Materialerne kan både bruges af dig, som eksempelvis beboer og vicevært, og af boligforeninger, boligorganisationer og andre interessenter.

Målgruppen for indholdet i materialepakken er beboere i etageejendomme som lejelejligheder, andelslejligheder og ejerlejligheder.

I materialerne er der konkrete råd til, hvordan det bedst kan betale sig at spare på energien.

Materialerne er udarbejdet, så de egner sig til at blive hængt i eksempelvis opgange og fælleshuse eller til at dele i nyhedsbreve, på hjemmeside og sociale medier.

I materialepakken er der også pjecer med konkrete spareråd til driften af etageejendomme, som er velegnet til blandt andre viceværter og ejendomsadministratorer.

I nogle af materialerne er der mulighed for at indsætte eget logo. Se vejledningen i slutningen af materialepakken. Har I specifikke ønsker, tilpasser vi også gerne materialerne til jeres behov.

Vælg din varmepris

Faktaarket om varmebesparelser findes i 2 versioner, hvor priserne er beregnet ud henholdsvis gas- og fjernvarmeprisen. Vælg den version, der passer bedst til priserne i dit område. Fjernvarmeprisen kan i nogle områder være på niveau med gasprisen.

Bemærk, at alle tal er beregnet ud fra en elpris på 2,2 kr./kWh og en gaspris på 17,40 kr./m3 eller en fjernvarmepris på 0,75 kr./kWh. Det er et gennemsnit af prisen i november, december og forventet pris for januar 2023 inklusive abonnement og afgifter. Vi opdaterer priserne, når markedsprisen har ændret sig markant over en periode.

Materialer til download

Materialepakken består af:

  • Samlet overblik over materialerne
  • Faktaark til beboerne
  • Animationer og tekstoplæg til brug på sociale medier
  • Bannere og tekstoplæg til brug i webnyhed
  • Bannere og tekstoplæg til brug i email
  • Plakater med vinterens spareråd
  • Pjecer til ejendomsadministratorer og viceværter
  • Ikoner
  • Sprogversioner af plakater og faktaark
  • Guide til at indsætte eget logo på materialerne

Kontakt os på partnerskab@ens.dk for mere information.

Hent materialepakke