Introduktion til ESCO
Introduktion til ESCO
Introduktion til ESCO
Introduktion til ESCO
ESCO er en projekt- og finansieringsmodel, som private og offentlige bygningsejere kan bruge ved større energirenoveringer af deres bygninger. ESCO står for Energy Service Company og er en betegnelse for firmaer, der arbejder med EPC (Energy performance contract). Her er det grundlæggende princip, at energirenoveringer finansieres gennem energibesparelser.
ESCO er også en samarbejdsmodel, der rækker udover det normale kunde- og leverandørforhold. I udviklingen af projektet spiller dialog om muligheder og løsningerne en vigtig rolle, og den gode samarbejdsrelation er essentiel igennem hele projektets løbetid.
ESCO er en fleksibel model
Den typiske model for et ESCO-projekt er, at bygningsejeren udbyder, at der skal laves energirenoveringer i en bestemt bygningsmasse. I en indledende tilbudsfase vurderer en række ESCO-leverandører besparelsespotentialet og kommer med forslag til renoveringstiltag og et bud på, hvor meget energi, der kan spares. Energirenoveringsaktiviteterne samles til en pakke med et samlet investeringsbeløb.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes én fast ESCO-model. ESCO giver mulighed for forskellige varianter og metoder afhængig af, hvad bygningsejeren i sidste ende ønsker at opnå, og hvilke økonomiske rammer der er tilstede.
Aktører i et ESCO-projekt
Aktører i et ESCO-projekt
Principperne i ESCO
Principperne i ESCO
Baseline
Baseline kan være
- det faktiske forbrug fra det seneste år
- et gennemsnit af flere års forbrug
- et mere teoretisk og beregnet forbrug revideret i forhold til forskellige parametre
Det vigtige er, at begge parter er enige om forudsætningerne for baseline.
Principper for besparelse
Da ESCO-leverandøren garanterer en bestemt energibesparelse i forhold til baseline, er der stort fokus på at kunne dokumentere effekten af de tiltag, som bliver gennemført. Opnår man ikke den garanterede besparelse, skal ESCO-leverandøren dække differencen mellem den garanterede og den faktiske besparelse.
På den måde påtager ESCO-leverandøren sig den økonomiske risiko ved projektet.
Varighed
Et ESCO-projekt løber typisk i 10-15 år alt efter tilbagebetalingstiden af aftalte energitiltag og ønsker til garantiperiodens længde. Der ses dog også projekter med væsentlig længere varighed.
Principperne for ESCO-finansiering
Principperne for ESCO-finansiering
En økonomisk neutral finansieringsmodel betyder, at bygningsejeren skaffer kapital til at udføre energitiltaget, men når arbejdet er udført, vil den garanterede besparelse dække udgifterne til investeringen og optag af lån.
Når investeringen er betalt tilbage gennem energibesparelser, vil de reducerede energiudgifter kunne betragtes som et positivt cash flow til bygningsejeren.
Anskaffelse af kapital
Ved ESCO i sin originale form er det ESCO-leverandøren, der skaffer kapital til investeringen. I praksis er lånemulighederne for offentlige bygningsejere i Danmark dog så gode, at det sjældent kan betale sig at låne gennem ESCO-selskabet.
Udgifter til administration
Et ESCO-projekt medfører ofte et øget administrativt pres internt i bygningsejerens organisation. Dette skal regnes med i det samlede økonomiske billede.
Der er administrative opgaver i både planlægnings- og anlægsfasen, men også i garantiperioden er der løbende opgaver – f.eks. statusmøder med ESCO-leverandøren og dialog om ændringer i baseline eller i brugen af bygningsmassen.
Erfaringen fra bygningsejere, som har udført ESCO-renoveringer, er, at en investering på 100 mio. kr. kræver en fuldtidsmedarbejder i bygningsejerens organisation.
Fordele og udfordringer ved ESCO
Fordele og udfordringer ved ESCO
Fordele | Udfordringer |
---|---|
|
Det er vigtigt, at man som bygningsejer erkender disse udfordringer og så vidt muligt tager højde for dem, når man udformer kontrakt og retningslinjer for samarbejdet med projektets parter. |