Energiforbedringer har samlet familien i køkken-alrum

Energiforbedringer har samlet familien i køkken-alrum

Efter et besøg fra en energikonsulent besluttede Mia og Jonas at sætte gang i energibesparende forbedringer. Det har givet et varmere hus og et køkken/alrum, som familien nu elsker at opholde sig i.

Beboere

Parcelhuset er oprindeligt fra 1934, men blev udvidet med en tilbygning i starten af 1990'erne. Så længe har Mia og Jonas dog ikke boet i huset.

"Vi flyttede ind i huset i 2010 efter lang tids søgen," forklarer Jonas, som til daglig er selvstændig it-konsulent, og som bliver suppleret af Mia, som arbejder inden for daginstitutionsbranchen: "Vi faldt især for dette store køkken-alrum, og så er det tæt på skolen og indkøb og i et område, hvor vi har boet i mange år," siger hun.

I dag deler Mia og Jonas hus med deres 3 børn: 2 drenge på 3 og 7 år og en pige 5 år.

 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vores energiselskab tilbød os et gratis tjek, og så fik vi besøg af en energikonsulent. Han gik grundigt til værks og anbefalede os bl.a. at efterisolere loftet og isolere hulmuren. Der var stort set ingen isolering på loftet, og det kunne være rigtigt koldt i køkken-alrum. Væggene var mega kolde. Vi havde også store problemer med skimmelsvamp på grund af kulden, og vægge og loft blev sorte de steder, hvor kulde og varme mødtes i huset. Der var stor forskel på temperaturen i den oprindelige del af huset og i tilbygningen. Så vi sad med dyner og havde en varmeblæser kørende. Da vi først havde besluttet at få det gjort, skulle det være her og nu. Det var efterår, og vi ville have det gjort, før det blev koldt igen.

 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Energikonsulenten anbefalede os at blæse isolering ind på loftet og i hulrummene i ydervæggen. Vi spurgte også ham, om han kunne anbefale nogle firmaer til opgaven, og han gav os en liste med 4-5 firmaer, som han kunne anbefale. Vi tog det øverste firma på listen, og deres tilbud lød rimelig billigt. Det var et allround-firma, der lavede det hele for os.

 

Økonomien

Økonomi

Det var en del af vores samlede økonomi omkring huset, da vi købte det og tog lån til købet. Vi vidste, at der var nogle udfordringer på de punkter, da vi købte huset, men vidste også, at vi ikke behøvede at gøre det lige med det samme. Vi fik et tilskud fra energiselskabet, og så brugte vi håndværkerfradraget. Det samlede projekt handlede mest om øget komfort, men det er da en bonus, at man også kan spare lidt penge på det.

 

Processen

Forløb

Håndværkerne udførte alle energiforbedringerne på én gang. Vi er ikke rigtigt gør det selv-mennesker, men det var nemt og smertefrit, fordi vi havde håndværkerne til det hele. Vi havde kun lidt problemer med noget isolering, som nogle skolebørn fik sparket hul på, så det føg ud over hele.

 

Resultatet

Resultat

Vi bruger vores køkken-alrum meget mere nu, fordi det er blevet varmere. Forbedringerne har givet os en øget komfort. Børnene trækker heller ikke så meget ud til deres værelser i tilbygningen længere. Nu ligger de i stedet her med deres LEGO og togbaner og bygger på gulvet. Vi fik jo gjort flere ting på en gang, og det er svært at sige, om det lige er den ene eller anden ting, der har gjort størst forskel. Vi kan bruge rummet mere, fordi vi kan sidde tættere ved væggene. Vi kan bruge huset helt ud til kanten, og nu kan man faktisk sidde i det her rum uden at bevæge sig og uden at have fleecetrøjer og dyner på. Vi bruger også forbedringerne til at have en højere temperatur i huset.

 

Økonomi

Energiforbrug før
19.200kr./år
Energiforbrug efter
18.000kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
1.200kr./år

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
8.000kr.
Isolering af loft
14.000kr.
I alt
23.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre træk
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Vær obs på, at loftet ikke kan bruges til opbevaring uden en ekstra investering
Med en energikonsulent får man et godt overblik over potentielle forbedringer
Få de rigtige håndværkere med gode referencer
Vær opmærksom på, hvor vandrørene ligger i forhold til udluftning og frost
Case: Hulmursisolering og efterisolering af loft. Mia fra Hvidovre

Denne case er skabt i samarbejde med:

HMN Naturgas I/S

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Hulmursisolering

Typisk besparelse ved hulmursisolering

50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning