Sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring

Sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring

Sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring

Sikkerhed

Sikkerhed

Husets konstruktioner skal være sikre, så de kan modstå belastninger fra storm, regn og sne. Huset skal også kunne modstå brand længe nok til, at beboerne kan komme sikkert ud, og elinstallationerne skal være sikre, lovlige og dimensioneret til at kunne håndtere nutidens elforbrug fra husholdningsmaskiner o. lign.

Sikkerhed

Sikkerhed

Sikkerhed

Brand

Redningsåbninger

En redningsåbning er et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tag. Redningsåbningerne er afgørende for, at beboere kan komme sikkert ud af boligen i tilfælde af brand. Det er en god idé at have tilstrækkeligt store og godt placerede redningsåbninger, så man nemmere kan komme ud af huset.

Hvis du foretager en gennemgribende energirenovering af dit hus, kræver Bygningsreglementet, at det fremover lever op til kravene nedenfor. Hvis du ikke skal til at renovere, kan du bruge kravene som gode råd til at vurdere, om du kan opnå en mere brandsikker bolig.

  • Der bør være mindst 1 redningsåbning i hvert af husets beboelsesrum og i køkkenet. Undtagen hvis et rum har 2 døre, der fører til hvert sit rum med redningsåbninger.
  • Redningsåbningen bør maks. være 1,2 meter over gulvet.
  • Redningsåbningen bør være mindst 60 cm høj (h) og 50 cm bred (b), og de 2 mål skal tilsammen være mindst 1,5 meter. 
    redningsåbninger
  • Redningsåbninger skal være nemme at åbne og må ikke f.eks. være låst eller blokeret af solafskærmninger eller andet. De skal være nemme at få til at forblive åbne, så man nemt kan komme ud eller ind.

Husk røgalarmer

Røgalarmer koster under 100 kr. Alligevel findes de kun i 7 ud af 10 danske boliger. Hvert år dør der ca. 60-80 personer som følge af en brand. De fleste i boliger uden røgalarmer.

Røgalarmen forhindrer ikke, at der opstår brand, men den giver personer i boligen bedre mulighed for at reagere i tide. Enten ved selv at slukke ilden eller redde sig ud og tilkalde hjælp.

Siden 2004 har der været krav om, at alle nye boliger skal have røgalarmanlæg tilsluttet strømforsyningen og være udført med batteribackup. Hvis dit hus er fra før 2004, er det altså dit eget ansvar at hænge røgalarmer op.

Test jævnligt

Tryk på testknappen 1 gang om måneden, og udskift batteriet på røgalarmer 1 gang om året.

Husk at teste røgalarmen jævnligt

Forebyg kulilteulykker

Alle oliefyr og fastbrændselskedler udvikler kulilte. Og det gælder ikke kun gamle anlæg, også helt nye oliebrændere kan brænde med afgivelse af for store mængder kulilte. Kulilte hverken lugter eller smager af noget og har heller ikke andre tydelige egenskaber, der kan advare i tide om forgiftning.

Men du kan mindske risikoen ved at få dit varmeanlæg vedligeholdt af en autoriseret installatør og evt. få installeret:

  • AftrækssikringSørger for, at fyringen standser, hvis røgen ikke kan komme ud af skorstenen.
  • AftrækshætteForhindrer fugle i at bygge rede i skorstenen, så røgen ikke kan komme ud.'
  • KuliltealarmRegistrerer kulilte og giver alarm, så du kan standse anlægget og få udbedret fejlen.

Forebyg kulilteulykker i hjemmet



Forebyg kulilteulykker i hjemmet

Billede forebyg-kulilte18.png

Forebyg kulilteulykker i hjemmet

02.07.2018
217.89 KB
4 SIDER
Alle oliefyr og fastbrændselskedler udvikler kulilte. Og det gælder ikke kun gamle anlæg, også helt nye oliebrændere kan brænde med afgivelse af for store mængder kulilte. Kulilte hverken lugter eller smager af noget og har heller ikke andre tydelige egenskaber, der kan advare i tide om forgiftning.


Sikkerhedsglas / -Værn

Store vinduesflader

Hvis du har store vinduesflader eller specielt udsatte vinduer i dit hus, bør du overveje at sikre dem, så risikoen for, at f.eks. børn løber ind i dem eller i værste fald går gennem glasset og skærer sig, minimimeres.

Du kan afmærke eller afskærme glaspartierne sådan, at de er tydelige for alle – også svagtseende og blinde.

Når almindeligt glas belastes over glassets brudstyrke, revner det i skarpe glasstykker, som kan give alvorlige skæreskader. Hærdet sikkerhedsglas derimod granulerer i tusindvis af små ufarlige glasstykker. Lamineret sikkerhedsglas hæfter glassplinterne fast i plastfolien, så ruden bliver siddende. Det minimerer risikoen for skæreskader.

Det er en god idé at bruge sikkerhedsglas i store vinduespartier, der er placeret, hvor børn eller svagtseende nemt kan støde ind i dem.

Altaner

Har du altan, er der en række ting du skal være opmærksom på for at øge sikkerheden og undgå ulykker. Ifølge Bygningsreglementet skal gelænderet rundt om altanen være mindst 1 meter højt. Hvis der er tremmer i gelænderet, skal de være lodrette, så man ikke så nemt kan klatre op på dem. Mellemrummene mellem tremmerne må højest være 8 cm, så børn ikke kan få hovedet i klemme.

Hvis disse ting ikke er i orden på din altan, kan du enten montere et læsejl eller afskærme gelænderet med hærdet, lamineret glas.

Elsikkerhed og elinstallationsrapporter

Fejl i elinstallationerne forårsager mange hundrede brande i Danmarks hvert år, og der er mange tilfælde, hvor folk får stød pga. ulovlige installationer eller fejlstrømsafbrydere, der ikke virker.

Siden maj 2012 har det været et lovkrav at få foretaget et eleftersyn, hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med et huskøb eller -salg. Den giver dig en elinstallationsrapport med et overblik over elinstallationerne i dit hus.

Men selvom du ikke står overfor at skulle sælge dit hus, er det en god idé at sikre sig, at din elsikkerhed er i orden. Det gør du bl.a. ved at teste fejlstrømsafbryderen jævnligt, trække stikkene ud i tordenvejr og ikke at udføre elarbejde, der kræver autorisation.

Konstruktioner

Istapper og sne

Hvis der ligger meget sne på dit tag, kan det beskadige tagrender og tagkonstruktion. Når sneen smelter, er der samtidig risiko for vandskader, fordi der kommer store mængder vand på én gang. Fjern derfor sne fra taget, hvis der ligger meget, og sørg for, at smeltevand kan løbe ud gennem brønde og riste.

Hvis dit hus er udformet sådan, at personer kan få istapper i hovedet fra dit tag, bør du fjerne dem regelmæssigt. Ellers kan du blive holdt ansvarlig, hvis uheldet sker.

Hvis dit tag er velisoleret, og dine tagrender er renset, er der mindre risiko for, at der danner sig istapper.

Storm

Med klimaforandringerne må vi fremover forvente flere storme. Du skal være særligt opmærksom på disse 3 områder i din bolig, når du skal tage højde for kommende storme:

  • TræerTræer er særligt udsatte, når det blæser kraftigt. Især mens træerne har blade på, kan vinden nemt gribe fat i deres kroner og udsætte dem for et stort pres.
  • Tagflader, tagsten og løse genstandeVinden kan tage fat i tagflader og tagsten, så de løsner sig og falder ned. Solafskærmninger, markiser, stilladser, havetrampoliner, havemøbler og lette bygninger som f.eks. legehuse, kan også blive kastet rundt med risiko for, at de forårsager person- og materiel skade. Sørg for, at løse genstande bliver forsvarligt fastgjort, inden en potentiel storm.
  • VandstandKraftig blæst kan hæve havets vandstand og give stormflod. Det kan gå ud over kældre og huse nær kyster og fjorde, vandløb og åer, som kan blive oversvømmede.

Fugt og holdbarhed

Når du energirenoverer eller bygger nyt, bør du bygge sådan, at huset kan tåle vand og fugt, der skyldes klimaet. Fugt kan give skimmel, nedbryde husets materialer og forringe isoleringsevnen.

Sådan skal du renovere for at undgå fugt:

  • Vand fra omgivelserne skal belaste mindst muligt
  • Vand og fugt skal ledes væk fra huset
  • Konstruktioner skal beskyttes mod, at vand kan trænge ind
  • Konstruktioner skal kunne modstå påvirkninger fra vand og fugt
  • Konstruktioner skal ikke kunne blive udsat for skadelig kondens – heller ikke på overflader

 

Sikkerhed

Læs mere

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Tilgængelighed bør tænkes ind i renoveringsprojektet fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser. Boliger med god tilgængelighed er nemmere at bruge. Det betyder, at flere mennesker kan være selvhjulpne i eget hjem, selvom de har en eller flere funktionsnedsættelser.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Sådan bliver din bolig tilgængelig

Når du skal renovere din bolig, kan det være en god idé at tænke tilgængelighed ind i løsningerne. På den måde fremtidssikrer du dit hus, så du kan blive boende i længere tid. Samtidig kan f.eks. ældre og personer med funktionsnedsættelse lettere komme rundt i dit hus. Det kan også gøre boligen mere attraktiv for personer, der bruger forskellige hjælpemidler, den dag den skal sælges.

