Energiforbedringer på et stramt budget

Energiforbedringer på et stramt budget

Økonomien er lidt stram, så andelsboligforeningen Kingosparken udfører kun energiforbedringer, der er dokumenteret effektive og kan betale sig økonomisk.

Beboere

Kingosparken består af 8 boligblokke fra 1960 med i alt 525 lejligheder. Ejendommen blev opført af en privat entreprenør som udlejningsejendom, men blev i 2008 omdannet til en andelsforening. Den oprindelige ejer havde kun udført den mest nødvendige vedligeholdelse, så den nystartede andelsforening fik en del renoveringsopgaver med i købet. Da ejendommens økonomi samtidig er baseret på swap-lån, er der ikke tale om en økonomisk stærk forening. Derfor skal alle energiforbedringer overvejes nøje og være økonomisk rentable.

Lejlighederne i Kingosparken er billige, og beboersammensætningen meget spredt. I de små lejligheder på 24 m2 bor unge og studerende, og i de større lejligheder på op til 75 m2 bor par, familier og ældre. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

På grund af foreningens stramme økonomi kan vi ikke optage nye lån til store renoveringsprojekter. Alt, vi laver, skal finansieres af vedligeholdelsesbudgettet eller vores opsparing, fortæller Arne Larsen, som er formand for bestyrelsen. Det betyder, at vi i bestyrelsen kan beslutte, hvilke energiforbedrende projekter der skal sættes i gang.  

Man kan sige, at vi plukker de (energi)frugter, der hænger lavest og sikrer en bæredygtig økonomi i projekterne. Bl.a. har vi udskiftet omkring 500 lavenergipærer på fællesarealerne til LED. Tilbagebetalingstiden på denne forbedring er ca. 1 år, så det giver god mening økonomisk.

Vores beslutninger fremgår naturligvis af foreningens regnskab, og vi fortæller om de forskellige tiltag på den årlige generalforsamling, men da vi kun sætter økonomiske rentable projekter i gang med kort tilbagebetalingstid, oplever vi aldrig negative tilbagemeldinger på vores beslutninger. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Vi får rådgivning fra flere steder. Vi fik f.eks. lavet et nyt energimærke på ejendommene, og det firma, som udarbejdede den tilhørende energirapport, valgte vi at fortsætte samarbejdet med. De rådgiver os om energiløsninger og er med til at vurdere tilbud, når vi udbyder opgaver omkring energiforbedrende tiltag.

Vi har brugt anbefalingerne i det nye energimærke til at sætte forskellige projekter i gang. Alle vores varmtvandsrør er blevet efterisoleret. Det kostede 250.000 kr., men investeringen bliver betalt tilbage på 3 år, og vi kunne få tilskud til forbedringen, fortæller Arne Larsen.

Energimærkningsrapporten foreslog også at investere i lavenergipumper til vores 4 varmecentraler. Derfor har vi allerede skiftet de 8 største pumper og regner med at skifte resten af pumperne i varmecentralen i løbet af 2015. Igen er der tale om en investering, der kan finansieres via vedligeholdelsesbudgettet med en relativt kort tilbagebetalingstid.

Derudover har vores lokale fjernvarmeanlæg henvendt sig og rådet os til at opgradere vores varmecentral med nye varmevekslere og varmtvandsbeholdere. Det giver mening energimæssigt, så det er også et projekt, vi vil se på i fremtiden.

Økonomien

Økonomi

På grund af andelsforeningens lidt stramme økonomi har vi ikke mulighed for at optage nye lån lige nu, siger Arne Larsen. Derfor skal alle energiprojekter finansieres fra vedligeholdelsesbudgettet eller fra opsparing. Det betyder, at vi laver en del småforbedringer, hvor udgifterne er overskuelige og tilbagebetalingstiderne korte. 

Processen

Forløb

Jeg styrer selv byggesagerne ved de små projekter, siger Arne Larsen. Jeg har en teknisk uddannelse, og efter jeg er gået på pension, har jeg overskud til at bruge meget tid på foreningen. Det er sjovt at være med til at gennemføre projekter og sikre, at økonomien hænger sammen. Det kan jeg rigtig godt lide, fortæller Arne Larsen. Da vores varmtvandsrør skulle efterisoleres, fik vi tilbud fra 3 firmaer på opgaven. Jeg tog en samtale med dem alle og valgte det firma, som bedst kunne dokumentere besparelserne og beskrive projektet. De var ikke de billigste. 

Resultatet

Resultat

Resultaterne af vores energiforbedringer har indtil videre været gode. Primært fordi vi kan vise, at investeringerne kan betale sig, og foreningens medlemmer dermed sparer energi og penge.

I den nære fremtid skal vi bruge omkring 1,5 mio. kr. på at opgradere vores 4 varmecentraler. Og inden for de næste 10 år skal alle tage og loftisolering udskiftes. 

Økonomi

Energiforbrug før
Ikke oplyst
Energiforbrug efter
Ikke oplyst
Hvad har det betydet økonomisk?
Ikke oplyst

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Ny cirkulationspumpe
-
Isolering af varmerør
-
Trappebelysning
-
I alt
404.000kr.

Gode råd over hækken

Vær kreativ og se muligheder
Sørg for, at økonomien hænger sammen
Brug rådgivere, da de færreste bestyrelser har den nødvendige viden
Case: LED-belysning, isolering af varmtvandsrør og lavenergipumper, Arne, Taastrup

Forbedringer og typiske besparelser

Ny cirkulationspumpe

Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe

440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe

Isolering af varmerør

Typisk besparelse ved isolering af varmerør

10-340 kr./år pr. meter varmerør du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, isoleringstykkelse, rørstørrelse og placering

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning