En stærk beboerbestyrelse gjorde processen nem

En stærk beboerbestyrelse gjorde processen nem

Store energibesparelser, bedre komfort og flotte bygninger blev resultatet af beboernes ønske om en totalrenovering af Traneparken i Hvalsø.

Beboere

Traneparken er et alment boligbyggeri fra 1969, som ligger i Hvalsø 15 km uden for Roskilde. Der er 3 boligblokke med 66 lejligheder, og beboersammensætningen er meget blandet med et lille overtag af folk, der bor alene. I 2012 blev Traneparken totalrenoveret til lavenergiklasse 2015 med stort fokus på energibesparende løsninger, som har givet langt bedre indeklima og næsten halveret beboernes varmeudgifter. Traneparken er nu smukkere og mere behageligt at bo i, og ventelisten til lejligheder vokser igen.

Beslutningen om projektet

Beslutning

De 3 boligblokke i Traneparken var slidt ned, og en renovering var derfor nødvendig. Det var faktisk beboersiden med bestyrelsen og en vellidt formand i spidsen, der gennem flere år havde presset på for at få et renoveringsprojekt sat i gang, fortæller Per Brønø Pedersen fra Boligselskabet Sjælland. Beboerbestyrelsen var helt med på at foretage en gennemgribende renovering af klimaskærmen, så ejendommen kunne blive behagelig og attraktiv at bo i de næste 50 år.  

For os i boligselskabet var det fantastisk, at initiativet kom fra beboerne selv. At de var med på ideen fra 1. dag har gjort processen meget nemmere. Traneparken har en stærk formand, som beboerne har tillid til, og de var fra begyndelse af projektet klar over, at det ville tage tid og give en del kaos og byggerod at gennemføre renoveringen.

Store renoveringsprojekter giver også huslejestigninger, men da energibesparelserne kommer beboerne til gode i form af mindre varmeudgifter, bliver den samlede huslejestigning meget lille.

Projektets rådgivere

Rådgivning

I boligselskabet har vi selv en byggeriafdeling, som i samarbejde med en rådgivende arkitekt lavede planen for renoveringen. Byggeentreprisen kom i udbud, og vi havde en bygherrerådgiver til at styre projektet, siger Per Brønø Pedersen.

Energiløsningerne valgte vi dels ud fra de regler og love, som gælder på området, og ud fra beboernes ønsker til udseende og æstetik. Den nye facade var beboerne f.eks. med til at vælge ud fra 3 forskellige forslag, som de stemte om. Energimæssigt kunne vi stå inde for alle 3 løsninger, men det er jo vigtigt, at beboerne synes, deres bolig også bliver pæn at se på.

Økonomien

Økonomi

Projektet har kostet omkring 50 mio. kr., hvoraf en stor del kommer fra Landsbyggefonden. De støtter dog ikke udgifter til egentlige energirenoveringer, så boligselskabet har også finansieret en del gennem lån. Det giver naturligvis huslejestigninger, men da energibesparelserne på varme kommer beboerne til gode, bliver den samlede stigning i huslejen meget lille.

Vi fik en økonomisk overraskelse, fordi lovgivningen blev strammet i løbet af projektet. Der kom skrappere krav til, hvor meget energi man må bruge pr. bolig, og dermed holdt vores oprindelige plan ikke. Det betød konkret, at vi måtte skrotte det gamle ventilationsanlæg og investere i et ventilationsanlæg med varmegenvinding, der kan blæse 20 °C varm luft ind i lejlighederne. Det kostede et par mio. ekstra, men har til gengæld sænket varmeudgifterne drastisk. I 2013 brugte vi ca. 100 kr. pr. lejlighed til at opvarme luften, og nogle beboere bruger næste ikke deres radiatorer længere.   

Processen

Forløb

Projektet har kørt uden de store overraskelser. Den eneste store udfordring var det nye ventilationsanlæg med varmegenindvinding, som blev monteret på taget med nye rør ned i lejlighederne. I renoveringen har vi gravet helt ned til soklen, monteret nye vinduer og altaner og skiftet hele facaden og taget. Alligevel har beboerne haft fuld forståelse for byggerodet under hele forløbet, og vi har ikke haft problemer på det område, siger Per Brønø Pedersen.

Resultatet

Resultat

Det bedste ved renoveringen er helhedsindtrykket. Bygningerne er blevet flotte, og det føles som at komme ind i noget helt nyt. Rart og luftigt. Derudover er komforten blevet meget bedre, og de nye store altaner på 2 x 4 meter har virkelig gjort lejlighederne meget mere værd for beboerne.

Jeg er også meget glad for solcelleanlægget, der leverer strøm til fællesvaskeriet. Det har vist sig at være mere effektivt end beregnet og giver os dermed en besparelse på det samlede elforbrug, fortæller Per Brønø Pedersen. Vaskeriet er desuden forbedret med en varmeveksler, som forvarmer vandet til vaskemaskinerne med det brugte fjernvarmevand.

De eneste problemer, vi har oplevet, er, at luftfugtigheden kan blive meget lav i lejlighederne pga. ventilationsanlægget. Det er især en udfordring om vinteren, hvor den kolde tørre vinterluft bliver varmet op. Lidt utraditionelt har vi faktisk måtte anbefale nogle beboere at tørre vådt tøj indenfor for at få luftfugtigheden op. 

Økonomi

Energiforbrug før
724.900kr./år
Energiforbrug efter
494.000kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
230.900kr./år / 32%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, udefra
-
Isolering af loft
-
Solcelleanlæg
-
Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer
-
Nye yderdøre
-
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
-
Vaskeri
-
I alt
49.300.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre dagslys
Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Sørg for at have beboerne med fra 1. dag. Få dem til at føle det som deres projekt
Case: Nye facader, solcelleanlæg og ventilation med varmegenvinding, Per, Hvalsø

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, udefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning