1850-1920 Landhus, stuehus
Byggeår
1864
Renoveringsår
2011
Areal
300 m2
Antal beboere
3 voksne, 2 børn
Opvarmning
Jordvarme
Den store gård er fra 1864, men ligger et stenkast fra en af de største byer i Nordsjælland. Her har tandlægerne Tanja og Sune boet siden 2007. I dag deler de gården med deres 2 sønner på 4 og 6 år, au pair-pigen og et par katte og en hund.
"Vi er glade for naturen og for området, og vi ledte efter noget med udsigt til vandet. Da vi så gården, var vi bare solgt. Den havde alt - med placeringen omkring gadekæret, god plads til værksteder, garage og tæt på skole og naturen," siger Tanja og Sune.
"Vi havde drømt om at bo på landet uden egentlig at bo på landet, så det her var en perfekt kombination," siger de om gården, hvor de tidligere ejere bl.a. havde renoveret haven og bygget væksthuset.
Når man bor på en gård fra 1864, kan man ikke forvente en varmeregning som et parcelhus, men vi havde en meget stor varmeregning. Den udløsende faktor for at etablere jordvarme var faktisk, at vi var trætte af at høre på naturgasfyret. Det rumlede og lød som et godstog, når det startede, og det kunne gennem skorstenen høres i hele huset. Vi fik etableret det store ventilationsanlæg, fordi vi havde så meget kondens på vinduerne. I soveværelset var vi nødt til at tørre kondens af vinduerne med en klud, så snart det var koldt. Vi skulle bruge en halv time på at lufte ud hver morgen. Alligevel var der tegn på skimmelsvamp ved nogle af vinduerne. Efterisolering af loftet var et billigt projekt, som vi ikke tænkte så længe over. Vi fik solceller i 2012, og det var for at udnytte fradraget i den tidligere ordning. Vi varmer jo reelt huset op med el, fordi vi har jordvarme, hvor selve anlægget er drevet af el. Derfor var det oplagt at få solceller til at dække en del af udgifterne til jordvarmeanlægget.
Til jordvarmen fik vi hjælp fra en af vores venner, som er vvs-mand. Vi overvejede et nyt naturgasfyr, men der ville vi ikke rigtigt spare noget, mens besparelserne på jordvarme var relativt store. Vi havde på et tidspunkt også besøg af en bygningskonstruktør, som lavede en vedligeholdelsesplan for huset for at give os en idé om, hvad vi kunne gøre. Han kom også med en række forslag til energiforbedringer, og de var bl.a. et ventilationsanlæg til hele huset og at få efterisoleret loftet. Den bedste løsning for et ventilationsanlæg var at sende luften ud via skorstenen og skunkene og ind i huset. Til loftet fik vi en tømrer til at lægge 300 mm ekstra isolering på den gamle isolering. Til solcellerne brugte vi en bekendt, der havde udviklet et samlet koncept, som gjorde det nemt at komme i gang med solcellerne.
Vi finansierede alle vores energiforbedringer med vores opsparing. For jordvarmen handlede det mere om komfort end om besparelser. Ventilationsanlægget fik vi etableret i 2010. Her var fokus ren komfort for at slippe for fugten, så det var heller ikke for at spare penge. For loftet handlede det udelukkende om komfort. Solcellerne handlede til gengæld om at reducere vores store elregning på grund af jordvarmen, så det var ren økonomi. Vi fik jo sat solcellerne op under den tidligere ordning, og vi brugte håndværkerfradraget på projektet.
Alle vores energiforbedringer er forløbet fint og uden problemer. Da vi fik etableret jordvarme, havde vi 14 dage uden varme, men vi havde mulighed for at bo hos venner, som var udstationeret. De tidligere ejere havde vundet priser for haven, og vi er glade for, at vi ikke lagde slangerne i haven, for området med slangerne lignede et bombekrater bagefter. I stedet blev de lagt på en parcel ved siden af grunden, som vi også ejer. Ventilationsanlægget blev sat op på 2 dage. Det var nemt. Han indstillede derefter anlægget og tjekkede og kontrollerede det i hvert eneste rum. Det var meget professionelt. Efterisolering af loftet mærkede vi ikke noget til. Solcellerne tog lidt længere tid end ventet. De er sat på uden på taget på væksthuset og væk fra grunden, så vi ser ikke noget til dem.
Vi har fået et bedre indeklima og langt mindre støj. Vi henter også en stor besparelse på strømmen via solcellerne. Vores varmeregning er stadig stor, for det er et stort hus med et stort væksthus, men vi har sparet mere end forventet. Vi led tidligere under vores forsøg på at spare. Nu tænker vi ikke på varmen, men vi sparer alligevel. Det var vigtigt for os ikke at ødelægge husets udtryk, og det har vi opnået. Især ventilationsanlægget har givet os et helt andet hus, det er virkelig fantastisk. Vi er sluppet for kælderlugten i kælderen, og vi har aldrig nogensinde kondens på vinduerne længere. Der er heller ingen mærkelig lugt, når vi kommer hjem. Det er en rigtig god investering i den daglige komfort. Solcellerne giver også en meget høj grad af good feel. Det føles fantastisk at få el fra solen. Det er en god fornemmelse at klappe lidt på solcellerne og tænke på, hvor stor en del af vores jordvarme, der nu bliver dækket af dem.
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
