Om SparEnergi
SparEnergi hjælper danskerne med at spare strøm og varme derhjemme og på arbejdet. Energistyrelsen står bag SparEnergi, der tilbyder gratis rådgivning om energirigtig adfærd, renovering og opvarmning.
Hvorfor SparEnergi?
Alle vinder, når du sparer energi: klimaet, pengepungen og forsyningssikkerheden.
Renoveringer, der sparer varme, giver ofte også andre fordele som bedre indeklima, mindre støj mv.
Vi danskere er de sidste par år blevet mere bevidste om vores energiforbrug, og vi vil gerne spare el og varme både for os selv og for fællesskabet.
Uvildig viden og inspiration
Vores mål er at gøre det nemt for dig at spare strøm og varme ved at tilbyde den nyeste viden og inspiration, hvor det er belejligt for dig – gratis og fri for kommercielle interesser. På den måde hjælper SparEnergi danskerne med at spare energi i private hjem, i erhvervslivet og i det offentlige.
Vi er til stede på flere platforme - brug dem, der passer dig bedst.
Her på SparEnergi.dk finder du bl.a. gode råd om at:
- Spare el og varme i hverdagen
- Skifte opvarmningsform
- Renovere boligen
- Søge tilskud til boligforbedringer
- Søge tilskud til at spare energi i virksomheden
På vores facebookside får du bl.a.:
- Sæsonaktuelle sparetips
- Inspiration fra andre danskere
I vores rådgivning kan du få gratis direkte rådgivning ved at:
- Ringe eller skrive til os
- Møde os på borgermøder i hele Danmark