BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Omfattende energirenovering gav mere plads og lavere el- og varmeregning

Omfattende energirenovering gav mere plads og lavere el- og varmeregning

Med en gennemgribende energirenovering og en tilbygning har familien i den gamle villa fået et mere komfortabelt hus og et lavere energiforbrug.

Beboere

Jeanette og Lars bor sammen med deres to børn på hhv. 7 og 10 år i den gule murstensvilla fra 1954. Da parret i sin tid søgte efter bolig, lagde de vægt på, at den lå tæt på naturskønne omgivelser.

Den oprindelige villa er klassisk bygget op med 2 stuer, køkken og husets eneste badeværelse i stueetagen, mens de 3 værelser er placeret på 1. sal. Oprindeligt vendte både værelserne på 1. salen, køkkenet og stuerne ud mod vejen. Huset havde energimærke E og havde naturgas som eneste opvarmningskilde. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi boede i et rækkehus i Hørsholm og var glade for området, men manglede plads og lidt mere privatliv. Vi faldt helt klart for vores nuværende hus på grund af de smukke, grønne omgivelser og det gamle, hyggelige kvarter. Det ligger tæt på skoven og den skole, vi gerne ville have ungerne i.

Et minus var det store energiforbrug. Det kunne virkelig mærkes på varmeregningen, at huset kun var af energimærke E. Så vi har egentlig, fra vi købte huset, planlagt, at der skulle gøres noget ved det. Beslutningen tog vi, da taget trængte til at blive skiftet, og der alligevel skulle foretages nogle andre forbedringer.

Desuden var det oprindelige hus kun på små 128 m2, og vores børn var på vej til at blive teenagers, så vi ville få brug for mere plads inden for en overskuelig fremtid. Derfor valgte vi også at få lavet en tilbygning.

Vores beslutning og timing af projektet udsprang også af, at vi kunne få etableret solceller under den gamle ordning, hvilket gav os nogle klare økonomiske fordele.

Projektets rådgivere

Rådgivning 

Vi er begge uddannet ingeniører og har selv stået for hele processen. Det er helt sikkert en stor opgave, men vi har tidligere både bygget sommerhus og sat vores forrige boliger i stand fra A til Z, så vi har rigtig stor erfaring med at være rådgivere under hele processen. Tegninger og forhandlinger af aftale med entreprenøren har vi også selv stået for. I forhold til arkitekturen har vi sparret med og fået gode råd af en god bekendt, som er arkitekt.

Økonomien

Økonomi

Vi ville rigtig gerne have det høje energiforbrug ned, så vi fik efterisoleret det nye tag efter BR15-krav. Desuden kunne vi se en klar økonomisk fordel i at etablere solceller. Vi valgte at få det gjort, mens den gamle solcelleordning stadig var gældende, og det har helt sikkert lønnet sig.

Vores forbrug før renoveringen lå årligt på 17-19.000 kr. for varme og ca. 8-9.000 kr. for el. I dag bruger vi ca. 12.000 kr. årligt på varme, mens vores elforbrug stort set dækkes af solcellerne.

Selve ombygningen har kostet 1,4 mio. kr. Inklusive solceller, radiatorer, vinduer og døre samt fliser og gulvet kom vi samlet set op på 1,9 mio. kr. Det er selvfølgelig rigtig mange penge, men samlet set har renoveringen helt sikkert kunnet betale sig for os,

Processen

Forløb

Byggetiden har varet ca. 9 måneder, hvor vi boede i huset hele tiden. Der var en kortere periode på ca. 3 måneder i sommerhalvåret, hvor vi boede i villatelt i haven og havde midlertidigt bad i kælderen, men på grund af årstiden forløb det rimelig smertefrit. 

Resultatet

Resultat

Oprindelig lå alle opholdsrummene ud til vejen, så vi ikke rigtig fik glæde af haven. I forbindelse med renoveringen har vi prioriteret at få så meget ud af dagslyset som muligt ved at flytte køkkenet, så det i dag ligger syd/sydvest med store vindues- og dørpartier mod haven og den overdækkede terrasse.

Det var vigtigt for os at bevare husets originale arkitektur. Vi valgte at bruge murstenene fra husets gavlside i den nye tilbygning, så vi kunne undgå det ferske udtryk, som nye mursten ville give huset. Det er vi rigtig tilfredse med.

Husets opvarmningskilde er stadigvæk naturgas, men varmesystemet og størrelsen på radiatorerne er forberedt til en lavere fremløbstemperatur, så de f.eks. ville kunne bruges med jordvarme, når gasfyret ikke kan mere.

Endnu har vi ikke fået udfærdiget et nyt energimærke, men vi gætter på, at vi er gået fra E til omkring C eller D. Sammenligner vi vores forbrug i dag med vores forbrug før renoveringen og medregner det øgede boligareal, så taler energiregnskabet sit eget tydelige sprog, og vi har tilmed fået 50 m2 ekstra. 

Økonomi

Energiforbrug før
26.500kr./år
Energiforbrug efter
12.000kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
14.500kr./år / 55%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af sokkel
-
Isolering af kældervæg udefra
-
Isolering af tag med høj rejsning, udefra
-
Solcelleanlæg
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
-
I alt
1.900.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre lysindfald
Flere rum
Mere plads
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Forbedringer og typiske besparelser

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning