BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Guide: Tjek dine radiatorer

Guide: Tjek dine radiatorer

Guide: Tjek dine radiatorer

Guiden hjælper dig i 4 nemme trin til at tjekke dine vandbårne radiatorer, så de fungerer optimalt og bruger mindst mulig energi.
1Tjek placering 
2Tjek temperatur
3Tjek termostater
4Tjek klukken og rislen

Tjek, om radiatorer og termostater er placeret optimalt

Sådan tjekker du

Tjek, at ingen af dine radiatorer er overdækkede eller står bag f.eks. møbler, radiatorskjulere og gardiner. Det forhindrer nemlig varmen i at komme ud i rummet.

Tjek også, at temperaturføleren ikke er tildækket, for så kan den ikke måle rummets temperatur. Føleren sidder typisk i termostaten eller hænger i en metaltråd ud fra radiatoren.

Tjek, om du har termostater på alle dine radiatorer. Nogle ældre radiatorer har ikke termostater.

Sådan forbedrer du

Få sat termostater på de radiatorer, der evt. mangler. Termostater holder temperaturen stabil i alle rum og afstemmer temperaturen efter den varme, der kommer fra f.eks. elektronik, sol og beboere.

Indstil termostaterne ens på radiatorer i samme rum og i rum med åbne døre imellem. Så er dine radiatorer mest effektive. Hold døren lukket mellem rum, hvor du ønsker forskellig temperatur.

Tjek temperatur

Har du fjernvarme?

Mærk på dine radiatorer. De skal være varme foroven (hvis de altså er tændte), men kolde eller lunkne forneden. Jo koldere vandet er, når det løber ud, jo bedre har du udnyttet varmen.

Er din radiator varm forneden, kan det være, fordi der er skruet for højt op. Det kan også skyldes, at vandet fra dit varmeanlæg er for varmt (for høj fremløbstemperatur), eller at din radiator ikke er stor nok. Jo større overflade, jo bedre afgiver den varmen. Skru lidt ned for radiatoren eller for fremløbstemperaturen på varmeanlægget. Hvis det ikke hjælper, må du kontakte din vvs’er.

Har du varmepumpe eller naturgas/oliefyr med kondenserende kedel?

Du varmer billigst op, hvis vandet fra dit varmeanlæg har den lavest mulige temperatur, når det sendes ud til radiatorerne – den såkaldte fremløbstemperatur. Prøv at skrue ned for den og se, hvad du kan klare dig med. Med den rigtige fremløbstemperatur vil dine radiatorer være lige varme over det hele.

Er du i tvivl, så spørg en vvs’er eller dit energiselskab.

Har du biobrændsel eller naturgas/oliefyr med ikke-kondenserende kedel?

Du varmer du billigst op, hvis vandet fra dit varmeanlæg har den lavest mulige temperatur, når det sendes ud til radiatorerne – den såkaldte fremløbstemperatur. Prøv at skrue ned og finde den laveste fremløbstemperatur, du kan klare dig med. Den må dog ikke være under 60 °C, da det kan give løbesod i skorstenen.

Er du i tvivl, så spørg en vvs’er eller dit energiselskab.

Tjek, om termostatventilerne sidder fast

Sådan tjekker du

Tjek, om du kan justere temperaturen på din radiator. Hvis ikke, har ventilen nok sat sig fast.

Sådan forbedrer du

Du skal bruge en skruetrækker, hvis termostaten på din radiator sidder fast med skruer.

  • Afmonter håndtagInde bag termostaten sidder ventilen, som kan sætte sig fast. For at komme ind til ventilen skal du tage termostaten af. De fleste termostater kan klikkes af eller skrues af.
  • Tjek om ventilen kan bevæge sigVentilen skal kunne bevæge sig et par mm frem og tilbage. Undersøg, om den kan bevæge sig, ved at trykke på den med fingeren eller skaftet fra et stykke værktøj. Kan ventilen ikke bevæge sig, har den sat sig fast.
  • Løsn ventilen forsigtigtDunk ventilen let på siderne med skaftet fra et stykke værktøj. Du kan også nulre stiften, indtil den begynder at bevæge sig. Pas på ikke at hive i stiften, så risikerer den at blive utæt.
  • Sådan!Når ventilen er løsnet, kan den trykkes ind. Det føles som om der sidder en fjeder inde bagved. Så bør radiatoren virke igen. Virker radiatoren ikke igen, kan der være andre ting i vejen. Så skal du kontakte en vvs’er.

Et godt råd

Termostatventiler sætter sig tit fast hen over sommeren.  Det er fordi, de er trykket helt ind, når der er slukket for varmen. Når der er slukket for kedlen eller centralvarmen om sommeren, kan du åbne dine termostatventiler helt op. Det gør du ved at dreje håndtaget helt op på højeste styrke. Så sætter termostatventilen sig ikke så nemt fast.

Tjek, om radiatorerne klukker eller risler

Sådan tjekker du

Lyt efter, om dine radiatorer klukker eller risler. Hvis de gør, er der luft i systemet.

Sådan forbedrer du

Åbn luftskruen øverst på radiatoren med en tang eller en nøgle, mens du holder en klud under. Luk luftskruen hurtigt, når der kommer vand ud. Det kan være nødvendigt at fylde vand på anlægget efterfølgende.

1 of 4

 

 
 
 

Guide: Tjek dine radiatorer

Siden er opdateret 18.10.2022 Kommentér denne side Til top