Alt om elvarme
Alt om elvarme
Elvarme
Elvarme
Skift til fjernvarme eller varmepumpeVarmepumpeVarmepumper flytter energi fra udeluft eller jord til dit opvarmningssystem. Varmepumper leverer ca. 3 kWh varme for hver kWh el.
I takt med at elprisen stiger, bliver fordelene ved at skifte til en anden type opvarmning større og større. Hvis du varmer op med elradiatorer, anbefaler vi, at du skifter til enten fjernvarme eller varmepumpe. Varmepumpen er til dig, der bor uden for fjernvarmeområder.
Infografik: Priserne her er den årlige udgift til varme og drift af anlægget i et typisk hus på 130 m2. Etablering af fjernvarme (inkl. tilslutning) koster 30.000-60.000 kr., etablering af luft til vand-varmepumpe koster 90.000-120.000 kr.
I vores beregner Ny Varme kan du få et overslag, på hvad det koster for dig, og hvad du kan spare ved at skifte opvarmningsform.
Husk at søge tilskud
Der er 13-30.000 kr. i tilskud til en varmepumpe, hvis du skifter fra elvarme i et hus uden for fjernvarmeområder.
Du kan også søge tilskud til at få installeret vandbårne radiatorer eller gulvvarme, når du skifter til varmepumpe eller fjernvarme.
Få reduceret elafgift
Hvis din bolig varmes op med el, kan du få reduceret elafgift på den del af dit årlige forbrug der overstiger 4.000 kWh/år. For at få reduceret elafgiften, skal din bolig være registreret i BBR som elopvarmet.
Ansøgningen om reduceret elafgift skal sendes til din elleverandør. Kontakt leverandøren for oplysninger om, hvordan du ansøger.