Spar energi i klubhuse og spejderhytter
I kan spare penge og få bedre komfort i jeres klubhus eller spejderhytte ved f.eks. at isolere og undlade at overtage gamle apparater fra medlemmerne.
Siden er primært en guide til klubber og foreninger med egne faciliteter og selvejende institutioner. De gode råd til energibesparelser kan dog bruges af alle.
Energibesparelser i kommunalt ejede faciliteter tænkes ind i kommunens strategiske arbejde med faciliteter.
Klubhuse og spejderhytter ligner generelt almindelige huse, men brugen af dem er anderledes. Der er flere mennesker ad gangen i klubhuse, men de står også oftere tomme. Derfor kan energiberegninger for et enfamiliehus ikke overføres til et klubhus af samme størrelse.
Her kan I energiforbedre
Varmeanlæg & termostater
-
Skift varmeform, hvis I har oliefyr eller elvarme
Skift f.eks. til fjernvarme eller varmepumpe. Hvad I skal vælge afhænger bl.a. af, om I har et eksisterende vandbårent radiator/gulvvarme-system, eller der er elvarme. Få en rådgiver til at se på jeres varmeanlæg og komme med forslag.
-
Sæt styring på varmen
Med automatisk styring kan I indstille varmeanlægget, så I kun varmer klubhuset, når I har behov for det. I kan f.eks. styre termostaterne ved at oprette scenarier for, hvornår på døgnet/ugen/året I har brug for varme og i hvilke rum. Har I elvarme, kan I sætte urstyring på radiatorerne. I kan sikre jer mod frostsprængninger i vandrør ved at holde en minimumstemperatur om vinteren.
HUSK, hvis I har vandbårne radiatorer/gulvvarme
-
Få et årligt eftersyn af varmeanlægget
Måske har I en VVS’er som medlem, der kan foretage et årligt eftersyn. Ellers kan I tale med den lokale VVS’er om at give jer en god pris.
-
Udskift gamle cirkulationspumper
En del klubhuse og foreninger har forældede cirkulationspumper. De kører for fuld kraft hele tiden og bruger op til 4-5 gange mere strøm end en ny. Køb en cirkulationspumpe, der tilpasser sig bygningens svingende behov.
-
Tilpas ved ombygning
Mange klubhuse gennemgår tilbygning og ombygning over årene. Sørg for at indregulere varmeanlægget, så det passer til de nye forhold. Få hjælp fra en VVS’er, hvis I ikke har kompetencerne i klubben.
Varmepumpe
Huse i naturen som spejderhytter og jagtforeninger har ofte elvarme, da fjernvarme eller naturgas ikke er en mulighed. Overvej at skifte til en luft til luft-varmepumpe, det har flere fordele:
-
Spar penge
Varmepumper er eldrevne, men de producerer typisk 4-5 gange så meget varme som en elradiator for den samme mængde strøm.
-
Hold bygningen frostfri
Med en varmepumpe kan I holde en lav grundtemperatur i bygningen, så den ikke tager skade af at stå tom og uopvarmet om vinteren. Så kan I også hurtigere opnå en behagelig temperatur, når hytten bruges. Sørg for, at jeres varmepumpe kan indstilles til en temperatur på 8 til 12 °C.
-
Tænd for varmen hjemmefra
Mange klubber har glæde af fjernstyring til varmepumpen. Den gør det muligt vha. en mobiltelefon at skrue op for varmen hjemmefra.
-
Godt supplement til brændeovn
Brændeovn er en del af mange klubhuse i naturen. En varmepumpe kan holde bygningen fri for frost og fugt, så I får større glæde af brændeovnen.
Begræns antallet af brugere
Placér ansvaret for at styre varmepumpen hos nogle få. Nummer eller kode til fjernstyring af varmepumpen bør ikke deles med alle.
Gør styringen enkel
Varmepumper har mange indstillingsmuligheder. Gør det nemt at styre ved f.eks. at vælge 2 faste indstillinger: én til når I ikke er der, og én til når hytten er i brug. I kan også sætte urstyring på, så varmepumpen automatisk tænder på bestemte tidspunkter. Det er praktisk, hvis I f.eks. ved, at der er møde i huset hver lørdag eftermiddag.
Isoleringen i de fleste klubhuse lever kun op til minimumskravet fra det år, huset blev bygget. Undersøg, hvor godt jeres hus er isoleret. Efterisolering giver bedre indeklima og lavere varmeregning.
-
Undersøg energikrav til jeres bygning
Energikrav til klubhuse, spejderhytter mv. afhænger bl.a. af, om bygningerne er konstant opvarmede, og om de bruges til midlertidig bolig eller overnatninger. I nogle tilfælde er det lovpligtigt at efterisolere ifm. renovering. Spørg jeres kommune, hvilke energikrav der gælder i jeres bygninger.
-
Efterisoler, når I er i gang
Det er oplagt at efterisolere, hvis I alligevel renoverer. Får I f.eks. nyt tag eller skifter den udvendige beklædning på en let ydervæg, så benyt lejligheden til at lægge ekstra isolering.
-
Se på loftet
Loftet er ofte nemmest at efterisolere og samtidig rentabelt. Tjek også for huller i loftsisoleringen, hvor elektrikere og andre har gået rundt over årene. Har I et uudnyttet loftsrum i et hus med ét plan, kan I selv isolere på loftet.
-
Isoler hulmuren
Hvis huset har hulmur, er det oplagt at fylde hulmursisolering i væggen.
Pas på måren
Huse i skoven som spejderhytter og jagtforeninger kan have mår på loftet. En mår kan rykke hele isoleringen i stykker i løbet af en vinter. Hold måren ude ved at lukke huller, den kan komme ind ad. Hvis et almindeligt hønseæg kan komme gennem et hul, kan måren også. Overvej at efterisolere, hvis I har mårskader.
I mange klubhuse er der utætte døre og vinduer, viser erfaringer fra Viborg Idrætsråd. Renovering eller udskiftning giver både lavere energiudgifter og et rarere klubhus uden træk.
Gode råd om vinduer og døre
-
Tjek for tæthed
I kan selv teste, om døre og vinduer er tætte. Hvis de er utætte, bør I enten renovere eller udskifte. Tjek vinduer og døre 1 gang om året eller efter indbrud, da døren ofte bliver skæv og utæt, hvis den er blevet brudt op.
-
Køb energirigtig kvalitet
Det er dyrt at skifte vinduer, og tilbagebetalingstiden er lang. Vælg derfor de kvalitets- og energimæssigt bedste vinduer på markedet. Vinduer energimærkes fra A til F, hvor A er bedst.
Det går ofte langsomt med at udskifte belysningen i klubhuse, fordi fokus er på klubbens aktiviteter. Men det er en god idé at udskifte til LED-lys nu, da det har flere fordele:
-
Lavere elregning
LED-pærer bruger 4-5 gange mindre strøm end halogenpærer. Det betyder en lavere elregning og en tilsvarende lavere CO2-udledning. En LED-pære sparer omkring 700 kr. i strøm i sin levetid ift. halogenpærer.
-
Længere holdbarhed
LED-pærer holder 10-15 år ved normal brug. Den lange levetid betyder, at I skal købe og skifte 7 halogenpærer, hver gang I køber 1 tilsvarende LED-pære.
Sæt automatisk styring på lyset
Undgå, at lyset står tændt i klubhuset hele natten – eller hele vinteren. Med bevægelsessensorer, skumringsrelæer og tænd-sluk-ure kan I tænde og slukke lyset ved bevægelse, når det bliver mørkt eller på forudvalgte tidspunkter.
Klubhuse og foreninger arver ofte gamle apparater som køleskabe, opvaskemaskiner, komfurer, tv og computere fra medlemmerne. Det er en kortsigtet løsning. Gamle apparater har et langt højere energiforbrug, der skader klubbens økonomi og øger CO2-belastningen. De går også oftere i stykker.
Gå efter nye apparater med et godt energimærke
Se, hvilket energimærke I skal gå efter
Sæt automatisk styring på
Sæt styring på funktioner med et konstant strømforbrug som internet og tv, så de slukker, når klubhuset står tomt. Styring med et tænd-sluk-ur på flaskekøleskabe kan sikre, at fodboldholdet har kolde øl efter kampen uden unødvendigt energiforbrug.
Der kan være mange penge at spare på både vand- og varmeregning ved at begrænse vandforbruget i klubhusets toiletter og badefaciliteter. Det gælder særligt fodboldklubber og andre klubhuse, hvor mange brugere går i bad.
Sådan begrænser I vandforbruget
-
Skift til sparebrusere
En vandbesparende bruser bruger 6-10 L/minut, hvor en almindelig bruser bruger 10-20 liter. I kan få sparebrusere, hvor I ikke kan mærke, at de bruger mindre vand.
-
Automatisk lukning af vand
Sørg for, at vandet i bruserne stopper automatisk med trykknapper, som skal aktiveres f.eks. hvert halve minut for at få vand. Tjek for løbende vand.
I kan spare meget vand ved at standse spild fra løbende vandhane eller toilet.
- Vandhane: op til 275 liter i døgnet svarende til knap 7.000 kr. om året.
- Toilet: op til 1.100 liter i døgnet svarende til knap 28.000 kr. om året. -
Få en vandalarm
Overvej at få installeret en vandalarm. Den giver alarm, hvis der har været konstant vandforbrug i et vist antal timer - typisk 48.
Sådan har andre gjort
Cases
Sådan kommer I i gang
Hvis I gør tingene i den rigtige rækkefølge, kan I undgå forhindringer og uforudsete udgifter.
1. Sæt energiforbedringer på dagsordenen
Alle kan tage initiativ til energiforbedringer. Et godt tidspunkt er f.eks. et bestyrelsesmøde.
2. Vælg en tovholder
Beslut, hvem der skal være tovholder for jeres indsats. Det er en fordel, hvis de har en viden om bygningen og interesse for energi og drift. Det kan godt være nogen uden for bestyrelsen, f.eks. halinspektøren.
3. Få en rådgiver til at gennemgå bygningen
Få en energigennemgang af jeres faciliteter. Det giver overblik over de oplagte forbedringer med skøn af investeringer og besparelser. Det er vigtigt at få estimeret rentabiliteten af forbedringer til brug for dialog om finansiering med kommunen. Spørg kommunen eller det lokale idrætsråd, om de har en rådgiver eller kan anbefale én. Jeres tovholder bør følge med teknikeren rundt på gennemgangen af faciliteterne.
4. Vælg projekter
Diskutér, hvilke forbedringer I vil prioritere og hvorfor. For mange vil den økonomiske besparelse være det vigtigste, men udgangspunktet kan også være et behov for komfort, f.eks. fordi det trækker. I bør altid tænke energi ind, når I alligevel står foran en renovering.
5. Sørg for opbakning
Søg opbakning til indsatsen. Det er særligt vigtigt ved større ombygninger. Tal processen igennem med brugerne. Lyt også til de kritiske stemmer. Det er vigtigt at orientere godt om processen.
6. Sæt forbedringer i system
Udskift f.eks. lyset det ene år og varmeanlægget det næste år, hvis der er flere gode projekter, end I kan overskue. Rækkefølgen kan afhænge af, om I prioriterer efter økonomi, komfort eller noget tredje.
7. Indhent tilbud
På store projekter bør I indhente mindst 3-4 tilbud. På mindre projekter er det ofte nok med 1-2 tilbud. Overvej lokale håndværkere, da de alligevel ofte vil være blandt jeres støtter. Det hjælper jeres rygte at handle lokalt, og de kan ofte give en god pris.
Finansiering
Der er flere muligheder for at søge økonomisk støtte til at betale for energiforbedringer.
Spørg kommunen
Kommunerne betaler mindst 65 % af driftsudgifterne i selvejende foreninger og har derfor et stærkt incitament til at støtte energiforbedringer. Mange kommuner har en energirenoveringspulje, som I kan søge. Ellers kan I foreslå, at kommunen finansierer energiforbedringer og til gengæld yder et lavere driftstilskud i nogle år. Eller at kommunen betaler for en del af forbedringen, f.eks. den samme andel som af driftsudgifterne. I Viborg har kommunen i partnerskab med det lokale idrætsråd og energiselskab etableret en pulje med særlig fokus på energibesparelser i idrætsfaciliteter. Der er gennemført over 100 projekter. I kan foreslå en tilsvarende pulje i jeres kommune.
Se guide til partnerskab om energiforbedringer
Få en sponsor
Hvis I har et overskueligt projekt, kan I spørge lokale erhvervsdrivende, om de vil sponsorere forbedringen. Det kunne f.eks. være en virksomhed, der allerede er sponsor for jer. Eller en håndværker, som også skal udføre opgaven.
Søg en fond
Hvert år uddeles 44 millioner kroner fra DIF og DGI’s foreningspulje til idrætsforeninger. Det kan også være til energiforbedringer. Husk at orientere jer i puljens retningslinjer og læs de gode råd til ansøgere. Der findes desuden ca. 10.000 fonde og legater i Danmark, og flere hjemmesider guider til dem.