Effektiv energirenovering, som var tro mod arkitekturen

Effektiv energirenovering, som var tro mod arkitekturen

Efter en større renovering er energiforbruget i ejendommen Ryesgade 30 A-C i København blevet nedsat markant. Projektet vandt Renoverprisen i 2015, bl.a. fordi resultatet ikke ændrede på arkitekturen .

Beboere

Udlejningsejendommen Ryesgade 30 A-C er placeret centralt i København. Beboerne er primært yngre mennesker i 30’erne og 40’erne. Da ejendommen stod over for en omfattende renovering, fik beboerne tilbudt tilsvarende lejligheder andre steder i byen. Mange sagde ja tak til tilbuddet. Der har derfor været stor udskiftning blandt beboerne de senere år.

Sociallivet i ejendommen er livligt. Beboerne mødes bl.a. til generalforsamling og julegløgg-arrangementer. De har endda deres eget mødested i form af cafeen Underwood Ink, som ligger i stueetagen af ejendommen, fortæller beboerrepræsentant David Møller.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Ifølge loven havde vi lejere indflydelse på, om renoveringen skulle gennemføres – vi havde mulighed for at nedstemme forslaget. Før renoveringen var det tydeligt, at der gerne måtte ske noget ved ejendommen. Det trak f.eks. fra vinduerne, og de trængte derfor til at blive udskiftet med nogle mere energirigtige.

Udlejerne havde svært ved at komme igennem med projektet, da mange beboere var bekymrede for, hvilke konsekvenser renoveringen ville få. Men det lykkedes udlejerne at få vedtaget projektet i 2009/2010, fortæller David Møller.  

Projektets rådgivere

Rådgivning

Projektet var omfattende og krævede diverse innovative løsninger, så der var meget rådgivning involveret. Både arkitekter, rådgivende ingeniører og eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet var med til gøre det muligt at gennemføre renoveringen, som har været meget vellykket, fortæller David Møller, beboerrepræsentant.

Økonomien

Økonomi

Projektet blev støttet af Københavns Kommune. Derudover blev det finaniseret via huslejestigninger. Vi lejere syntes selvfølgelig, at det var et dyrt projekt, men det hjalp meget med støttekronerne fra kommunen. I alt kostede projektet 81,3 mio. kr., hvoraf 1/3 blev finansieret af tilskud. 

I begyndelsen betragtede vi selvfølgelig primært projektet som en udgift. Men da det var fuldstændig realiseret, kunne vi se, at udgifterne var blevet betalt ind i form af en højere levestandard. Det er simpelthen blevet helt andre lejligheder. Tidligere trak det ind –  i dag tænder vi ikke for varmen før i midten af oktober, fortæller David Møller.

Processen

Forløb

Set fra lejernes synspunkt var der 3 faser i renoveringen. En 1. fase, hvor bygherren forberedte projektet, og entreprenørerne satte stilladser op, mens vi stadig boede i vores lejligheder. Og så en 2. fase, hvor vi blev genhuset. Da gik entreprenørerne i gang med den indvendige efterisolering af ydervæggen, at installere ventilationssystemer, at totalrenovere kældrene og at udskifte vinduerne. I 3. og sidste fase kom vi tilbage til vores lejligheder, og bygherrerne gik i gang med at renovere taget.

Ønsket var at løfte boligen som helhed, samtidig med at man ønskede at være tro mod ejendommens ånd og arkitektur. Man ville gerne have en energieffektiv ejendom med forbedrede leveforhold, hvor den oprindelige stil blev bevaret.

Resultatet

Resultat

Vi har fået en meget mere funktionel ejendom, som er rarere at være i. Det er det bedste ved renoveringen. De nye vinduer og den indvendige isolering holder bedre på varmen og giver et bedre indeklima i lejlighederne. Vi kan også åbne de nye vinduer, uden at det er besværligt, som det var med de gamle forsatsvinduer.


Samtidig er lejligheden stilmæssigt den samme – f.eks. er de nye vinduer i samme stil som de gamle. Så man lægger måske ikke umiddelbart mærke til renoveringen, men vi mærker den tydeligt. Vores lejligheder er simpelthen blevet bedre at bo i, og projektet har derfor været prisen værd. Det vandt da også Renover-prisen 2015, fortæller beboerrepræsentant David Møller.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre lysindfald
Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, udefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af let ydervæg, indefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra

10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra

10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning