Isoler dit kældergulv

Hvis din kælder har mindre end 100 mm isolering i gulvet, er det en god idé at isolere noget mere. Det sparer penge på varmeregningen, og du får et mere behageligt indeklima.

Forudsætninger
Opvarmet kælder
Billede
Stregtegning af kælder med cykel og flyttebokse

Så meget kan du spare

Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Har du endnu ikke fortalt os, hvor du bor, kan du gøre det i toppen af siden for at få oplyst en mere præcis besparelse. Du kan også selv ændre i felterne herunder.

2.380 kr./år
Derfor er det en god idé at isolere kældergulvet
Bedre bolig

Ved at isolere kældergulvet får du også varmere opholdsrum over kælderen. Det giver altså et bedre indeklima med varmere overflader og mindre træk og kulde, så din bolig bliver mere behageligt at være i.

Lavere varmeregning og højere værdi

Din varmeregning skrumper, mens værdien af huset vokser.

Klimavenligt

Du skåner vores klima, når din bolig slipper mindre varme ud i atmosfæren.

Du kan bruge din kælder til mere

Når du isolerer kældergulvet, bliver din kælder varmere, så den bliver mere behagelig at opholde sig i, og du kan bedre opbevare ting, der ikke tåler fugt og kulde. 

Få gulvvarme ved samme lejlighed

Gulvet i kælderen skal brydes op, når det skal isoleres. Derfor er der god mulighed for at få gulvvarme, mens du alligevel er i gang. 

Men bemærk også
Gulvet skal brydes op

Det bliver hårdt, hvis du er øm over gulvet i kælderen. Det skal nemlig brydes op, før der kan lægges ny isolering.

Din renovering – punkt for punkt

Billede
Værktøjskasse

Sådan gør håndværkeren

El, vand og varme afinstalleres 

Håndværkeren afinstallerer alle installationer i kældergulvet til el, varme og vand. Derefter dækkes alle døre og åbninger mod kælderrummet til.

Gulvet graves ud

Det gamle kældergulv brydes op og fjernes, og der graves ud for at give plads til den nye isolering.

Isolering lægges

For at beskytte huset lægger håndværkeren nederst et lag, der ikke suger fugt fra jorden, f.eks. småsten. Ovenpå lægges den nye isolering, og øverst støbes en betonplade – evt. med gulvvarme.

Nyt gulv lægges

Til sidst lægges det nye gulv i klinker eller et andet uorganisk materiale, og el mv. tilsluttes igen. Et trægulv er ikke optimalt i en kælder, da det nemmere går i forfald, og hele gulvet skal skiftes ved oversvømmelse. 

Værd at vide, inden du går i gang

Vælg rigtigt fra start, så du får mest ud af renoveringen.

Isoler, hvis du har under 100 mm

Hvis gulvet i din kælder har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere det.

Hvor meget isolering har du?

Du kan se i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset, om der står, hvor meget isolering dit kældergulv har.

Find din energimærkningsrapport, hvis dit hus er energimærket

Brug fagfolk

Forkert udført isolering kan give råd og svamp. Tag fagfolk med på råd, inden du sætter arbejdet i gang. 

Få gulvvarme i tilkøb

Når gulvet alligevel er brudt op, kan du udnytte muligheden for at få etableret gulvvarme.

Vejledning til håndværkeren

Vis vejledningen til håndværkeren for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.

Billede

Find en håndværker nær dig

Få hjælp af en professionel med erfaring i netop det, du har brug for.

Se listen over håndværkere i nærheden af dig.

Billede

Mere inspiration