BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

100 år gammelt hus blev gjort næsten energineutralt

100 år gammelt hus blev gjort næsten energineutralt

Egen energiforsyning med jordvarmeanlæg, solceller og solfanger, nyt ventilationsanlæg, nyt, velisoleret tag, nye yderdøre og nye vinduer.

Beboere

Erno og Susanne er i begyndelsen og midten af 50’erne og bor i huset sammen med deres yngste søn. Erno er bygningsingeniør og energianalytiker, mens Susanne er sælger. Huset er fra 1915 med udbygninger fra 1950’erne og 60’erne De købte det i 1987.

Huset lå godt i forhold til begges arbejde. Erno har fra starten arbejdet på at gøre husets energiforbrug mindre med nye gulve i hovedhuset med 200 mm isolering, indvendig isolering af ydervægge, udskiftning af flere vinduer, efterisolering af tag så langt, som pladsen rakte. De har begge den holdning, at man skal tilstræbe at blive selvforsynende. De har også køkkenhave, og det er samme tanke.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi havde længe talt om, at vi snart skulle have udskiftet det 100 år gamle tegltag og nogle vinduer, som trængte til at blive udskiftet på 1. sal og i tilbygningen, og så var der problemer med gasfyret. Vi var med til nogle af de møder, som kommunen holdt om dybdegående energirenoveringer. Det var Susanne, der blev opmærksom på dem og på muligheden for tilskud. Det fik mig i gang med konkrete planer. Det vigtigste for os var at blive energimæssigt selvforsynende, men det ville være en fordel at nedbringe husets energiforbrug yderligere, før vi investerede i vedvarende energi, fortæller Erno. I forbindelse med tag og vinduer var det også vigtigt, at huset fremstår som en helhed.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Det Grønne hus i Køge lavede en blower-test, der viste, at det gamle hus var overraskende tæt, men at de 2 yderdøre var meget utætte. Det vidste vi godt, men jeg blev overrasket over, at varmetabet var så stort. Der var ikke nok plads til jordvarmeslangerne i haven. Derfor blev løsningen 10 spiraler, der er placeret i 4 meter dybe boringer.

Vi valgte et lidt avanceret varmepumpeanlæg med en 500 liter beholder med centralvarmevand som varmelager til et solfangeranlæg. Øverst i beholderen er der en spiral, der fungerer som gennemstrømningsvandvarmer til brugsvand. Når solfangeren om sommeren vil producere for meget varme, ledes den ned i spiralerne i jorden, så varmen kan gemmes til vinter som varm jord.

Økonomien

Økonomi

Vi havde længe talt om, at vi snart skulle have udskiftet det 100 år gamle tegltag og nogle af vinduerne, som virkelig trængte til at blive udskiftet på 1. sal og i tilbygningen. Så en del af investeringen skulle være afholdt under alle omstændigheder. I stedet for bare at foretage en udskiftning valgte vi nogle holdbare og energioptimale løsninger, som blev finansieret af en opsparing. Vi skulle alternativt have haft et nyt gasfyr, fordi det gamle fra 1987 ikke var særligt effektivt og samtidigt lavede bankelyde pga. dampslag.

Processen

Forløb

Jeg fjernede noget af det gamle tag med hjælp fra min søn, samlede og opsatte solfangeren og stod for ventilationssystemet.

Samarbejdet med leverandøren af jordvarmeanlægget var uden problemer, hvorimod den håndværker, der stod for tag, vinduer og solceller har været en stor belastning. I dag sidder vi med en solcelleinverter, hvis software giver problemer, uden at håndværkeren har villet tage hånd om problemet, og med nogle vinduer, som ikke er fuget og færdiggjort med sålbænke, fordi håndværkeren ikke har ændret understøttelsen af vinduerne, så den lever op til dansk byggestandard. Der er brugt meget tid på at rykke, og det har været belastende, at byggeriet således trak ud.

Resultatet

Resultat

De løsninger, vi er endt med, er bedre end forventet. Vi havde aldrig drømt om at komme så tæt på et energineutralt hus. Solcellerne producerer stabilt, og den samlede elregning var kun på ca. 1.000 kr. årligt i årene efter renoveringen. Der er komfortabelt at sidde helt ude ved ydervæggen, og så er det virkeligt rart, at varmepumpen slet ikke skal passes.

Det er dejligt at stå op til et varmt hus hver morgen. Nu skal vi ikke tænde op i brændeovnen og vente på, at varmen breder sig. Jeg glæder mig også over vinduerne i yderdørene og et ovenlysvindue, der giver dagslys i entreen og på trappen. Rigtigt mange siger, at huset er blevet flot.

Vores hus er blevet meget komfortabelt. Vi har en jævn rumtemperatur, og vi tænder kun op for brændeovnen på virkelig kolde dage. Det har sparet os for en del tid og arbejde. Selvom vi har valgt at have en rumtemperatur på 22 °C, er vores energiforbrug stadig lavt.

Ejendomsværdien er forventes at være steget med det samme, som vi har investeret i energirenoveringen.

Økonomi

Energiforbrug før
18.500kr./år
Energiforbrug efter
1.000kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
17.500kr./år / 95%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Skift til jordvarme
-
Isolering af tag med høj rejsning, udefra
-
Ny varmtvandsbeholder
-
Solvarmeanlæg
-
Solcelleanlæg
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
Nye yderdøre
-
Nye ovenlysvinduer
-
I alt
900.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Ekstra opbevaringsplads
Bedre lysindfald
Mere frisk luft
Mere plads
Bedre indeklima
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse

Gode råd over hækken

Hvis man ikke selv har viden, skal man vælge en rådgiver. Det svinger meget, hvad leverandørerne foreslår som det rigtige
Lav energirenoveringer sammen med vedligeholdelse
Jeg synes bare, man skal gå i gang. Det er en stor investering, men den betaler sig i det lange løb

Denne case er skabt i samarbejde med:

Green Lab Brugerinnovation

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Skift til jordvarme

Typisk besparelse ved skift til jordvarme

Ny varmtvandsbeholder

Typisk besparelse ved ny varmtvandsbeholder

10-240 kr./år ved at udskifte varmtvandsbeholderen

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, størrelse og isolering af varmtvandsbeholder

Solvarmeanlæg til varmt vand

Typisk besparelse ved solvarmeanlæg til varmt vand

250-740 kr./år pr. m2 solfanger du installerer

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmetype

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning