Fordelene ved det nye format

Fra september 2021 bliver energimærkningsrapporten mere overskuelig for boligejeren, og det bliver endnu nemmere at komme i gang med energiforbedringer.

Med det nye design bliver det mere tydeligt:

hvor det er mest relevant at energiforbedre

 

hvad der er gevinsterne for økonomi og klima

 

hvordan det konkret kan gøres

 

Som noget nyt er de vigtige informationer samlet på de første 2 sider, og rapporten indeholder energikonsulentens bedste forslag til energiforbedringer – hvis der er rentable forbedringer. Det gør det let at se, hvor det er mest relevant at gennemføre energiforbedringer.

Det betyder det for finanssektoren

Energikonsulentens anbefalinger til de bedste energiforbedringer, og rapporten i sin helhed, gør det lettere og mere overskueligt for boligejeren at komme i gang. Samtidig bliver det nemmere at se, hvor der er rentable investeringer.

Derfor vil flere sandsynligvis anvende rapporten som grundlag for at investere i energiforbedringer – og dermed vil flere søge om finansiering til energiforbedringer.

Rapporter med det gamle design er stadig gyldige

Den gamle og den nye version af energimærkningsrapporten lever side om side. En energimærkning er gyldig i 10 år, og derfor er rapporter med det gamle design stadig gyldige. Det er en vigtig viden at formidle videre til både købere og sælgere.

Materialer til købere og sælgere

Materialer til at forklare købere og sælgere om den nye energimærkningsrapport:

Kort film til købere og sælgere

Se one-pager til boligkøbere og -sælgere

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold