Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune

Energibesparelser skaber økonomi til nyansættelser

Rudersdal Kommune omorganiserer energiarbejdet efter at have arbejdet med ESCO       

I Rudersdal Kommune har alle kommunens 12 skoler gennemgået en energirenovering ud fra en ESCO-model. Samtidig har man gennemført en adfærdskampagne blandt skoleelever og skolepersonale. Projekterne har forbedret kommunens arbejde med energi og ført til en økonomisk besparelse, der er 50 % større end forventet.

Adfærdskampagnen ”Den bæredygtige skole” er blevet til via en bevilling fra Velux Fonden på 5 mio. kr. plus en egenfinansiering på 6 mio. kr. fra kommunen selv. Kampagnen er gennemført samtidig med de tekniske renoveringer af skolerne, altså samtidig med ESCO-projektet.

Kampagnen er gennemført som en del af den nye skolereform, hvor skolerne skal åbne sig endnu mere op mod lokalsamfundet. Rudersdal Kommune har givet skolerne mulighed for at booke forskellige undervisningsforløb med fokus på natur, klima og miljø. Bl.a. har skolerne kunnet booke forløb med Concitos klimaambassadører.

”ESCO-projektet og adfærdskampagnen har været drevet som et samarbejde mellem Teknik og Miljø-området og Skole og Familie-området. Det har været en stor force at kombinere de 2 fagligheder og lade de 2 projekter berige hinanden”, fortæller Anette Schjødt Thorsen, der er udviklingskonsulent og projektleder for ”Den bæredygtige skole”.

Det er ikke kun skoleelever, lærere og pædagoger, der har været målgruppe for adfærdskampagnen. Også det tekniske servicepersonale har været en del af målgruppen. De er bl.a. blevet uddannet i at bruge det nye energistyringssystem i stedet for som tidligere at gå fysisk rundt og aflæse målere m.v.

Anette Schjødt Thorsen

Anette Schjødt Thorsen er udviklingskonsulent og projektleder for ”Den bæredygtige skole”.

ESCO-modellens potentialer

For Rudersdal Kommune har ESCO-modellen bidraget til, at kommunen har forbedret sit arbejde med energi væsentligt.

Dels har projektet betydet indkøb af et helt nyt energistyringssystem, sådan at kommunen i dag har bedre overblik over sine energidata. Dels har modellen åbnet kommunens øjne op for, hvilke kompetencer der er relevante at have in-house, når der skal arbejdes struktureret og kvalificeret med energiforbedringer:

“Det har været godt, at vi har kunnet trække på den ekspertice hos vores samarbejdspartner NCC, som ESCO-modellen giver mulighed for, og som vi ikke har haft i egen organisation. Vi har på den måde fået øjnene op for nogle kompetencer, vi selv burde have i kommunen – f.eks. en sparringspartner for de tekniske servicemedarbejdere”, fortæller Anette Schjødt Thorsen.

Som konsekvens af dette er der i dag ansat 2 nye medarbejdere, der skal have en vejledende og supporterende rolle over for de tekniske servicepartnere. De 2 er ansat for de besparelser, der er opnået via energibesparelsesprojekterne.

Besparelserne er i ESCO-perioden gået til en fordeling mellem partnerne, men efter ESCO-perioden kan lønningerne hentes hjem via besparelserne.

”Vi vurderede fra start af, at vi ville skabe 14 % besparelser på den tekniske del og 6 % på adfærdsdelen. Vi er nu endt med 30 % besparelser, så det er gået over al forventning".

Anette Schjødt Thorsen, Rudersdal Kommune

Citat fra case

Udfordringen ved ESCO

Den helt store udfordring ved ESCO er opstarten, hvis du spørger Rudersdal Kommune. Der skal gennemgåes mange papirer og mange energidata for at få ordentligt styr på projektet. Desuden skal de 2 parter i projektet bruge lidt tid på at finde hinanden.

“Vi har skullet “tune” aftalerne ind, så vores ESCO-leverandør og vi selv kunne være tilfredse. Der er sket justeringer undervejs, fordi der i et ESCO-projekt hele tiden sker uforudsete ting. Bl.a. har vi nedlagt en skole og ombygget en anden, og så skrider beregningsgrundlaget. Men alt i alt har projektet fungeret godt, fordi vi har haft tillid til hinanden. Hele organiseringen omkring ESCO har været god. Vi har nedsat en styregruppe og en projektgruppe for projektet, hvor vi har holdt faste møder”, siger Anette Schjødt Thorsen.

En anden udfordring er at blive enige om og herefter forklare, hvordan fordelingsnøglen for de opnåede besparelser skal være. 

Gode råd

I Rudersdal Kommune handler energiarbejdet ikke udelukkende om tekniske forbedringer. For via ESCO-projektets adfærdsfokus med ”Den bæredygtige skole” har kommunen fået indblik i, hvor mange besparelser der kan være at hente ved at lære brugerne af bygningerne om god energiadfærd.

I det samlede energiprojektet er der opnået en “over-besparelse” på 50 %, hvilket Anette Schjødt Thorsen vurderer, i høj grad skyldes adfærdsdelen:

“Vi vurderede fra start af, at vi ville skabe 14 % besparelser på den tekniske del og 6 % på adfærdsdelen. Vi er nu endt med 30 % besparelser, så det er gået over al forventning. På de skoler, hvor de virkelig er gået til den og har brugt de forskellige læringselementer, vi har tilbudt gennem adfærdskampagnen, kan vi se meget større besparelser end på de øvrige skoler”, fortæller Anette.

Et godt råd fra kommunen er derfor altid at integrere en adfærdsdel oven i et ESCO-projekt. Et andet godt råd er at bruge de tekniske ressourcer, som ESCO-modellen giver adgang til, ved bl.a. at inddrage de tekniske servicemedarbejdere, der er tilknyttet lokalt på de enkelte bygninger. De er helt centrale i begge dele.

Derudover er det nyttigt at tage de nysgerrige briller på og se på, hvordan ESCO-modellen kan åbne op for nye tilgange og muligheder, slutter Anette Schjødt Thorsen.

 

Rudersdal Kommune