Olie

Olie

Olie

Olie

Olie

Hvis dit oliefyr er ældre end 15 år, er det sandsynligvis ineffektivt i forhold til et nyt fyr, og det kan være en god idé at skifte det ud. Du må ikke skifte dit gamle oliefyr ud med et nyt, hvis du bor i et område med naturgas eller fjernvarme.

Skift opvarmningsform

Det er som regel en god forretning at skrotte sit oliefyr – både for din økonomi og for miljøet. Hvis du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas, kan du måske skifte til træpiller eller varmepumpe. 

Du må ikke skifte dit gamle oliefyr ud med et nyt, hvis du bor i et område med naturgas eller fjernvarme.

30-50 % mindre varmeregning med fjernvarme

Når du skifter fra olie til fjernvarme, falder dine udgifter til opvarmning typisk med 30-50 %, og CO2-udledningen falder med ca. 65 %. Gevinsterne afhænger bl.a. af dit oliefyrs effektivitet og fjernvarmeprisen.

Det kan du spare

Regn ud, hvad du kan spare ved at skifte

Prøv vores beregner Ny Varme, og få et overslag på økonomien i at skifte varmeform.

Prøv Ny Varme

Måske kan du få tilskud

I visse tilfælde kan du få tilskud fra et energiselskab til at skifte dit oliefyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme gennemj Energispareordningen, der løber til udgangen af 2020.
Du kan også få tilskud via håndværkerfradraget. 

Eftersyn og drift

Det er en god idé at få efterset oliefyret en gang om året.

Sommerdrift

Du kan spare penge ved at sætte dit fyr på sommerdrift om sommeren. Med sommerdrift – også kendt som sommerlukning – producerer du ikke varme, når du ikke har brug for det. 

  • Hvis du har automatisk styringDe fleste nyere fyr sommerlukker automatisk. Tjek dine indstillinger - hvis det er indstillet, behøver du ikke foretage dig mere.
  • Hvis du ikke har automatisk styring
    • Når det bliver varmt udenfor
      Typisk har fyret et radiator- og et vandhaneikon. Stil fyret på vandhaneikonet og sluk cirkulationspumpenCirkulationspumpeEn cirkulationspumpe er en pumpe, der sender dit varme vand rundt i dine radiatorer eller gulvvarme. for at sommerlukke for varmen. Så producerer anlægget kun varmt vand til brugsvand.
    • Når det bliver koldt udenfor
      Stil det tilbage til radiatorikonet og tænd cirkulationspumpen igen, når du vil have varme i radiatorerne igen.

Se på manualen eller kontakt forhandleren eller et vvs-firma, hvis du er i tvivl.

Isoler de varme rør

Det kan næsten altid betale sig at efterisolere rør i uopvarmede rum (bryggers, kældre, krybekældre, loft og skunk). Der bør være mindst 40 mm på varmerør og varmtvandsrør, som er i brug hele året.

Olie

Ny oliekedel

Ny oliekedel

Hvis din oliekedel er er over 15 år gammel, er det en god ide at skifte den. Nye kondenserende kedler udnytter energien mere effektivt, så du får en lavere varmeregning. Bemærk, at du kun må skifte til en ny oliekedel, hvis du bor uden for et område med fjernvarme eller naturgas.
Billede ny-oliekedel.svg
Se energiløsninger

Ny oliekedel

Fakta om olie

Fakta om olie

Miljø og pris

Her kan du se CO2-belastning og pris for olie sammenlignet med andre varmeformer.

CO2 og pris olie

Bagom talleneEnergipriser er gennemsnitlige forbrugerpriser. CO2-emissionsfaktorerne for el og fjernvarme er landsgennemsnit.

Olie