Opgraderet kollektiv med forbedret indeklima og lavere energiforbrug

Opgraderet kollektiv med forbedret indeklima og lavere energiforbrug

Med råd fra en energirådgiver blev beboerne klar over, hvordan husets komfort kunne øges. Nu har de et lækkert, varmt hus og et lavere energiforbrug.

Hvem bor i huset?

Siden 1988 har huset fungeret som et kollektiv. Boligen er lavet som en andelsforening, hvor alle, der har boet i huset i mere end 1 år, får andel af overskuddet, når boligen skal sælges.

Kollektivet er igennem de seneste år gået fra at være studenterhybel til et mere voksent kollektiv, hvor de bor 3 kvinder og 3 mænd sammen i alderen starten af 20’erne til starten af 40’erne.

Det sker ca. 1 gang om året, at en beboer flytter, og en ny kommer til, men lige nu deler Tenna, Anni, Line, Anders, Mads og Jacob hjemmet.

Beslutningen om projektet

Hvorfor besluttede I jer for at starte jeres projekter?

Vi gik igennem årene fra at være et studiekollektiv, hvor alt skulle være så billigt som muligt, og investeringerne derfor var begrænsede, til at vi nu er et mere voksent kollektiv, der gerne ville opgradere husets komfort.

De originale forsatsvinduer og døre var stadig i huset, og især vinduerne var rigtig fine, de var bare ikke så varme. Desuden var der ingen varme i trappeopgangen og i kælderen, så der var temmelig koldt.

Vi besluttede os derfor for at kontakte en energirådgiver, for vi var lidt i tvivl om, hvad der kunne betale sig at gøre. Så hans vurdering havde betydning for vores beslutning.

Projektets rådgivere

Hvad fik I af rådgivning til projektet?

Vi betalte omkring 1.000-1.500 kr. for en rapport fra en energirådgiver. Den gav os et skarpt billede af, hvor vi kunne sætte ind.

Til vinduer og døre indhentede vi 3 tilbud fra håndværkere, som vi havde en reference på. Vi har erfaring med, hvor uheldig man kan være med håndværkere, så det var trygt, at vi kendte nogen, der kunne stå inde for dem.

Vi valgte det dyreste af tilbuddene, fordi det var en håndværker, der gik op i, at det skulle være murede fuger frem for gummifuger. Vi gav lidt mere for kernetræsvinduer og -døre samt murede fuger, men det passede bedre til huset og er bedre for indeklimaet.

Vi var mindre grundige med valg af isolatør, også fordi det var en mindre investering.

Økonomien

Hvilke tanker gjorde I jer omkring økonomien i projektet?

Ifølge vedtægterne i andelsforeningen må vi tage lån til forbedringer, så vi havde mulighed for at lægge lånet om og tage et ekstra lån i huset.

Eftersom der jævnligt forekommer udskiftning af beboere, var vi meget fokuserede på, hvad det ville koste pr. måned pr. beboer. Det er knapt så vigtigt, hvad vi skylder i lånet, for det var det beløb, den enkelte skulle betale i husleje pr. måned, der afgjorde, om vi havde råd eller ej.

Processen

Hvordan var forløbet for selve arbejdet?

At få skiftet vinduer og døre gik smertefrit.

Den eneste håndværker, vi ikke havde en reference på i forløbet, var isolatøren, og det var også der, vi havde en dårlig oplevelse. De huller, de borede i huset under hulmursisoleringen, fyldte de op med en forkert mørtel, og der var også nogle huller, de glemte at fylde op.

Det var også isolatøren, der blæste isolering på loftet, men vi har selv lagt nyt gulv på efterfølgende.

Da vi fik den nye unit til fjernvarmen, fik vi den gamle flyttet, fordi den var på et rum med gamle rør, men da vi gjorde det, opdagede vi, at der var svamp i rummet. Derfor trak det hele lidt ud, fordi det var et ekstra projekt, vi blev nødt til at tage hånd om.

Resultatet

Hvordan har projektet ændret huset?

Resultatet er en markant opgradering af huset. Huset har hele tiden været hyggeligt, men det er gået fra at være lidt usselt og gammelt til at være lækkert. Vi kan mærke en stor forskel med de nye vinduer og døre, og at vi har fået varme i hele huset.

De tal, energirådgiveren gav os på besparelser i forbruget, har matchet virkeligheden meget godt. Med varme i trappeopgangen og kælderen har vi fået et større areal at varme op, men betaler alligevel mindre.

Det er blevet lidt dyrere for beboerne i huset, ikke kun fordi vi lagde lånet om, men også fordi vi er blevet mere luksuriøse. Men det drejer sig om en stigning på omkring 200 kr./måned.

Økonomi

Energiforbrug før
34.100kr./år
Energiforbrug efter
30.000kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
4.100kr./år / 12%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Nyt fjernvarmeanlæg
31.000kr.
Isolering af loft
18.000kr.
Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer
-
Nye yderdøre
-
I alt
339.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre træk
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Pengene til energirådgiveren var godt givet ud. Det gav et godt overblik, så vi vidste, hvor det kunne betale sig at sætte ind.
Det er en god idé at have en reference på de håndværkere, man bruger, så man lettere undgår dårligt eller sjusket arbejde.
Billede dsc_0209case-sparenergi-portraet.jpg

Forbedringer og typiske besparelser

Nyt fjernvarmeanlæg

Typisk besparelse ved nyt fjernvarmeanlæg

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning