BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Fra oliefyr til varmepumpe

Fra oliefyr til varmepumpe

Udskiftning af det gamle oliefyr til en luft til vand-varmepumpe gav bedre varme og lavere energiregning, men gjorde det også nødvendigt at efterisolere kælderen og montere nye energiruder.

Beboere

I patricevillaen fra 1915 i landsbyen Lyndby ved Kirke Hyllinge tæt på Roskilde Fjord bor Jesper sammen med sin hustru Annette og deres hund. Huset har været deres siden 1982, og indtil midt i 90’erne boede deres 2 børn der også. Huset er på 172 m2, efter en tilbygning i 1996 gav huset en ny entre og 14 m2 ekstra. Lyndby er en landsby med 250 huse, som ligger i et dejligt område med en masse natur og gode kig ud over fjorden. Jesper arbejder på nedsat tid som underviser på VUC og kan ellers godt lide at forbedre huset selv. Han har bl.a. opført et glashus i haven. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

I 2011 fik vi hulmursisoleret med papirgranulat. Der var egentlige ikke kolde vægge i huset, men vi kunne få tilskud til det, og jeg tænkte, at det måtte være en god idé med den ekstra isolering, fortæller Jesper.

De store energiændringer i huset fik vi dog, da vi besluttede at skifte oliefyret ud med en luft til vand-varmepumpe i efteråret 2012. Oliefyret var gammelt og kunne ikke mere, så beslutningen gav egentlig sig selv. Et nyt oliefyr var ikke på tale, da bl.a. Bolius og andre medier længe havde skrevet om, at man burde skille sig af med sit oliefyr.

Derudover har jeg selv skiftet alle ruderne i huset til energiruder og desuden med støjdæmpende effekt mod den trafikerede Hornsherredvej. Vi overvejede at skifte de store ruder ud med nye sprossede vinduer, som huset oprindeligt var født med. Men dels var løsningen med nye ruder meget billigere, dels er vi rigtig glade for de store vinduer, når vi nyder udsigten og lysindfaldet. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Jeg kan godt lide at lave ting selv, siger Jesper. Dels for at spare håndværkertimer, og dels fordi det er tilfredsstillende at gøre.

Jeg kender dog godt mine begrænsninger, og da oliefyret skulle erstattes af en varmepumpe, havde vi 3 håndværkere ude for at give tilbud. Det var dog en lidt forvirrende oplevelse. En af håndværkerne ville ikke give tilbud, da en varmepumpe i en villa fra 1915 efter hans vurdering ikke kunne lade sig gøre. De andre var mere positive, men alt i alt efterlod det os med lidt usikkerhed omkring projektet.

Vi valgte det dyreste tilbud, da håndværkeren var lokal og virkede meget pålidelig. Selve varmepumpen var også dansk produceret, og det kan vi godt lide.

Jeg har fået rådgivning om mulighederne ved forskellige energiløsninger på en energimesse i Lejre, og jeg har en god ven, som er håndværker og gerne giver gode råd og en hjælpende hånd. 

Økonomien

Økonomi

Vores renoveringsprojekter er finansieret gennem realkreditlån i huset, som efterhånden har en del friværdi. Jeg laver generelt gerne en del ting selv for at spare penge til håndværkere. Bl.a. kom murerens pris for at grave, isolere og støbe gulv i kælderen bag på mig, og jeg besluttede at gøre det selv, siger Jesper. Udskiftningen til nye energiruder klarede jeg også selv, og dermed blev udgiften kun på 12.000 kr. 

Processen

Forløb

Tilbudsfasen omkring varmepumpen var lidt hektisk, da de indbudte håndværkere gav ret forskellige udmeldinger. Men vi stolede på den rådgivning, vi fik, og resultatet blev godt.

Installation af varmepumpen gav den sideeffekt, at vi også skiftede ruder og fik renoveret kælderen. Ruderne skulle være tættere, og da oliefyret kom ud af kælderen, manglede der lidt varme dernede. Derfor skulle vi sætte en radiator op, og det førte en mindre ombygning med sig med bedre isolering i gulv og vægge.

Resultatet

Resultat

Vi har opnået en ret stor økonomisk besparelse, og komforten i huset er meget bedre med en god, jævn varme, fortæller Jesper. Faktisk anbefaler jeg varmepumpe til alle, jeg kommer i nærheden af. Det er billigere end olie, det er mere miljøvenligt, og det virker!

De støjdæmpende ruder er jeg også virkelig imponeret over. Vi har en vej tæt på huset, men hører ikke længere bilerne. 

Økonomi

Energiforbrug før
41.200kr./år
Energiforbrug efter
23.500kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
17.700kr./år

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
16.000kr.
Isolering mellem etager
-
Isolering af gulv over uopvarmet kælder
-
Skift til luft til vand-varmepumpe
145.000kr.
Fra termorude til energirude
12.000kr.
I alt
Ikke oplyst

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre akustik
Mere frisk luft
Mere plads
Mindre støj
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Indhent flere tilbud, og undersøg markedet grundigt – f.eks. på messer
Case, Jesper, Kirke Hyllinge

Forbedringer og typiske besparelser

skift til luft til vand varmepumpe

Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning