Indretning og indkøb i storkøkkener

Indretning og indkøb i storkøkkener

Indretning og indkøb i storkøkkener

Opnå betydelige besparelser ved at tænke over indretning og vælge professionelt, energieffektivt udstyr både ved nyindretning og renovering.

Indret storkøkkenet med energibesparende udstyr

Det er vigtigt at indrette køkkenet, så det både er funktionelt og har et lavt energiforbrug.

Storkøkkener står for 4 % af elforbruget i Danmark, og i de fleste virksomheder, hvor der er storkøkken, er køkkenets elforbrug en af de store poster på energibudgettet.

Vælg derfor udstyr og apparater med et lavt energiforbrug, allerede når I skal indrette storkøkkenet.

Typisk fordeling af elforbrug på apparater i storkøkkener

Typisk fordeling af elforbrug

Husk

  • Tænk arbejdsmiljø, indeklima, hygiejne, kvalitet og energieffektivitet ind fra starten.
  • Undersøg gældende regler og behov for myndighedsgodkendelser.
  • Spørg både brugere og professionelle rådgivere til råds.
  • Husk, at kortsigtede besparelser kan blive dyre i længden.

Gode råd

  • Opdel køkkenet i kolde og varme zoner. Placer køleskabe og frysere i de kolde zoner, så bruger de mindre energi.
  • Indret køkkenet med udstyr, der passer sammen, f.eks. med ovnudstyr (beholdere mv.), der passer til køleskabe og frysere. Det gør det nemmere at håndtere madvarerne, når de skal nedkøles og kan give en mere effektiv udnyttelse af opbevaringspladsen mv.
  • Sørg for, at køkkenet har en effektiv ventilation med varmegenvinding, og at der er behovsstyring.
  • Indret køkkenet med professionelt og energieffektivt udstyr til storkøkkener.

Indkøb af køle- og fryseapparater

  • Køb køleskabe og skabsfrysere til opbevaring af fødevarer, og undgå glaslåger og åbne kabinetter.
  • Sørg for, at skabets størrelse passer til behovet.
  • Gå efter produkter, der overholder Energistyrelsens indkøbsanbefalinger for professionelle køle- og fryseskabe, walk-in køle- og fryserum, blæstkølere og frysere og kondensatorenheder (med kondensator og kompressor).
  • Formuler udbud, så driftsomkostninger indgår sammen med anskaffelsesprisen, når I skal sammenligne tilbud.
  • Stil krav om, at leverandøren oplyser energiforbruget, når I indhenter tilbud på nye professionelle hårde hvidevarer. For at I kan sammenligne forskellige tilbud, skal alle leverandører oplyse forbruget bestemt med samme metode.
    Se Energistyrelsens anbefalinger til målemetoder
  • Vælg apparater med de laveste totalomkostninger i levetiden.
    Værktøj til beregning af totalomkostninger på csr-indkob.dk
  • Køb apparater med display, der viser temperaturen i køleskabe, frysere og walk-in køle- og fryserum. Så kan I nemt kontrollere og regulere temperaturen.
  • Hvis kølekabinetter har indbygget lys så stil krav om, at det skal være med LED-lyskilder. LED-lyskilder er energieffektive og fungerer optimalt ved lave temperaturer. Jo mindre strøm den indbyggede belysning bruger i kølekabinettet, desto mindre strøm skal køle-kompressoren bruge til at fjerne varmen fra belysningen i kølekabinettet.

Indkøb af opvaskemaskine

  • Vælg en energieffektiv og vandbesparende opvaskemaskine til storkøkkenet.
  • Overvej, hvilken type vaskemaskine der opfylder jeres behov. Underbordsmodeller af tanktypen og professionelle friskvandsmaskiner er billigere i både anskaffelse og drift end hætteopvaskemaskiner.
  • Formuler udbud, så driftsomkostningerne (energi- og vandforbrug) indgår sammen med anskaffelsesprisen.
  • Stil krav om, at leverandørerne oplyser forbruget målt på samme måde, så I kan sammenligne de forskellige tilbud. For tankopvaskemaskiner anbefales det, at man anvender målemetoden udviklet af Teknologisk Institut.
    Se mere på Energistyrelsens indkøbsanbefalinger

Indkøb af udstyr til madlavning

  • Vælg professionelt udstyr.
  • Køb kun udstyr med låg. Det gælder almindelige gryder, kipgryder, friturekogere, varmholdningsudstyr mv.
  • Køb udstyr med automatik, der understøtter en energirigtig adfærd.

Indkøb af ventilation

  • Køb ventilatorer og emhætter, der overholder Energistyrelsens indkøbsanbefalinger
    Energistyrelsens indkøbsanbefalinger
  • Køb energieffektive lyskilder til emhætter med en Ra-værdi på mindst 90.

Indkøb af belysning

  • Lav grundige undersøgelser, før I vælger belysningsanlæg. Inddrag brugerne og evt. en belysningskonsulent.

Indretning og indkøb i storkøkkener

Siden er opdateret 27.12.2019 Kommentér denne side Til top