Bornholmsk kulturarv fik moderne komfort

Bornholmsk kulturarv fik moderne komfort

Det gamle bindingsværkshus var ved at gå til grunde. En grundig energirenovering har ikke kun reddet huset, men også gjort det til et rart sted at bo.

Beboere

Karnaphuset er et gammelt bindingværkshus fra midten af 1700-tallet. Huset har navn efter den karnap, der vender ud mod havnen. Karnappen er den sidste af sin slags, som endnu er bevaret, og det er bl.a. derfor, at huset i sin tid blev fredet. En anden ting, som gør huset til noget særligt, er, at væggene i den ene stue er beklædt med træpaneler og ca. 850 blå-hvide hollandske fliser. Det er meget usædvanligt for Bornholm, og man kender ikke andre eksempler på noget lignende. Fliserne er ikke ens, og man formoder, at det er skipperen, som ejede gården i begyndelsen af 1800-tallet, som har købt fliserne ad flere omgange og beklædt væggene med dem.

Huset er i dag privatejet og bliver brugt til almindelig beboelse.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Da Kulturstyrelsen overtog huset i 2004, var det i alvorligt forfald og ville gå til grunde, hvis der ikke blev gjort noget. Derfor igangsatte Kulturstyrelsen en grundig restaurering og renovering af huset.

Huset var stort set uisoleret og opvarmningsformen var et gammelt oliefyr, som var tilsluttet nogle store, grimme radiatorer. Derfor var det øverst på listen i renovationsarbejdet at få huset isoleret og få installeret fjernvarme.

Den største udfordring var at finde ud af, hvordan vi skulle isolere det her hus, som havde intet isolering i forvejen.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Projektet blev gennemført som et offentligt byggeri med en tilsynsførende arkitekt, som var specialiseret i energirenovering af fredede bygninger. Derudover var der en ingeniør og en række håndværkere tilknyttet projektet som rådgivere inden for forskellige energiløsninger.

Økonomien

Økonomi

Karnaphuset er et af de få tilfælde, hvor staten går ind og vurderer, at huset er noget særligt og derfor bevaringsværdigt, men at ingen andre kan løfte renoveringsopgaven – en slags statslig støtte til et fredet hus.

Selvom man på forhånd laver en vurdering af, hvad renoveringen vil koste, så vil der altid være nogle uforudset udgifter i sådan nogle gamle huse. Det er man nødt til at være forberedt på, så man kan estimere sit budget derefter.

Processen

Forløb

Vi valgte at bruge et isoleringsmateriale, som hedder celleglas, som ikke er så almindeligt brugt. Det kan ikke suge vand, det er brandsikkert, og der kan ikke gå råd og svamp i det.

Det første vi gjorde var at isolere gulvet. Fordelen ved at bruge celleglas til at isolere gulvet var, at vi så ikke behøvede at grave så meget ud. Det ville nemlig have været et problem i Karnaphuset, fordi det ikke havde noget fundament. Væggene er lavet af ler, og hvis vi gravede for dybt, ville væggen begynde at synke. Kulturstyrelsen ønskede at installere gulvvarme, hvilket kræver meget isolering under gulvet. Celleglasset kan lægges direkte oven på jorden, og så kan man bygge sin konstruktion ovenpå. Det er ikke en løsning, der som sådan findes nogen anvisninger på, så vi var nødt til at specialstrikke den ud fra vores erfaringer med lignende projekter. Af samme grund havde vi også en ingeniør koblet på opgaven, som sagde god for den her løsning.

Væggene skulle også isoleres. Da vi pillede træpanelerne af væggene opdagede vi, at der på bagsiden af bindingsværket sad lersten og lerklining – altså en slags isolering med ler, som panelerne var trykket fast i, da den stadig var våd. På grund af indvendig fugt, var der i årenes løb gået både råd og borebiller i træpanelerne. Vi udskiftede lerisoleringen med celleglas for at sikre, at der ikke kunne opstå fugtproblemer senere.

Til sidst udskiftede vi det gamle oliefyr med fjernvarme. Det lykkedes at skjule hele fjernvarmeinstallationen i et skab i entreen og køre al rørføring i gulvet. På den måde kom vi også af med de store, gamle radiatorer. Fjernvarmen er suppleret af en brændeovn til de rigtig kolde dage.

Resultatet

Resultat

Resultatet er absolut blevet bedre end forventet. Huset har fået en rigtig stor komfort og et dejligt indeklima. Det har efterfølgende været brugt som demonstrationsprojekt i Kulturstyrelsen, hvor borgere kunne komme og se, hvordan man håndterer sådan et særligt, gammelt hus.

Økonomi

Energiforbrug før
Ikke oplyst
Energiforbrug efter
Ikke oplyst
Hvad har det betydet økonomisk?
Ikke oplyst

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, indefra
-
Isolering af gulv over uopvarmet kælder
-
Skift til fjernvarme
-
I alt
5.000.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre indeklima

Denne case er skabt i samarbejde med:

Niels-Holger Larsen og Kulturstyrelsen

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, indefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra

10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

Skift til fjernvarme

Typisk besparelse ved skift til fjernvarme