Definitioner

Definitioner

Definitioner

Her finder I definitionerne på en række fagord, der bruges, når man taler om vinduers energiegenskaber.

Definition af vinduers energiegenskaber

  • ErefEref beskriver, hvor meget energi et 1-fløjet vindue på 123 x 148 cm i gennemsnit bidrager med i fyringssæsonen. Hvis tallet er positivt, giver vinduet samlet set ekstra varme til bygningen. De fleste vinduer har negative værdier. A-mærkede vinduer har neutrale eller positive værdier. Alle vinduer i en produktserie har samme Eref, uanset hvilken størrelse og udformning de har. 
  • EwForskellige vinduer har forskellig EW – det er nemlig energitilskuddet for et vindue med netop den størrelse og udformning, som I har oplyst til leverandøren. Man kan sammenligne EW fra forskellige leverandører for at se, hvem der har de mest energieffektive vinduer til netop jeres bygning.
  • Uw-værdiUw-værdi beskriver vinduets isoleringsevne. Jo lavere Uw-værdi, jo bedre isolerer vinduet.
  • Ug-værdiUg-værdi beskriver rudens isoleringsevne. Jo lavere Ug-værdi, jo bedre isolerer ruden.
  • Gw og ggVinduets eller rudens evne til at lukke varme ind beskrives ved gw (vinduet) eller gg (ruden). Vinduets tal er altid mindre end rudens g-værdi og er et decimaltal mellem 0 og 1 eller en % (0-100 %). Jo højere g-værdi, jo mere solvarme slippes ind.

Er tallet for hele vinduet?

Vær opmærksom på, om energiegenskaberne beskrives for ruder eller hele vinduet. Ruder har ofte langt bedre energiegenskaber end hele vinduet.

Nogle producenter oplyser ikke vinduets samlede U-værdi (Uw), men kun den lavere (bedre) værdi for ruden alene. Rudens U-værdi siger ikke noget om hele vinduets U-værdi.

Hvis I ikke kan få oplyst vinduets samlede U-værdi, så overvej at vælge et andet produkt. Samme problematik gælder for g-værdien.

Definitioner

Siden er opdateret 14.01.2016 Kommentér denne side Til top