Ganglinjer

Illustration: Den tilgængelige bolig med ganglinjer

Følgende tiltag kan bidrage til en øget tilgængelighed i din bolig:

  • Niveaufri adgang gennem alle yderdøre (dørtrin på højest 2,5 cm)
  • Niveaufri adgang til alle rum i huset
  • Døre, der er mindst 77 cm brede
  • Gangarealer, der er mindst 1 m brede (dog helst 1,5 m) og 1,3 m, hvis der er døre i siderne
  • Wc- og baderum på adgangsetagen – med mindst 1,1 m foran wc og håndvask, helst 1,5 x 1,5 m
  • Areal på 1,1 m ud for arbejdspladser, f.eks. køkkenborde, dog helst 1,5 x 2 meter
  • Overvej højden af under- og overskabe, dimensioner på brusenichen og typen af greb på skabe og skuffer

Trapper

Omkring 15.000 danskere kommer hvert år til skade ved fald på trapper, og det giver god mening at sikre, at ens trappe ikke er unødig farlig at færdes på.

Sikring mod fald

  • Læg et tæppe på trinneneSå bliver trinnene mindre glatte. Tæppet kan monteres med dobbeltklæbende tape og udskiftes efter behov.
  • Monter gummibånd eller skridsikker tape yderst på trinneneEt gummibånd eller skridsikker tape gør, at foden ikke glider.
  • Olier trappenOlierede trapper er lidt mindre glatte end lakerede.

Trappelift

Som gangbesværet, der bor i et hus med trapper, kan en trappelift være en god løsning. En trappelift er en stol med en motor, der kører på en skinne, der sidder på trappetrinnene. Der findes typer til både lige og kurvede trapper. 

 

Tilgængelighed

Læs mere

Klimasikring

Klimasikring

Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Klimasikring

Klimasikring

Klimasikring

Sådan sikrer du huset mod stormvejr

Klimaforandringerne vil i fremtiden øge risikoen for bl.a. storme. Stormvejr kan blæse dit tag af eller vælte træer eller andre tunge ting ind i huset. Sådan kan du bedst muligt sikre dig mod uheld:

  • Fæld store, gamle træer nær huset.
  • Tjek og evt. fjern høje, løse objekter nær huset – f.eks. trampoliner, tagsten, pladebeklædning, parasoller, haveborde og -stole osv.
  • Sæt skråstivere på bygningsdele, der er særligt skrøbelige, f.eks. drivhuse og hegn.
  • Tjek, at tagrendernes afløb ikke er stoppede, så vandet hurtigt kan løbe væk.

Sådan sikrer du huset mod oversvømmelse

Det forandrede klima vil i fremtiden øge risikoen for oversvømmelser forårsaget af stormflod og skybrud. Desuden ved vi, at vandstanden stiger, og at den vil fortsætte med at stige fremover. Men vi ved ikke, hvor hurtigt det vil ske.

Hvis du allerede bor på en lavtliggende grund, kan du på lang sigt ikke stille så meget op, hvis ikke dit boligområde bliver sikret. Men ved skybrud kan du forebygge mange skader på dit hus ved at gøre disse ting:

  • Installer et højvandslukke på gulvafløb i kælderen. Det beskytter boligen mod vand fra kloakken under skybrud.
  • Få gravet en pumpebrønd, så du altid kan komme af med dit spildevand, selvom kloakken er fyldt.
  • Installer omfangsdræn og faskine, så du leder vandet væk fra huset.
  • Sørg for, at terrænet omkring huset skråner væk fra dit og naboernes huse.
  • Anlæg et regnbed, eller installer en regntønde, som kan forsinke det vand, som løber ned i kloakken.
  • Tjek, at ventilationsriste i soklen på dit hus sidder så højt, at regnvandet ikke kan løbe ind under huset.
  • Tjek, at fuger omkring installationer er tætte.
  • Få lukket ubrugte afløb i kælderen af en autoriseret kloakmester.
  • Rens tagrender, nedløb, brønde og lysskakter for blade og snavs, så de ikke stopper til.
  • Rens sandfang for blade, sand og småsten.
  • Tjek husets sokkel og væggene i kælderen for revner eller skader.
  • Tjek, at vinduer og inddækninger er tætte.

 

Klimasikring

Læs mere

Sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring