Faaborg-Midtfyn

Energi

I energisektoren i Energi- og CO₂-regnskabet er den overordnede fremgangsmåde i opgørelsen af udledningerne først at opstille energiregnskabet (forbrug contra produktion) for kommunen. Herefter beregnes CO₂-udledningen ud fra de brændselsspecifikke faktorer, og andelen af VE opgøres. Metoden for beregning af CO₂-udledningen kan altså siges at afspejle ’produktionen bag forbruget’.

Fordelen ved både at relatere opgørelsen til forbrug og produktion er, at man får bedre mulighed for at indfange de systemmæssige konsekvenser af ændringer i de lokale energisystemer. Metoden giver altså både incitament til at nedbringe forbruget, indpasse VE i systemet og vurdere systemets fleksibilitet.

Som udgangspunkt er metoderne for strategisk energiplanlægning (SEP) determinerende på energiområdet (el og varme), hvilket betyder at:

• Elektricitet inkl. elopvarmning og varmepumper
  • Kraftvarme
  • Vindkraft
  • Solceller
• Varmeforbrug og procesenergi
  • Fjernvarme, som produceres ved naturgas, fyringsolie, kul, fast biomasse, biogas, geotermi, affald og solvarme osv.
  • Individuel opvarmning og procesenergi, som naturgas, olie, anden fossil (kul, koks) og anden VE (fast biomasse). Individuel opvarmning inkluderer dog ikke VE som fx solvarme og træpiller.

Øvrige drivhusgasser end CO₂ opgøres ikke i denne sektor.

Elforbrug, elproduktion og emissionsfaktor for el

I Energi- og CO₂-regnskabet er elforbrugsdata for 2014 baseret på udtræk fra Energinets DataHub med aflæsningsdata på målepunktsniveau i Danmark fra 2013-2015. Danmarks Statistik (DST) har koblet de enkelte målepunkter til øvrige registre i DST, bl.a. Bygnings- og Boligregistret (BBR), så forbruget kunne fordeles på kategorier.

Elforbrugsdata for 2017 er hentet fra Energinets DataHub Markedsrapport, hvor man kan se elforbruget pr. kommune og opdelt i syv overordnede forbrugskategorier baseret på Dansk Energis branchekode (DE-35). For data for 2018 og frem hentes elforbrugsdata per kommune fordelt på DE35 branchekoder hos Energinets Energidataservice. Elforbruget per branchekode er fordelt på sektorerne Husholdninger, Erhverv og Offentlig i Energi- og CO₂-regnskabet, og der er en vis usikkerhed i denne opdeling.

Til elforbruget lægges et nettab som er et nationalt nettab opgjort af Energistyrelsen.

VE-produktion fra sol og vind tilskrives som udgangspunkt den kommune hvor anlægget er geografisk placeret, også kaldet beliggenhedskommunen. Elproduktion fra ikke kystnære havvindmøller samt 50 % af elproduktion fra kystnære havvindmøller er ikke en del kommunernes lokale elproduktion.

For landvindmøller tillades en vis dobbelttælling. Så hvis en investorkommune ønsker at kontere en andel i gevinsten ved en VE-udbygning uden for sin kommunegrænse, henvender investorkommunen sig til beliggenhedskommunen for at indgå en aftale om fælles kontering af VE-produktionen fra de pågældende VE-anlæg. Aftalen kan enten indebære en deling af VE-produktionen eller indebære, at der vil være dobbeltkontering. Aftalen om, hvilke VE-anlæg, der er omfattet af aftalen, og hvordan VE-produktionen fordeles, herunder om der er tale om dobbeltkontering, indberettes til Energistyrelsen.

I Energi- og CO₂-regnskabet beregnes en lokal (kommunal) emissionsfaktor for el, hvilket kan give variation fra år til år afhængig af den lokale energiproduktion.

Emissionsfaktor for el beregnes ved at opstille en elbalance, hvor den lokale elproduktion ses i forhold til elforbruget i kommunen. For den lokale elproduktion benyttes en emissionsfaktor på 0 for vindmølle- og solcelleelproduktion, og kraftvarmeværkets emissionsfaktor for varmebundet elproduktion.

Hvis en kommunes elforbrug er større end kommunens elproduktion ”importeres” el. Til beregning af udledning fra importerede el benyttes residualel-emissionsfaktoren beregnet af Energistyrelsen.

Residualel er elproduktion fra ikke kystnære havvindmøller, 50% af elproduktion fra kystnære havvindmøller samt kondensbaseret el (dvs. elproduktion uden samproduktion af fjernvarme). Dvs. den elproduktion som ikke er en del kommunernes lokale elproduktion.

Metoden følger strategiske energiplanlægningsprincip om, at energiproduktion, som i høj grad af drevet af lokale aktører og forudsætter lokal forankring og opbakning, indgår i kommunernes regnskaber.

Energi- og CO₂-regnskabet benytter i energisektoren varmeforbrugsdata (fjernvarme, naturgas og olie) fra BBR-registeret. Varmeforbrugsdata i BBR indberettes af forsyningsselskaberne, og der er efterfølgende sket en periodisering til kalenderår så årsforbrug haves.

Varmeforbruget er fordelt på sektorer Husholdninger, Offentlig og Erhverv ud fra bygningernes anvendelseskoder (hvor forbrugene er tilknyttet). Anvendelseskoden beskriver dog ikke ejerforhold, men der er ud fra en vurdering af bygningens anvendelse valgt at fordele energiforbruget ud fra følgende:

Husholdning: 110, 120, 130, 140, 190, 510, 540, 590, 910, 920 og 930

Offentlig: 150, 160, 420, 430, 440, 490 og 530

Erhverv: 210, 220, 230, 290, 310, 320, 330, 390, 410 og 520

For bygninger med anvendelseskode 230 (El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.) er kun fjernvarmeforbruget medtaget, idet det meget store gasforbrug samt olieforbrug inden for denne bygningskategori vurderes at måtte dække over en del af forbruget på decentrale naturgaskraftvarmeværker. Disse anlægs forbrug håndteres i Energi- og CO₂-regnskabet via energiproducenttællingen.

Beskrivelse for anvendelseskoderne kan findes her: https://ki.bbr.dk/kodelister-i-bbr/0/1/0/BygAnvendelse

Ud fra fjernvarmeforbruget fra BBR fordelt på fjernvarmeselskaber og produktionsdata for de enkelte lokale fjernvarmenet beregnes en årsbaserede kommunespecifik emissionsfaktor for fjernvarmen.

Produktionsdata for fjernvarme hentes fra Energistyrelsens Energiproducenttællingen hvor de specifikke emissionsfaktorer for hvert fjernvarmenet ud fra de brændsler, der indgår i produktionen fremgår. For samproduktion af el og varme anvendes 200 %-metoden til allokering af brændsler og udledning mellem de to. Til fjernvarmeforbruget fra BBR tillægges et nettab på 20 %.

Procesenergi 

For procesenergi er der inkluderet energiforbrug og CO₂-udledning fra kul- og koksforbrug i industrien samt procesenergiforbrug (både fossilt og VE) fra energiproducenters eget forbrug.

• Læs mere i ”Metode og data til Energi- og CO₂-regnskabet” her