Guide: Isoler dine gulve
Guide: Isoler dine gulve
Gulv over uopvarmet kælder
Sådan tjekker du
Isoleringen over en uopvarmet kælder er som regel skjult, men hvis dit hus er energimærket, kan du måske se i mærkningen, hvor meget gulvet er isoleret. Ellers kan du se det i tegninger af huset.
Ellers kan du fjerne et lille stykke loftbeklædning i kælderen og måle isoleringen med en tommestok. Er der mindre end 100 mm, bør du undersøge, om det kan betale sig at efterisolere.
Sådan isolerer du
Du bør få efterisoleret gulvene nedefra med mindst 200 mm i alt. Det er vigtigt, at kælderen ikke er fugtig eller har skimmelsvamp, hvis du skal isolere.
Det tager typisk 1-2 uger for en håndværker at isolere gulvene.
Gulv over krybekælder
Sådan tjekker du
Du kan som regel tjekke isoleringen fra krybekælderen. Mål den med en tommestok: Er der mindre end 150 mm, bør du efterisolere til maks. 150 mm.
Sådan isolerer du
Hvis din krybekælder er kold og udeluftventileret, er det en bedre løsning at nedlægge krybekælderen og etablere et velisoleret terrændæk.
Du kan dog også få den isoleret, hvis den er helt fri for fugt.