Efterisolering har gjort det nemmere at styre temperaturen i bygningen

Efterisolering har gjort det nemmere at styre temperaturen i bygningen

Ved at energioptimere og sektionsopdele den gamle museumsbygning er det blevet nemmere at tage højde for særlige temperaturkrav i museets udstillinger.

Beboere

Gudhjem Museum blev oprindeligt bygget til at være en jernbanestation med boliger både i stueetagen og i tagetagen. I 1960’erne blev jernbanen nedlagt, og bygningen blev opkøbt af en byforening i Gudhjem, som satte den i stand og indrettede den som museum. I årenes løb har byforeningen lavet forskellige ombygninger og tilbygninger – bl.a. en større tilbygning med udstillingshal. Den del af bygningen er ikke fredet, men det er til gengæld hele den gamle stationsbygning. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

I 2012 igangsatte byforeningen endnu et renoveringsprojekt. Projektet havde to formål: at tætne taget og at lave en egentlig energioptimering af den gamle stationsbygning.

Da dele af bygningen kun bruges om sommeren, mens andre dele bruges hele året, varierer kravene til opvarmning. Samtidig er der særlige retningslinjer for, hvilken temperatur forskellige udstillinger skal have. Derfor var det vigtigt at finde en fleksibel løsning, som tog højde for alle særlige krav og behov.

Projektets rådgivere

Rådgivning      

Den primære rådgiver i renoveringsprocessen var den tilsynsførende arkitekt Niels-Holger Larsen, som var specialiseret i energirenovering af fredede bygninger. 

Økonomien

Økonomi

Byforeningen finansierede projektet – bl.a. med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og en række fonde.

Processen

Forløb

Da vi skulle renovere taget, var det første vi gjorde at kigge på de gamle tegninger over, hvordan konstruktionen oprindeligt havde været, og hvad der var blevet gjort ved den siden. Da bygningen blev lavet om til museum, var der blevet lagt en mineraluldsisolering helt ud under tegltaget. Det er ikke en god løsning, fordi det er et understrøget tag, og man kan derfor kun tætne det udefra. Man kan heller ikke inspicere, hvor der er utætheder, før de er så alvorlige, at de har sat et svampeangreb i gang. Derfor besluttede vi at retablere den gamle konstruktion, så man kan komme til at inspicere og vedligeholde undersiden af tegltaget, siger Niels-Holger Larsen.

Vi valgte at sektionsopdele bygningen for at imødekomme de forskellige krav til opvarmning. Vi koncentrerede os først og fremmest om at lave isoleringen så tyk som muligt de steder i bygningen, som skulle bruges om vinteren. Derudover tætnede vi vinduer og lemme ud mod taget for at mindske varmetabet endnu mere. Vi valgte at bruge træfiber til at isolere med – dels fordi det er et bæredygtigt materiale, dels fordi det, modsat f.eks. mineraluld, opsamler rumfugtigheden og fordeler den i selve materialet i stedet for at overføre den til konstruktionen. Træfiber er derfor velegnet i gamle bygninger, hvor det ikke er muligt at lave en dampspærre.

Der var også et stort varmetab igennem vinduerne, men i en fredet bygning må man ikke skifte til energiruder. I stedet satte vi nogle gode forsatsvinduer med energiglas i.

Til sidst satte vi central, manuel styring på både belysning og varme og skiftede almindelige glødelamper ud med LED.

Resultatet

Resultat

Renoveringen har gjort en stor, positiv forskel for indeklimaet, og sektionsopdelingen betyder, at man for hver enkelt udstilling kan tage højde for særlige temperaturkrav.

Økonomi

Energiforbrug før
Ikke oplyst
Energiforbrug efter
Ikke oplyst
Hvad har det betydet økonomisk?
Ikke oplyst

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af tag med høj rejsning, udefra
-
Automatik til varmeanlæg
-
Nye energiglas/ruder i forsatsvinduer
-
Tætning af vinduer
-
I alt
1.000.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Denne case er skabt i samarbejde med:

Niels-Holger Larsen og Kulturstyrelsen

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra

10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Automatik til varmeanlæg

Typisk besparelse ved automatik til varmeanlæg

240-830 kr./år ved at installere automatik på varmeanlægget

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmeforbrug

Nye energiruder i forsatsrammer

Typisk besparelse ved nye energiruder i forsatsrammer

30-300 kr./år pr. m2 energiruder i forsatsrammer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue