Isolering af kældervæg, udefra
Isolering af kældervæg, udefra
Derfor skal du isolere
Bedre indeklima
Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.
Øget komfort
Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.
Forøgelse af husets værdi
Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.
Mindre træk
Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.
Varmere overflader
Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.
Det bør du vælge
- Isoler udefraHvis du isolerer indefra risikerer du fugt og skimmelsvamp.
- Mindst 200 mmEfterisoler til mindst 200 mm – eller 300 mm for at opnå lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
- DrænFugt i jorden omkring og under huset kan give fugtskader. Derfor er det vigtigt at etablere et omfangsdræn, når du alligevel har gravet ud. Derudover skal der etableres et vægdræn, som er et lag drænende materiale uden på isoleringen, som leder overfladevand ned til omfangsdrænet.
Sådan foregår det
Se energiløsningen, håndværkeren bruger
I energiløsningen kan du se den detaljerede beskrivelse, som håndværkeren følger, når han udfører forbedringen. Du kan bl.a. se beregninger af, hvad du kan spare, tegninger af løsningen og en tjekliste over, hvad din håndværker skal undersøge, inden han går i gang.
Sådan ser det ud
