Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune

Teambuilding er et vigtigt ESCO-element i Guldborgsund Kommune

Essentielt med et godt samarbejde, når projektperioden er lang

57 af Guldborgsunds kommunale ejendomme er de sidste tre år blevet energirenoveret. Kommunen har indgået et ESCO-samarbejde med en privat virksomhed, og i aftalen ligger også teambuilding-arrangementer mellem virksomheden og medarbejdere fra Guldborgsund Kommune. Arrangementerne skal sikre den gode dialog mellem parterne, der i de næste 12 år skal samarbejde omkring ESCO-projektet.

Det er kommunens erfaring, at der gennem tiden har været et behov for at få større indsigt i, hvad et ESCO-samarbejde kan bidrage med, når det gælder renovering af den offentlige bygningsmasse. Og det har teambuilding-arrangementerne i Guldborgsund Kommune bl.a. også rådet bod på. 

Adfærdskampagne også en del af ESCO-projektet

ESCO-samarbejdet i Guldborgsund bliver også brugt til at gennemføre en adfærdskampagne blandt skolebørn og børnehavebørn i kommunen. Ca. 5,4 mio. af de samlede 65 mio. kr. i ESCO-projektet går til at gennemføre en adfærdskampagne.

Der er i kampagnen udarbejdet læringsmateriale for elever på alle kommunens skoler og en hjemmeside med konkurrencer og videoindslag. Kommunens børnehavebørn bliver undervist via plancher og historier af deres pædagoger, og alle ansatte i kommunen gennemgår en webbaseret træning om energibesparelser. Løbende bliver der gennemført konkurrencer for de ansatte for at holde fokus på klimadagsordenen, ligesom de sociale medier som Facebook og Twitter er inddraget for at holde et fokus på klimadagsordenen.

Jonas Knudsen

Jonas Knudsen er projektleder på ESCO-projektet i Guldborgsund Kommune.

Motivation for energirenovering

Det er en byrådsbeslutning, der ligger til grund for, at Guldborgsund Kommune kom i gang med ESCO. Og det er i høj grad andre kommuners erfaringer, som har modnet kommunen til selv at prøve kræfter med ESCO-modellen.

Ideen om ESCO er søsat af Guldborgsund Kommunes Ejendomscenter, der havde et ønske om at modernisere kommunens bygninger til mere nutidige forhold. Det gælder både med hensyn til bygningernes klimaskærme, energiforbrug og udseende. Det tog knapt et år fra idé til handling. Projektfasen har varet i tre år.

I kommunen har man hurtigt opdaget, at ESCO-modellen har potentiale ift. håndtering af vedligeholdelsesefterslæb, kompetenceløft, indeklimaudfordringer og finansiering. Der er sket meget med både teknologi, samarbejdsmodeller og brugeradfærd, siden de første ESCO-projekter i Danmark blev søsat. I kommunen mener man, at modellen er rigtig god til at få energirenoveret bygningerne.

”ESCO-modellen er god for en ”fattig” kommune, der ønsker at få så mange energibesparelser hjem som muligt. Det er energibesparelsen, der betaler et eventuelt lån tilbage i et ESCO-projekt, og ESCO er derfor i udgangspunktet et såkaldt cashflow-neutralt projekt for den offentlige myndighed”, fortæller Jonas Knudsen, der er projektleder på ESCO-projektet i Guldborgsund Kommune.

Potentialer i bygningsmassen

De lokaliserede energibesparelser i kommunen er til at tage at føle på og er især fundet ved forbedring af ventilationsanlæg og opsætning af CTS-anlæg. De 57 bygninger ESCO-projektet fokuserer på, er hovedsageligt skoler og institutioner og udgør knapt 20 % af kommunens samlede antal bygninger.

Energibesparelserne er vurderet til at udgøre 26 % på el, 18 % på varme og 4 % vand.

Kommunen har været i driftsfasen i et år nu, og om kort tid skal de have den første årsopgørelse med leverandøren og sammen vurdere, om besparelserne holder stik. 

”ESCO-modellen er god for en ”fattig” kommune, der ønsker at få så mange energibesparelser hjem som muligt".

Jonas Knudsen, Guldborgsund Kommune

Citat fra case

Udfordringen ved ESCO

En af de store udfordringer ved ESCO-modellen kan være, at parterne nemt kan havne i en diskussion om de teoretisk beregnede energibesparelser, da hele ESCO-projektets økonomi er hægtet op på en vurdering af nogle beregnede energibesparelser, som det kan være svært at vurdere er sandsynlige.

Hvis ikke de beregnede energibesparelser nås, skal ESCO-leverandøren betale differencen mellem det beregnede potentiale og det faktiske forbrug. Vel at mærke hvis kommunen kan bevise, leverandørens beregninger har været fejlbehæftede.

Det kan skabe diskussion mellem de 2 parter i forhold til, hvem og hvad årsagen er til differencen. Et der regnet forkert indledningsvis eller har kommunen gennemført tiltag, der har påvirket ESCO-projektets potentialeberegninger?

Af den årsag har Guldborgsund Kommune valgt, er der skal holdes kvartalsvise møder, hvor tallene gennemgås, for at se, om det går den rigtige vej.

En udfordring i Guldborgsund har været ESCO-leverandørens krav om, at kunne følge med i energiforbruget. I kommunen var det kun muligt via månedlige manuelle aflæsninger. Da dette krav ikke var indskrevet i ESCO-aftalen viste problemet sig først efter projektstart og udgiften til opsætning af nye målere, der kunne opfylde kravene til dags- og ugelæsning var således ikke med i ESCO-økonomien.

Derfor har kommunen måttet søge om en særbevilling på ca. 600.000 kr. til opsætning af de nye målere. 

Gode råd

ESCO favner ikke helheden, men udelukkende anlæggene og det enkle tiltag.  Derfor skal man som kommune selv være opmærksom på at vurdere helheden, hvilket er et punkt, man skal være opmærksom på, hvis du spørger Jonas Knusen:

”Udskiftning af et tag som en del af en efterisolering er ikke med i ESCO. Det kan f.eks. også være i forhold til opsætning af nye ventilationsanlæg, hvor man som kunde også selv skal dykke ned i de nye krav til luft. I denne proces har der vist sig et par ekstra udgifter efter ESCO-projektets start, og det har kostet os lidt besvær og merudgifter. Det havde været en fordel, hvis det fra start af havde været med i ESCO-projektet, så et godt råd er at have de indledningsvise papirer i orden”, slutter Jonas Knudsen.  

 

Guldborgsund Kommune