Økonomi og finansiering

Økonomi og finansiering

Økonomi og finansiering

Økonomi og finansiering

Økonomi og finansiering

De grundlæggende økonomiske principper i ESCO er, at omkostningerne til energirenovering bliver finansieret gennem de økonomiske besparelser, som renoveringen medfører.

Princip for ESCO-modellen

ESCO-leverandøren garanterer sin kunde et nærmere aftalt omfang af energibesparelser i en aftalt periode. Tilbagebetalingen af renoveringsomkostningerne sker typisk over investeringernes levetid, som ofte er inden for en tidsramme på 5-15 år i offentlige projekter.

Det indebærer, at leverandøren påtager sig større risici i et ESCO-projekt end i et traditionelt organiseret energirenoveringsprojekt. Opnår man ikke den garanterede besparelse, skal ESCO-leverandøren dække differencen mellem den garanterede og den faktiske besparelse. På den måde påtager ESCO-leverandøren sig den økonomiske risiko ved projektet.

Finansiering af ESCO-projekter i det offentlige

I den klassiske ESCO-model er det ESCO-leverandøren, der står for finansieringen af renoveringen af de energibesparende tiltag. I Danmark er ESCO-projekterne imidlertid ofte finansieret af den offentlige sektor selv, fordi danske offentlige myndigheder har adgang til finansiering på attraktive vilkår.

Derfor er stort set alle ESCO-projekter i Danmark finansieret med offentlig egen- eller fremmedfinansiering, som f.eks. kan tilvejebringes via finansieringsforeningen KommuneKredit.

Tilskud fra energiselskaber

Det er muligt at opnå tilskud fra energiselskaber i et ESCO-projekt. Bygningsejeren kender størrelsen af energibesparelser i projektet og kan dermed sælge retten til at registrere den som en engangsydelse. Bygningsejeren kan feks. bruge tilskuddet i projektets samlede budget eller til at ansætte en projektleder. For at opnå tilskud er det vigtigt, at energiselskaberne inddrages fra starten af projektet.

Lånemuligheder for kommuner og regioner

Lånemuligheder for kommuner og regioner

Det normale princip er, at kommuner og regioner ikke kan låne penge til at finansiere anlægsinvesteringer. Men netop finansiering af energibesparende tiltag er et af de områder, som er undtaget af dette princip.

Kommuner og regioner kan lånefinansiere energirenoveringsprojekter i eksisterende ejendomme og anlæg m.v., der tilhører kommunen eller institutioner, hvis låntagning henføres til kommunen eller regionen. Investeringer i energibesparelser til nybyggeri er ikke omfattet af låneadgangen.

Ved låntagning til ESCO-projekter gennem KommuneKredit skal der ikke stilles garantier eller anden form for sikkerheder i lånet.

Låneregler

Lånereglerne er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelser og vejledning hertil:

Læs pkt. 4.2. i vejledningen til lånebekendtgørelsen for en detaljeret beskrivelse af, hvilke energibesparende foranstaltninger, der kan lånes penge til

Rådgivning om finansieringsmuligheder

Rådgivning om finansieringsmuligheder

Som bygningsejer bør man søge rådgivning tidligt i processen for at få det fulde overblik over muligheder og udfordringer ved finansiering af et ESCO-projekt.

Der er mange spørgsmål, man som bygningsejer skal have svar på i forbindelse med finansiering af et ESCO-projekt. Eksempler på spørgsmål:

  • FinansieringHvilken type finansieringsmodel, er den mest fordelagtige?
  • OmkostningerHvilke omkostninger, kan der lånes penge til – og hvilke omkostninger skal kommunen finde anden finansiering til?
  • AnlægsaktiviteterIndeholder projektet anlægsaktiviteter, som ikke kan betegnes som energibesparende tiltag og dermed ikke kan finansieres via lån efter reglerne i lånebekendtgørelsen?
  • Gældende reglerHvilke regler gælder, hvis bygningsejeren f.eks. sælger bygningen i løbet af garantifasen?

 

 

Cash flow

Cash flow

I nedenstående tabel er cash flowet gennem et ESCO-projekt beskrevet. Afhængig af hvordan bygningsejer og ESCO-leverandør aftaler de præcise betingelser i projektet kan cash flowet se anderledes ud.
  FASE 1:
Foranalyse
  • Udgifter til interne timer til administration og projektledelse
  • Udgifter til screeningsanalyse og møder med udbudsrådgiver
  • Udgifter til udbudsrådgiver til udarbejdelse af udbud
  FASE 2:
Udbud af ESCO-projekt
  • ESCO-leverandørerne får ofte et mindre beløb for deres arbejde med tilbudsanalysen
  • Udgifter til interne timer til administration og projektledelse  
  • Udgifter til udbudsrådgiver i forbindelse med valg af ESCO-leverandør
  FASE 3:
Valg af ESCO-leverandør og energitiltag
  • ESCO-leverandøren får typisk betaling for sit analysearbejde i denne fase
  • Udgifter til interne timer til administration og projektledelse 
  FASE 4:
Entreprise
  • Negativt cash flow i 1-2 år. Bygningsejer skal løbende betale ESCO-leverandøren for de tiltag, der udføres
  • Udgifter til interne timer til administration og projektledelse
  FASE 5:
Garanti
  • Neutralt cash flow i garantifasen. De energibesparende tiltag resulterer i en mindre energiregning. Besparelsen bruges til at betale for lånet til finansiering af det energibesparende tiltag
  • Udgifter til interne timer til administration og projektledelse
 

Efter garantifasen

  • Positivt cash flow. Når investeringen er betalt tilbage af energibesparelserne, vil den lavere energiregning indgå som et positivt element i bygningsejerens økonomi 

 

Ressourceforbrug i garantiperioden

Ressourceforbrug i garantiperioden

Selvom ESCO-leverandøren tager sig af udførelsen af de aftalte projekter, har bygningsejerens driftsorganisation stadig ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygningerne i perioden.

ESCO-leverandøren har ansvaret for at registrere energiforbruget i garantiperioden og skal dokumentere, at besparelserne opnås. Bygningsejeren skal dog også bruge ressourcer på at følge med i arbejdet og udviklingen i besparelserne.   

Ekstraarbejder

Ekstraarbejder

Som ved en almindelig entreprise vil der i et ESCO-projekt også opstå både uforudset og forudset ekstraarbejde, som bygningsejeren skal dække. Hvis man f.eks. åbner en væg op i en gammel bygning, kan der vise sig behov for reparationer, som ikke er en del af ESCO-leverandørens aftale. Som bygningsejer skal man regne med ekstraregninger som ved alle andre byggeprojekter.

Økonomi og finansiering