Fra faldefærdig ruin til moderne lavenergihus

Fra faldefærdig ruin til moderne lavenergihus

Økonomi var ikke øverst på listen, da Bernd besluttede at renovere den gamle gård. Det var til gengæld energivenlige løsninger og et godt indeklima.

Beboere

Bernd og Ana bor i huset sammen med sønnen Emannuel. Bernd er energiteknolog og arbejder for energikontoret på Samsø. Bernd er fra Tyskland, og Ana er fra Sydamerika. Derfor bruger de en stor del af deres fritid på at rejse. De holder især meget af at sejle.

Da Bernd købte huset i 2011, var det fordi, han gerne ville ud af byen. Huset ligger på en stor grund, og de nærmeste naboer bor 200 meter væk.

”Det er et meget frit sted, hvor vi kan gøre, hvad vi vil uden at skulle tænke på naboerne. Men selvom vi bor relativt langt fra hinanden, har vi stadig en rigtig god kontakt til vores naboer”, fortæller Bernd.

En anden grund til, at Bernd valgte netop dette hus, var, at han kunne se et potentiale i staldbygningen. En del af hans arbejde består i at udvikle varmestyring, solvarme og lignende løsninger i samarbejde med en række udenlandske og danske virksomheder. Derfor havde han brug for et værksted, så han kunne arbejde hjemmefra. Derudover har Bernd og Ana ombygget staldene til 2 ekstra lejligheder, som de lejer ud.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Huset var nærmest en ruin, da jeg købte det, men jeg kunne alligevel se et stort potentiale. Jeg skulle ikke tænke på at bevare noget, for alt skulle laves nyt. Jeg er uddannet vvs’er og derefter energiteknolog, så jeg ville lave meget af arbejdet selv. Det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis jeg skulle have håndværkere til at lave det hele.

Mange i min omgangskreds frarådede mig at gå i gang med projektet, men jeg så det som en sjov udfordring. Jeg interesserer mig qua mit arbejde rigtig meget for vedvarende energi, og det har også været et stort fokus i renoveringsarbejdet.

Projektets rådgivere

Rådgivning   

Jeg havde mest brug for rådgivning i forbindelse med de håndværksfaglige ting som f.eks. hulmursisoleringen. Så der fik jeg hjælp fra en murer. De mere energitekniske løsninger som f.eks. jordvarme og ventilationsanlæg havde jeg ikke brug for rådgivning om – det område rådgiver jeg jo selv om.

Jeg indhentede faktisk ikke tilbud fra mange forskellige håndværkere. Jeg brugte nogen, jeg havde samarbejdet med før, og som jeg stolede på. Det var vigtigere at få et godt stykke arbejde end den laveste pris.

Økonomien

Økonomi

Jeg forhørte mig i forskellige banker og endte med at finansiere projektet med et klimalån i en bank, som var godt opdateret om energirenoveringer generelt. Der har jeg fået en fin aftale.

Jeg er ikke sådan en, som tænker så meget i økonomi. For mig handlede det lige så meget om, at jeg syntes, det var et sjovt projekt. Folk spørger altid, om det kan betale sig. Og det kan det måske ikke i første omgang.

Mange af installationerne betaler sig selv ind igen på længere sigt, men f.eks. ventilationsanlægget kan man ikke udregne tilbagebetalingstiden på – der handler det udelukkende om komfort. Når man isolerer sit hus så godt, som jeg har gjort, opstår der indvendig fugt, hvis man ikke har ventilation. 

Processen

Forløb

Jeg brugte kun håndværkere i meget begrænset omfang, fordi jeg lavede det meste af arbejdet selv.  Men dem, jeg brugte, var jeg meget tilfreds med.

Noget af det, der overraskede mig mest i forløbet, var, hvor meget tid man bruger på at rive ned i forhold til at bygge op. Det er enormt tidskrævende at grave gulve ud og flytte lofter og vægge, hvis man som jeg gør det selv. Til gengæld er der mange penge at spare ved ikke at bruge håndværkere til det hele.

Resultatet

Resultat

Vi har fået et dejligt indeklima pga. ventilationsanlægget. Det er noget af det, folk kommenterer, når de besøger os, og jeg hører det samme fra vores lejere. De er overraskede over, hvor godt indeklimaet er, for det forventer man ikke i så gammelt et hus.

At huset kører så meget på vedvarende energi betyder, at vi bor rimelig billigt, fordi vi også har udlejninger. Det giver meget frihed og mulighed for at tage de lidt længere rejser til f.eks. Sydamerika. Derudover er det en fordel at kunne markedsføre sig som energivenlig, når man gerne vil udleje.

Det vigtigste for mig i hele det her projekt har aldrig været at opnå en besparelse. Det var langt vigtigere at få et hus, som er rart at bo i. Og det har jeg fået.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Hvis du vil have et ventilationsanlæg med varmegenvinding, skal du tænke det ind fra starten. Ofte kan man nemlig ikke gøre det, når først man har isoleret lofter og vægge.
Hvis du påregner at lave det meste af arbejdet selv, må du ikke undervurdere, hvor tidskrævende sådan et projekt er. Vær forberedt på at skulle investere al din fritid hele det første år af projektet.
Case: Bernd, Solvarme, isolering og ventilationsanlæg

Forbedringer og typiske besparelser

Hulmursisolering

Typisk besparelse ved hulmursisolering

50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

Skift til jordvarme

Typisk besparelse ved skift til jordvarme

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Isolering af varmerør

Typisk besparelse ved isolering af varmerør

10-340 kr./år pr. meter varmerør du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, isoleringstykkelse, rørstørrelse og placering

Solvarmeanlæg til varmt vand

Typisk besparelse ved solvarmeanlæg til varmt vand

250-740 kr./år pr. m2 solfanger du installerer

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmetype

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning