Få opskriften på et energivenligt storkøkken

Få opskriften på et energivenligt storkøkken

Få opskriften på et energivenligt storkøkken

Storkøkkenvejledningen viser vej til energieffektiv kogekunst i professionelle storkøkkener. Vejledningen henvender sig til de parter, der er ansvarlige for eller med i processen frem mod energieffektiv indretning, indkøb og adfærd i storkøkkenet.

Få et fornuft energiforbrug

I mange institutioner og virksomheder med storkøkken udgør køkkenets forbrug en væsentlig del af det samlede energiforbrug.

I kan effektivisere forbruget ved at vælge energieffektivt udstyr, indrette køkkenet energieffektivt og have en fornuftig energiadfærd i køkkenet.

Der findes forskellige måder at drive storkøkkener på. I skal gå efter at få et fornuftigt energiforbrug ved at foretage de ændringer, der er rigtige i netop jeres storkøkken.

Hvem kan bruge vejledningen?

HVEM HVORDAN
Køkkenledere, energiansvarlige, bygningsansvarlige eller andre, der deltager i nyindretning eller renovering af storkøkkenet. I kan bruge Storkøkkenvejledningen som inspirationskilde og tjekliste, når I står over for at skulle indrette køkkenet. Storkøkkenvejledningen kan bruges både ved renovering af et eksisterende storkøkken og ved indretning af nyt køkken.
Indkøbere i offentlige institutioner og private virksomheder. I kan bruge Storkøkkenvejledningen, når I skal købe nye produkter og som inspirationskilde til indretning.
Storkøkkenrådgivere, storkøkkendesignere og forhandlere af storkøkkenudstyr. Brug Storkøkkenvejledningen som information til kunderne om de energieffektive muligheder. I kan også bruge Storkøkkenvejledningen som inspiration og vejledning til jeres egne arbejdsgange.
Køkkenpersonale Køkkenpersonalet kan bruge Storkøkkenvejledningen som en vejledning til energirigtig adfærd. Storkøkkenvejledningen kan også bruges som inspiration til at inddrage køkkenpersonalet i processen med indkøb og indretning af storkøkkenet.

Find det, I skal bruge

Storkøkkenvejledningen fortæller jer, hvordan I kan effektivisere jeres storkøkken. Vejledningen indeholder gode råd om reduktion af energiforbruget i storkøkkener inden for 3 områder:

  1. Nyindretning og renovering af storkøkkener
  2. Indkøb af udstyr til storkøkkener
  3. Fokus på energirigtig adfærd

I kan læse hele vejledningen for at få et overordnet billede af de 3 områder. Men I kan også bruge den til at slå op i. Skal I f.eks. gøre noget ved belysning eller ventilation i storkøkkenet, kan I slå det område op.

Vejledningen kan ikke stå alene. Foretag grundige undersøgelser af behov og muligheder, og husk at inddrage brugere og professionelle rådgivere.

Kapitler i Storkøkkenvejledningen

  • Få et energirigtigt storkøkken
  • Energiforbrug og energibesparelser i storkøkkener
  • Indretning af storkøkkener
  • Køleskabe og frysere
  • Opvask
  • Madlavning
  • Ventilation
  • Belysning

Vejledningen kommer hele vejen rundt om emnet

Vejledningen fokuserer på energieffektivitet, men berører også arbejdsmiljø, hygiejne og fødevarekvalitet – områder, som har stor betydning for indretningen og driften af storkøkkener.

Samarbejde med branchen

For at afdække alle aspekter er vejledningen blevet til i et samarbejde med Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr, Dansk Ventilation, HORESTA og Kost- & Ernæringsforbundet.

Storkøkkenvejledning



Storkøkkenvejledning

Billede storkoekken18.png

Storkøkkenvejledning

03.10.2018
9.94 MB
24 SIDER
I mange institutioner og virksomheder med storkøkken udgør køkkenets forbrug en væsentlig del af det samlede energiforbrug. Spar ved at vælge energieffektivt udstyr, indrette køkkenet energieffektivt og have en fornuftig energiadfærd i køkkenet.


Få opskriften på et energivenligt storkøkken

Siden er opdateret 03.01.2017 Kommentér denne side Til top