Hvorfor et partnerskab?

Et kommunalt partnerskab kan sætte skub i energiforbedringer, der ellers ikke ville blive gennemført.

I mange idrætsforeninger og spejdergrupper med egne bygninger er der rentable energiforbedringer, som ikke er blevet gennemført, bl.a. fordi kommunen helt eller delvis betaler driften. Det gælder f.eks. varmeinstallationer, lys og vinduer.

Se anbefalinger om energitiltag i klubber og foreninger

Fordele ved kommunalt partnerskab

Økonomi

Energiforbedring er en investering, der giver en lavere energiregning år efter år til fordel for både jer som kommune og for klubberne, der får flere penge til arrangementer eller nyt materiel som telte eller fodbolde. Samtidig øges bygningernes værdi i forhold til salg eller udlejning.

Case: Fodboldklub sparer 63 % på energiudgifter

Komfort og sundhed

Indeklimaet bliver bedre af isolering og korrekt ventilation. Dårligt indeklima øger risikoen for at udvikle astma og allergi. Det kan også give hovedpine, træthed og andre gener.

Case: Spejderne i Karup fryser ikke længere

Klima og miljø

Mindre brug af el og varme giver mindre udledning af CO2 fra fossile brændsler som kul, olie og gas.

Lokalt erhvervsliv

Flere projekter med at energiforbedre giver flere opgaver til håndværkere, der typisk tilfalder det lokale erhvervsliv i jeres kommune.

Partnerskabsguide

Brug partnerskabsguiden som hjælp til at etablere et partnerskab mellem kommunen og idrætsklubben/foreningen.

Etabler partnerskab

Som kommune eller lokalt idrætsråd er I oplagt initiativtager og tovholder ift. partnerskabet.

Det indledende arbejde

  1. Afsæt en pulje til at støtte energiforbedringer i klubber og foreninger.
  2. Identificer medlemmer af partnerskabet.
  3. Hold et møde med parterne og diskuter rollefordelingen.
Forslag til rollefordeling og opgaver
  • Kommune og idrætsråd
    Det er vigtigt, at I som kommune eller idrætsråd tager det første initiativ. Kommunen etablerer en pulje til energiforbedringer i klubhuse og foreninger. Idrætsrådet informerer klubber og foreninger om puljen og koordinerer energigennemgange i bygningerne. Kommune og idrætsråd kan fordele andre opgaver afhængigt af lokale forhold, f.eks.:
    - Rekruttere og aktivere energikonsulenter til gennemgang af klubber
    - Koordinere med energiselskab
    - Koordinere udbetalinger af støtte til energiforbedringer
  • Energikonsulenter
    Gennemgår bygninger, identificerer mulige energibesparelser og hjælper med at udfylde ansøgninger om støtte til forbedringer. Kan være frivillige med erfaring inden for bygningsdrift eller professionelle. De skal have et kendskab til energi og bygninger, så de kan sætte tal på, hvor meget energi forskellige tiltag kan spare. 
  • Energiselskab
    Regner på, om de ansøgte tiltag kan få udbetalt støtte fra den pulje, klubber og foreninger skal søge. Kan uddanne frivillige energikonsulenter eller stille egne ansatte til rådighed.
  • Idrætsklubber og foreninger
    Får besøg af energikonsulenter, vælger tiltag og søger støtte. Står også for kontakt til håndværkere og finansiering af evt. egenbetaling.

Udnyt kommunale energirenoveringspuljer

Mange kommuner har allerede en energirenoveringspulje. Den kan benyttes i stedet for at oprette nye støtteformer.

I kan justere energirenoveringspuljen, så den fører til flere energirenoveringer, f.eks. ved at:

  • Øge puljens samlede beløb
  • Opsøge idrætsforeninger mere proaktivt
  • Lade besparede midler blive i foreningerne

Sæt mål

For at sætte mål, skal I som kommune/partnerskab først skabe jer et overblik over klubber og foreninger i kommunen. Hvor mange er der? Hvad ved I om deres bygninger og energiforbrug? Hvad er realistisk?

I kan f.eks. sætte mål om:

  • Kendskab til puljen
  • Antal klubber/foreninger, der søger
  • Antal søgte energiforbedringsprojekter
  • Andel af puljen, der uddeles

Eksempler på mål

I et projekt i Viborg Kommune, havde partnerskabet sat et succeskriterie om direkte kontakt og tilbagemelding fra mindst 90 % af klubber og foreninger i kommunen. Det lykkedes for 118 ud af i alt 129 svarende til 91 %.

Et andet succeskriterie var konkrete tiltag i mindst 33 % af klubber og foreninger. Det lykkedes for 46 ud af de 129 svarende til 36 %.

Vælg model

Overvej disse 3 spørgsmål, når I vælger praksis for puljen og partnerskabet:

  1. Hvem betaler de løbende driftsudgifter

    Det økonomiske incitament til at energiforbedre afhænger af, hvor stor en del af de løbende driftsudgifter, klubber og foreninger i kommunen selv betaler. Høj egenbetaling giver større incitament til at reducere energiudgifterne.

  2. Hvem skal betale energiforbedringerne?

    I kan som kommune finansiere energiforbedringerne helt eller delvist. Støtten kan f.eks. være den samme procentdel, I betaler af driftsudgifterne eller afhænge af tiltagets tilbagebetalingstid. Jo mere kommunen betaler, jo flere tiltag bliver gennemført.

  3. Skal energiforbedringer være frivillige?

    En frivillig model, hvor klubber og foreninger selv vælger tiltagene, fremmer dialogen om energiforbedringer og forholdet mellem jer som kommune og klubberne. I kan også vælge at gennemtvinge forbedringer – der f.eks. hurtigt tjener sig hjem i energibesparelser.

  Frivillighed Tvang
Fordele Involverende Sikkerhed for gennemførte forbedringer
  Ejerskab og engagement Færre ressourcer til administration
  Opbakning til energiforbedringer  
  Positiv dialog  
Ulemper Behov for kommunikation og koordination

Ekskluderende

Kilde til konflikt

  Ikke sikkerhed for energiforbedringer

Klubber påtvinges investering

Kan skabe modvilje mod energiforbedringer

 

Ansøgning om støtte fra puljen

Vælger I en model med frivillighed, bør I udarbejde et ansøgningsskema, som klubberne kan bruge til at søge støtte til projekter. Det er vigtigt at gøre skemaet så enkelt og praktisk som muligt, da mange klubber mangler tid og indsigt i energiforbedringer.

Skemaet kan f.eks. udarbejdes i samarbejde mellem idrætsrådet, energikonsulenter og energiselskab.

Se eksempel på ansøgningsskema (word)

Se eksempel på ansøgningsskema (pdf)

Eksempel på model

Viborg Kommune har haft succes med et partnerskab, hvor de har oprettet en ”Klubhuspulje” til energiforbedringer.

  • Kommunen betaler 73 %

    Viborg Kommune betaler via puljen 73 % og klubben 27 % af prisen for en energiforbedring, hvis forbedringen tjener sig selv hjem i sparede energiudgifter på under 10 år. Dette svarer til fordelingen af de løbende driftsomkostninger. Ved længere tilbagebetalingstider betaler kommunen 60 %.

  • Klubberne bestemmer selv

    Klubber og foreninger i Viborg bestemmer selv, hvilke tiltag de vil søge tilskud til. Frivillighed vægtes højt. I en evaluering af 5 mulige modeller fik en model med tvungne forbedringer den dårligste vurdering fra klubberne.

  • Ekstra fordele fremmer deltagelse

    For at hjælpe energiforbedringer på vej støtter partnerskabet også andre typer forbedringer og har en straks-pulje, der gør det nemt at få støtte til mindre tiltag. 

Kontakt klubberne

Afsæt ressourcer til at kommunikere med klubber og foreninger for at gøre dem opmærksom på mulighederne. Det øger antallet af gennemførte energiforbedringer.

Indhent e-mail og tlf. på nøglepersoner i hver klub.

Elementer i kommunikation med klubberne:

  • Nyhedsmails

    Nyhedsmails til klubberne kan fortælle om puljen, og hvornår der er ansøgningsfrist. Senere kan de også fortælle om gennemførte projekter og resultater.

  • Direkte mail

    Målrettede mails om puljen til klubpersoner kan sikre de nødvendige oplysninger og motivation til de rigtige personer. Det kan f.eks. være at gøre klubbens regnskabs- eller driftsansvarlige opmærksom på, at de kan få støtte til nye vinduer, så de slipper for træk og samtidig sparer penge på driften.

  • Telefonopkald

    Opkald til klubber, der ikke svarer på mails.

  • Inspirationsmøder

    Information om puljen på foreningsmøder.

Eksempel på kontakt til klubberne

I et projekt i Viborg Kommune, sendte partnerskabet nyhedsmail til alle idrætsforeninger 6 gange om året og sendte målrettede mails med navn og klub/foreningsnavn til relevante personer 2-3 gange. De cirka 15 klubber, der ikke svarede på mailkontakt, blev ringet op. Det sikrede et højt kendskab til puljen.

Sådan fik ansøgerne i Viborg kendskab til puljen:

  • Nyhedsbrev: 41 %
  • Direkte mail: 39 %
  • Opringning: 7 %
  • Kommunens hjemmeside: 5 %
  • Husker ikke: 5 %
  • Andre netværk: 4 %

Evaluer og følg op

Erfaringer fra første runde støtte kan bruges til at forbedre jeres partnerskab og de næste runder i puljen.

Brug erfaringerne til at justere jeres model, så den passer til virkeligheden i jeres kommune.

Forslag til punkter for evaluering

  • Har I nået de mål, I har sat? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er incitamentet til energiforbedringer stærkt nok?
  • Hvordan fungerer kontakt og dialog med klubber og foreninger?
  • Hvordan fungerer ansøgningsskemaet?

Kommuniker resultaterne 

Resultater kan bruges til at styrke kendskab og opbakning til partnerskabet og puljen. Kommuniker både opad i kommunen og ud til klubber og foreninger og til pressen.

Eksempler på resultater, der kan kommunikeres

  • Antal gennemførte tiltag
  • Samlet energibesparelse i kroner og øre – og sparet CO2
  • Historier om konkrete klubber, der har glæde af f.eks. et forbedret indeklima og lavere driftsudgifter