BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Energiforbedringer giver 2,5 uges ekstra udlejning om året

Energiforbedringer giver 2,5 uges ekstra udlejning om året

En luft til luft-varmepumpe har gjort det mere attraktivt at leje sommerhuset, fordi elregningen er blevet lavere.

Beboere

Jan og hans kone er begge i begyndelsen af 60’erne. De købte sommerhuset i 1990 med henblik på at leje det ud. De havde også planer om selv at bruge huset, men så det i høj grad som en investering. Derfor var beliggenheden vigtig for dem; en god beliggenhed gør det nemmere at leje huset ud. Skiveren var et oplagt valg, fordi det er et populært sommerhusområde med flot natur og en god badestrand. Parret kendte området i forvejen og vidste, at de selv ville have lyst til at holde ferie der.

Huset var forholdsvis nyt og moderne, da de købte det. De har siden løbende istandsat det med nye materialer indvendig – bl.a. nyt badeværelse og køkken. Der er plads til 5 personer i huset, som er lejet ud ca. 30 uger om året. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Der var især 2 grunde til, at vi besluttede os for at installere en luft til luft-varmepumpe: For det første ville vi gerne spare penge på elregningen. For det andet ville vi gerne gøre det mere attraktivt at leje huset. Med en luft til luft- varmepumpe bliver det billigere for vores kunder at leje huset, fordi deres elregning bliver lavere.

Gennem mit arbejde har jeg en masse viden om energiløsninger til sommerhuse, så jeg behøvede ikke at foretage ret meget research om forskellige muligheder, inden vi besluttede os. Jeg vidste også, at en luft til luft-varmepumpe ville give os de største besparelser på langt sigt. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Fordi jeg kendte til den her type løsning i forvejen, havde jeg også en god fornemmelse af, hvordan det skulle laves, og hvad det ville koste. Derfor indhentede jeg kun et enkelt tilbud fra en håndværker, jeg kendte i forvejen. Han gav mig et færdigt tilbud på den samlede løsning, og det svarede helt til mine forventninger.

Økonomien var det vigtigste parameter for en god løsning – altså at prisen for at få installeret varmepumpen ville kunne betale sig selv ind i besparelser relativt hurtigt.

Økonomien

Økonomi

Vi finansierede selv projektet med vores opsparing. Det var ikke en særligt dyr løsning, og det betød selvfølgelig noget for beslutningen. Vi betragter det meget som en investering, da vi regner med, at udgiften er tilbagebetalt i løbet af få år. Derefter regner vi med, at det vil øge både udlejningsindtægterne og husets samlede værdi.

Processen

Forløb

Arbejdet tog en enkelt dag og gik helt planmæssigt uden overraskelser. Håndværkeren tog sig af den samlede løsning, så vi lavede ikke noget selv.

Resultatet

Resultat

Vi er rigtig glade for resultatet, og investeringen lever indtil videre op til mine forventninger. Vi har fået en årlig besparelse på 20-25 % på elregningen og 2,5 uges ekstra udlejning om året pga. markedsføring som energisparehus – så det er faktisk en rigtig god forretning.

Når vi fortæller vores venner og familie om det, oplever vi ind imellem, at nogle af dem føler sig inspireret til at kigge på lignende løsninger. Og det forstår man jo godt.

Økonomi

Energiforbrug før
11.300kr./år
Energiforbrug efter
7.900kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
3.400kr./år / 29%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Luft til luft-varmepumpe
-
I alt
16.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Bare gør det. Det er en rigtig god investering, som hurtigt tjener sig ind, hvis man som jeg udlejer sit hus systematisk
Indhent tilbud fra mindst 3 forskellige håndværkere, hvis du ikke kender til den her type løsning i forvejen
Snak med nogen, som har fået lavet en lignende løsning, så du får en fornemmelse af, hvad det koster, og hvad du kan tjene på det

Denne case er skabt i samarbejde med:

Novasol

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Luft til luft-varmepumpe

Typisk besparelse ved luft til luft-varmepumpe

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning