ESCO er en projekt- og finansieringsmodel, som private og offentlige bygningsejere kan bruge ved større energirenoveringer af deres bygninger. ESCO står for Energy Service Company og er en betegnelse for firmaer, der arbejder med EPC (Energy performance contract). Her er det grundlæggende princip, at energirenoveringer finansieres gennem energibesparelser.

ESCO er også en samarbejdsmodel, der rækker udover det normale kunde- og leverandørforhold. I udviklingen af projektet spiller dialog om muligheder og løsningerne en vigtig rolle, og den gode samarbejdsrelation er essentiel igennem hele projektets løbetid.

ESCO er en fleksibel model

Den typiske model for et ESCO-projekt er, at bygningsejeren udbyder, at der skal laves energirenoveringer i en bestemt bygningsmasse. I en indledende tilbudsfase vurderer en række ESCO-leverandører besparelsespotentialet og kommer med forslag til renoveringstiltag og et bud på, hvor meget energi, der kan spares. Energirenoveringsaktiviteterne samles til en pakke med et samlet investeringsbeløb.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes én fast ESCO-model. ESCO giver mulighed for forskellige varianter og metoder afhængig af, hvad bygningsejeren i sidste ende ønsker at opnå, og hvilke økonomiske rammer der er tilstede.

Aktører i et ESCO-projekt

Figuren nedenfor viser de aktører, der typisk er involveret i et ESCO-projekt.

Billede
Figur over ESCO aktører

Principperne i ESCO

I et ESCO-projekt garanterer ESCO-leverandøren en bestemt energibesparelse i forhold til en baseline, der er aftalt i forvejen. En baseline er det energiforbrug, bygningen har ved opstart af projektet. Den sammensættes af energiforbrug til tekniske installationer og energiforbrug ved brug af bygningen.

Baseline kan være

  • Det faktiske forbrug fra det seneste år
  • Et gennemsnit af flere års forbrug
  • Et mere teoretisk og beregnet forbrug revideret i forhold til forskellige parametre

Det vigtige er, at begge parter er enige om forudsætningerne for baseline.

Da ESCO-leverandøren garanterer en bestemt energibesparelse i forhold til baseline, er der stort fokus på at kunne dokumentere effekten af de tiltag, som bliver gennemført. Opnår man ikke den garanterede besparelse, skal ESCO-leverandøren dække differencen mellem den garanterede og den faktiske besparelse.

På den måde påtager ESCO-leverandøren sig den økonomiske risiko ved projektet.

Et ESCO-projekt løber typisk i 10-15 år alt efter tilbagebetalingstiden af aftalte energitiltag og ønsker til garantiperiodens længde. Der ses dog også projekter med væsentlig længere varighed.

Billede
Figur over ESCO varighed

Principperne for ESCO-finansiering

ESCO er en økonomisk neutral finansieringsmodel.

En økonomisk neutral finansieringsmodel betyder, at bygningsejeren skaffer kapital til at udføre energitiltaget, men når arbejdet er udført, vil den garanterede besparelse dække udgifterne til investeringen og optag af lån.

Når investeringen er betalt tilbage gennem energibesparelser, vil de reducerede energiudgifter kunne betragtes som et positivt cash flow til bygningsejeren.

Anskaffelse af kapital

Ved ESCO i sin originale form er det ESCO-leverandøren, der skaffer kapital til investeringen. I praksis er lånemulighederne for offentlige bygningsejere i Danmark dog så gode, at det sjældent kan betale sig at låne gennem ESCO-selskabet.

Udgifter til administration

Et ESCO-projekt medfører ofte et øget administrativt pres internt i bygningsejerens organisation. Dette skal regnes med i det samlede økonomiske billede.

Der er administrative opgaver i både planlægnings- og anlægsfasen, men også i garantiperioden er der løbende opgaver – f.eks. statusmøder med ESCO-leverandøren og dialog om ændringer i baseline eller i brugen af bygningsmassen.

Erfaringen fra bygningsejere, som har udført ESCO-renoveringer, er, at en investering på 100 mio. kr. kræver en fuldtidsmedarbejder i bygningsejerens organisation.

Fordele og udfordringer ved ESCO

 

Fordele

  • Garanteret energibesparelse (dvs. ingen risiko for bygningsejeren).
  • Faste udgifter ved projektets begyndelse og slutning (overblik over cash flowet).
  • Renoveringen bliver gennemført inden for tidsperioden.
  • Der bruges kun ressourcer på kontrol, intern revidering og godkendelser.
  • Leverandøren har interesse i at opnå energibesparelser, da det er del af hans betaling for opgaven.
  • Den samme entreprenør til alle opgaver, uanset om det er drift eller renovering.
  • Mulighed for at stoppe projektet i den indledende fase, hvis det viser sig, at besparelserne alligevel ikke kan realiseres.
  • Energirenoveringen belaster ikke den generelle service- og anlægsramme.
  • Det er muligt at få indhentet et energi- og vedligeholdelsesmæssigt efterslæb i bygningsmassen.
  • ESCO-garantien begrænser usikkerhed om investering.
  • Understøtter kommunens ønske om at fremstå som grøn og energirigtig.
  • Det er muligt at gennemføre tiltag med lang tilbagebetalingstid (20-40 år), fordi andre tiltag med kort tilbagebetalingstid (1-2 år) holder den samlede tilbagebetalingstid nede. De tilførte ressourcer gør, at energirenoveringen kan gennemføres væsentlig hurtigere, end hvis bygningsejeren selv skulle gennemføre projektet.
  • Kvaliteten af tiltagene er ofte bedre, da ansvaret er entydigt, når det er samme part, der projekterer, udfører og skal stå på mål for besparelserne efterfølgende.
  • Der vil i et ESCO-projekt blive fulgt nøje op på energiforbruget. Og ved tilfælde, hvor energiforbruget stiger igen, kan man udføre korrigerende tiltag. Derfor vil energibesparelserne blive fastholdt i en længere periode.

Udfordringer

  • Lang aftaleperiode på op til 15 år.
  • Besparelserne er ukendte inden projektets start.
  • Politiske beslutninger og uforudsete ændringer kan betyde ændringer i projektet.
  • Garantien gives ud fra en baseline, og besparelsen kan derfor ikke angives nøjagtigt i udbudsfasen.
  • Anvendelsesændringer af bygninger er almindelige i en kontraktperiode og vanskelige at tage højde for.
  • Målsætninger, krav og ønsker kan ændre sig over tid, når ESCO-leverandøren får en bedre indsigt i ejendommenes tilstand.
  • Der skal allokeres interne ressourcer til kontrol.

Det er vigtigt, at man som bygningsejer erkender disse udfordringer og så vidt muligt tager højde for dem, når man udformer kontrakt og retningslinjer for samarbejdet med projektets parter. 

Læs mere