Samarbejde med byens bygningsejere

Energispringere sparer energi ved at sparre med hinanden

Københavns Kommune samarbejder i partnerskabet "Energispring" med flere af byens store bygningsejere om at reducere el- og varmeforbruget ved at sætte fokus på energirigtig drift og energioptimering. 

Gode råd

  • Politisk forankringPræsenter partnerskab og mål for det politiske niveau i kommunen. Tal ind i eventuelle klima- eller energimål, som kommunen måtte have eller ønsker at sætte. Det skaber politisk forankring og sikrer, at indsatsen bliver langsigtet og strategisk samt får tilført de nødvendige økonomiske midler.
  • Projektledelse og planlægningGå tidligt i gang med en dialog med potentielle partnere. Start med de partnere, som I forventer vil være mest positive over et partnerskab. Beskriv jeres rolle som kommune og definer, hvilken værdi partnerne får ved at være med. 
  • Ressourcer og samarbejdeTag kontakt til de relevante kollegaer internt i kommunen og til det/de lokale forsyningsselskab/forsyningsselskaber. De kan hjælpe med at formulere den værdi, I bidrager med og til at forankre projektet på tværs af f.eks. Teknik- og Miljøforvaltningen og Ejendomsafdelingen.
Annette Egetoft og Søren Risager-Hansen