Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tænker i helhedsløsninger

ESCO-aftalen skal øge Danmarks viden om energirigtig drift  

Roskilde Universitet (RUC) er første bygningsområde, hvor Bygningsstyrelsen, der ejer bygningerne, har indgået en ESCO-aftale. Aftalen fokuserer på en helhedsløsning, hvor flere forskellige energibesparende tiltag kombineres med forbedringer af f.eks. vvs, ventilation og belysning. Der er også etableret nye fjernvarmecentraler, ligesom der er opsat 6.500 m2 solcelleanlæg på alle flade tage. Og så er der sat fokus på at inddrage de studerende, der har skrevet semesteropgave med ideer til ESCO-projektet.     

ESCO-projektet skal skabe varigt fokus på energi

Det er ikke nyt for RUC at tænke i energibesparelser. På universitetet er der gennem tiden gennemført flere energispareprojekter, men ofte forsvinder fokus på energien, så snart projekterne er færdige. Bygningsstyrelsen har som mål, at dette ESCO-projekt skal skabe og rette et kontinuerligt og længerevarende fokus på energi:

”Det er en del af vores aftale med vores ESCO-leverandør, at de i de næste 5 år løbende holder kurser for driftspersonalet. Vores lejere skal introduceres mere og bedre til, hvordan de skal bruge bygningerne. På ESCO Academy undervises de bl.a. i styring af tekniske anlæg og i, hvordan de fører logbog over elementer, der påvirker energiforbruget. F.eks. skal de angive, hvis der købes nyt udstyr”, siger Eva Kunckel, der er projektleder i Bygningsstyrelsen og tilknyttet projektet på RUC.

Projektet på RUC er det største energioptimeringsprojekt i staten, hvor ESCO bruges som projektform. RUC er i dag blevet det danske universitet med lavest energiforbrug som følge af de forbedringer, der er sket i ESCO-projektet.

Alaedin Seyedi & Eva Kunckel

Eva Kunckel er projektleder i Bygningsstyrelsen og tilknyttet projektet på RUC.
Alaedin Seyedi er specialkonsulent i Bygningsstyrelsen og ligesom Eva tilknyttet projektet på RUC.

Motivation for energirenovering

Motivationen for at gennemføre projektet har bl.a. været at opnå et væsentligt lavere og mere miljøvenligt energiforbrug, men ønsket har også været at gennemføre projektet for at samle erfaringer og viden om, hvordan et ESCO-projekt udføres bedst muligt i statslige institutioner.

Projektet har skullet bidrage aktivt til at øge Danmarks viden om mere energirigtig drift af bygninger og mere effektiv reduktion af CO2. Projektet har også styrket de studerendes indsigt i grønne løsninger til brug i deres studie og i kommende jobs.

I ESCO-aftalen på RUC arbejdes med en garantiperiode på kun 5 år, hvor det oftest er en garantiperiode på 10 år, der stilles i ESCO-projekter. Bygningsstyrelsen har valgt de 5 år ud fra en vurdering af, at det er tilstrækkeligt til at sikre indkøring og fejljustering af løsningerne og dermed sikre fortsatte energibesparelser. Det er samtidig begrundet med en økonomisk vurdering, da en længere garantiperiode også er forbundet med en merudgift til ESCO-leverandøren.

”På RUC er vi sikret et overskud fra start. Hvis besparelsen er højere end forventet, fordeles gevinsten 50/50 mellem RUC og leverandøren. Hvis besparelsen er mindre end forventet, betaler leverandøren underskuddet”, fortæller Alaedin Seyedi, der er specialkonsulent i Bygningsstyrelsen og ligesom Eva tilknyttet projektet på RUC.

Efter 5 år tilfalder alle energibesparelser altså RUC uden udgift til ESCO-leverandør. På den måde giver ESCO-projektet økonomisk sikkerhed, og det har også betydet, at universitetet med det samme er kommet i gang med arbejdet frem for at måtte vente på, at der blev frigivet driftsmidler. Det er en af de helt store fordele ved ESCO, hvis du spørger Alaedin:

”Det unikke ved ESCO som samarbejdsform er, at den private ESCO-leverandør garanterer for, at de fundne energibesparelser bliver en realitet. Hvis ikke de garanterede besparelser bliver opnået, kompenserer ESCO-leverandøren for de manglende energibesparelser. ESCO-konceptet betyder, at energibesparelserne går lige op med investeringen, og det er dermed et såkaldt omkostningsneutralt projekt. Det er i høj grad en af årsagerne til, at vi har valgt en ESCO-model”.

Finansieringen af projektet er stykket sammen af statslige vækst- og vedligeholdelsesmidler, statslån for de rentable energiforbedringer samt en mindre egenfinansiering fra RUC.

Potentialer i bygningsmassen

I projektet er der energiscreenet bygninger svarende til 80.000 m2. Screeningerne har vist et besparelsespotentiale svarende til i alt 23 % af det samlede energiforbrug på RUC. Det svarer til ca. 5 mio. kr. årligt.

Besparelserne fordeler sig nogenlunde ens på vand- og elforbrug, hvor der på førstnævnte kan spares 23 %, mens der forventes besparelser svarende til 28 % af forbruget på el. På varmen er der estimeret en besparelse på 15 %. 

”Det unikke ved ESCO som samarbejdsform er, at den private ESCO-leverandør garanterer for, at de fundne energibesparelser bliver en realitet".

Alaedin Seyedi, Roskilde Universitet

Citat fra case

Udfordringen ved ESCO

Da et ESCO-projekt udelukkende vurderer bygninger og deres potentialer for energibesparelser, har Bygningsstyrelsen som bygningsejer haft behov for at forfine leverandørens forslag med flere parametre, der bl.a. handler om indeklima.

Æstetiske og funktionelle hensyn i belysningen er blandt andet noget af det, Bygningsstyrelsen har inddraget i vurderingen af kataloget over energibesparelsesforslagene. Det duer f.eks. ikke kun at udskifte enkelte pærer i et rum, der dermed får differentieret lys, ligesom det kan besværliggøre arbejdet for driftspersonalet, hvis de skal have mange og forskellige pærer med rundt på universitetet. Nogle lyskilder er også svære at komme til at skifte, og derfor er selve praksissen med at skifte lyskilde inddraget i løsningen. 

Gode råd

Et godt råd fra Bygningsstyrelsen er at være meget opmærksom på baselinen. Både i forhold til, hvad der medtages i baselinen, men også i forhold til ændringer i den.

”Vi skal sikre, at det, vi køber, lever op til de forventninger, vi har. Derfor har vi indført et nyt værktøj, som vi kalder performancetesten. Det er et tiltag, som gennemføres efter hvert enkelte tiltag fra leverandøren. F.eks. testes et ventilationsanlæg efter tilslutning for at vise, om der er fejl. På den måde sikrer vi en bedre logførelse af de forskellige tiltag, end når vi sammen med ESCO-leverandøren skal vurdere evt. udsving i besparelserne” slutter Alaedin Seyedi.

 

Roskilde Universitet