaner, dels på grund af de nye baderum, der blev etableret i de 70 lejligheder uden eksisterende bad. Desuden besluttede fonden at renovere lejlighedens øvrige rum med nye elinstallationer, filt på væggene og lakerede gulve.

Ejendommen fremstår i dag moderniseret efter nutidens standarder.

Alle glødepærer og gamle elsparepærer på fællesarealer er udskiftet, og der arbejdes også med et pilotprojekt om visualisering af energiforbrug via opsatte målere i opgange og lejligheder, der måler opgangens og lejlighedens energiforbrug. Det giver beboerne en bevidsthed om, deres daglige energiforbrug, siger Simon Nielsen.

Beboertilfredsheden er forskellig. Nogle af beboerne i de større lejligheder er f.eks. kede af at have mistet noget af et kammer, det var nødvendigt at inddrage en del af dette kammer til ny faldstamme og ventilation, mens lejere i de mindre totalistandsatte lejligheder er meget tilfredse for de nye omgivelser.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre dagslys
Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

I må ikke undervurdere kommunikation og beboereinddragelse
Hav fokus på oprydning, nøglehåndtering og håndtering af inventar hver dag, når man renoverer en beboet ejendom
Case om Isolering af loft og nye vinduer, Simon fra Frederiksberg

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Ny varmtvandsbeholder

Typisk besparelse ved ny varmtvandsbeholder

10-240 kr./år ved at udskifte varmtvandsbeholderen

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, størrelse og isolering af varmtvandsbeholder

Ny cirkulationspumpe

Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe

440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe

Isolering af varmerør

Typisk besparelse ved isolering af varmerør

10-340 kr./år pr. meter varmerør du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, isoleringstykkelse, rørstørrelse og placering

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning