Idrætshaller
Idrætshaller
Spar energi i idrætshaller
Spar energi i idrætshaller
Siden er primært en guide til foreninger med egne faciliteter og selvejende institutioner. De gode råd til energibesparelser kan dog bruges af alle.
Energibesparelser i kommunalt ejede idrætshaller tænkes ind i kommunens strategiske arbejde med faciliteter.
Særligt for idrætshaller med svømmehal
En del idrætshaller ligger sammen med svømmehaller. Svømmehaller er nogle af de bygninger, der bruger mest energi, og der er mange penge at spare på driften.
Fordele ved energiforbedringer
Økonomi
Energiforbedring er en investering, der giver en lavere energiregning år efter år. Det giver flere penge til arrangementer eller nyt materiel som telte eller fodbolde. Samtidig øger I bygningens værdi i forhold til salg eller udlejning. Få beregnet energibesparelse på større forbedringer, før I investerer.
Komfort og sundhed
Indeklimaet bliver bedre af isolering og korrekt ventilation. Dårligt indeklima kan give hovedpine, træthed og andre gener.
Klima og miljø
Mindre brug af el og varme giver mindre udledning af CO2 fra fossile brændsler som kul, olie og gas.
Her kan i energiforbedre
Optimer driften
I mange idrætshaller er der et stort potentiale for at spare energi alene ved at optimere driften. I skal se på:
- AutomatikIndstil automatikken, så pumper, ventilatorer, varmeanlæg, saunaer mv. kun er i drift, når der er behov.
- NatsænkningSænk rumtemperaturen om natten, hvor det er muligt.
- DagtemperaturOvervej, om I kan sænke rumtemperaturen, uden at det går ud over komforten. For hver grad, temperaturen sænkes, sparer I ca. 5 % om året i varme.
- UdstyrSørg for, at udstyr som vandkølere, slush ice-maskiner, sodavandsautomater og lignende ikke står tændt unødvendigt. Sæt f.eks. en timer på.
Udnyt hallen maksimalt
Brug jeres idrætshal så meget som muligt og gerne til mange forskellige aktiviteter. Højere aktivitet giver også højere energiforbrug, men der er flere fordele ved høj aktivitet:
- Energiforbruget pr. bruger falder, jo mere aktivitet I har i hallen.
- Jo bedre idrætshaller udnyttes, jo mindre er behovet for at bygge flere haller.
Overvej at skifte varmeform
Skift til vandbaseret strålevarme, hvis idrætshallen opvarmes af et ventilationsanlæg med recirkulation. Det gælder f.eks. mange haller bygget fra 1970-1980. Få en rådgiver til at se på jeres varmeanlæg og komme med forslag. Fordele ved strålevarme:
- Spar 20 % på opvarmningDa varmetabet gennem taget er markant mindre med strålevarme end med varm ventilationsluft, kan man typisk spare mindst 20 % på varmen med strålevarme i forhold til opvarmning med ventilationsanlæg.
- Spar el til ventilationMed strålevarme kan ventilationsanlægget stoppes mindst 3.000 timer/år svarende til 55 % af varmesæsonen. Det skal kun køre nogle timer pr. døgn for at sikre frisk luft.
- Mindre skjult elforbrugUtætheder i ventilationsanlæggets spjæld giver ofte et skjult varmeforbrug. Når anlægget bliver brugt mindre, er dette tab også væsentligt mindre.
Eksempel på strålevarme
En gennemgang af 14 idrætshaller med ventilationsvarme i Viborg Kommune viste, at samtlige 14 med fordel kunne skifte til strålevarme. Den simple tilbagebetalingstid lå typisk på 10-15 år, og den beregnede besparelse i energiudgifter lå mellem 8.000 og 92.000 kr. om året.
Investeringerne er sandsynligvis endnu bedre, da der også spares et skjult varmeforbrug, der opstår pga. utætheder i ventilationsanlægs spjæld.
Skrot oliefyret
Det er dyrt og klimabelastende at varme med oliefyr. Skift til fjernvarme eller til en varmepumpe. Få en rådgiver til at se på jeres varmeanlæg og komme med forslag.
Udskift gamle cirkulationspumper
Nye cirkulationspumper er langt mere energieffektive end gamle, og det er en mindre investering, der tjener sig hurtigt hjem.
Eksempel på gamle cirkulationspumper
En gennemgang i Viborg Kommune fandt forældede cirkulationspumper i 16 ud af 20 idrætshaller. I alt blev der fundet 59 forældede cirkulationspumper.
Undersøg, hvor godt jeres hal er isoleret. Efterisolering giver bedre indeklima og lavere varmeregning.
Isoler rør og varmeanlæg
Det kan næsten altid betale sig at isolere varmeanlæg og rør til varme og varmt brugsvand. Særligt hvis der er meget varmt i jeres teknikrum, bør I undersøge varmeanlæggets isolering. Se på, om I kan efterisolere ventiler, pumper, rørstykker mv.
Efterisoler, når I er i gang
I har pligt til at efterisolere ifm. renovering, hvis det er rentabelt. Får I f.eks. nyt tag på hallen, vil I typisk være forpligtet til at lægge ekstra isolering, når I alligevel er i gang.
Brug automatisk lysstyring
Det kan næsten altid betale sig at etablere lysstyring i idrætshaller. Hvis jeres lyskilder og armaturer ikke kan sluttes til en bevægelsessensor, kan det sandsynligvis betale sig at udskifte dem.
- Lysstyring i hallerMonter bevægelsesdetektorer, så lyset slukker af sig selv, når der ikke længere er aktivitet i hallen. Det sparer op til 20 % på el til belysning i forhold til manuel tænding. Brug dagslysfølere, hvis der er dagslys i hallen. Det koster omkring 35.000 kr. at etablere lysstyring med bevægelsesdetektor (PIR) i en hal.
- Lysstyring i andre lokalerMonter bevægelsessensorer i omklædningsrum, toiletter, gangarealer, depoter, teknikrum etc. Så slukker lyset automatisk, når der ikke er nogen. Det koster omkring 1.500-2.500 kr. at montere en bevægelsessensor.
Udskift gamle belysningsanlæg
Mange idrætshaller har 58 W lysstofrør. Ved at skifte til LED kan I typisk spare ca. 50 % af elforbruget til belysning.
I de fleste haller er 300 Lux tilstrækkelig belysning. Spørg en rådgiver, hvis du er i tvivl.
Eksempel på udskiftning
En gennemgang af idrætshaller i Viborg Kommune viste, at det kunne betale sig at udskifte belysningsanlæg i 19 ud af 20 haller. Den simple tilbagebetalingstid lå typisk på 5-15 år, og den beregnede elbesparelse pr. belysningsanlæg lå mellem 3.000 og 58.000 kr. om året.Overvej solceller til strøm eller solvarme til varmt vand, hvis jeres tag egner sig til det, og I bruger hallen i dagtimerne og i sommerhalvåret. Mange haller står dog lukkede om sommeren og bruges mest efter solnedgang resten af året. Spørg en rådgiver, hvis I overvejer solceller eller solvarme.
I nogle haller kører forældede køleskabe og andre hvidevarer med et højt strømforbrug. Gå efter nye apparater med et godt energimærke.
Sluk sodavandsautomater
Sæt tænd/sluk-ur på sodavandsautomater, slush ice-maskiner mv., så de ikke bruger energi uden for hallens brugstid. Det er en lille investering, der hurtigt tjener sig hjem.
I kan sætte maskinerne til at tænde igen, så varerne når at blive kølet, inden hallen åbner. Vær opmærksom på, om varerne kan holde sig uden køling.
Eksempel på besparelse
Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter blev ved en energigennemgang opmærksom på, at en sodavandsautomat opstillet i foyeren var tændt konstant. Med et simpelt tænd/sluk-ur kunne de spare 1.200 kr. i strøm om året.-
Svømmehaller og sportsfaciliteter LED-lys og bevægelsessensorer i rideklub -
Svømmehaller og sportsfaciliteter Fra elvarme til fjernvarme i billardborde -
Svømmehaller og sportsfaciliteter Nu er der ikke længere koldt på gulvet i Løgstrup Hallen -
Svømmehaller og sportsfaciliteter Varmepumpe i spejderhytte -
Svømmehaller og sportsfaciliteter Fra oliefyr til naturgas i fodboldklubben
Sådan kommer I i gang
Sådan kommer I i gang
- Sæt energiforbedringer på dagsordenenAlle kan tage initiativ til energiforbedringer. Et godt tidspunkt er f.eks. et bestyrelsesmøde.
- Vælg en tovholderBeslut, hvem der skal være tovholder for jeres indsats. Det er en fordel, hvis de har en viden om bygningen og interesse for energi og drift. Det kan godt være nogen uden for bestyrelsen, f.eks. halinspektøren.
- Få en rådgiver til at gennemgå bygningenFå en energigennemgang af jeres faciliteter. Det giver overblik over de oplagte forbedringer med skøn af investeringer og besparelser. Det er vigtigt at få estimeret rentabiliteten af forbedringer til brug for dialog om finansiering med kommunen. Spørg kommunen eller det lokale idrætsråd, om de har en rådgiver eller kan anbefale én. Jeres tovholder bør følge med teknikeren rundt på gennemgangen af faciliteterne.
- Vælg projekterDiskutér, hvilke forbedringer I vil prioritere og hvorfor. For mange vil den økonomiske besparelse være det vigtigste, men udgangspunktet kan også være et behov for komfort, f.eks. fordi det trækker. I bør altid tænke energi ind, når I alligevel står foran en renovering.
- Sørg for opbakningSøg opbakning til indsatsen. Det er særligt vigtigt ved større ombygninger. Tal processen igennem med brugerne. Lyt også til de kritiske stemmer. Det er vigtigt at orientere godt om processen.
- Sæt forbedringer i systemUdskift f.eks. lyset det ene år og varmeanlægget det næste år, hvis der er flere gode projekter, end I kan overskue. Rækkefølgen kan afhænge af, om I prioriterer efter økonomi, komfort eller noget tredje.
- Indhent tilbudPå store projekter bør I indhente mindst 3-4 tilbud. På mindre projekter er det ofte nok med 1-2 tilbud. Overvej lokale håndværkere, da de alligevel ofte vil være blandt jeres støtter. Det hjælper jeres rygte at handle lokalt, og de kan ofte give en god pris.
Finansiering
Finansiering
- Spørg kommunenKommunerne betaler mindst 65 % af driftsudgifterne i selvejende foreninger og har derfor et stærkt incitament til at støtte energiforbedringer. Mange kommuner har en energirenoveringspulje, som I kan søge. Ellers kan I foreslå, at kommunen finansierer energiforbedringer og til gengæld yder et lavere driftstilskud i nogle år. Eller at kommunen betaler for en del af forbedringen, f.eks. den samme andel som af driftsudgifterne. I Viborg har kommunen i partnerskab med det lokale idrætsråd og energiselskab etableret en pulje med særlig fokus på energibesparelser i idrætsfaciliteter. Der er gennemført over 100 projekter. I kan foreslå en tilsvarende pulje i jeres kommune. Se guide til partnerskab om energiforbedringer
- Få en sponsorHvis I har et overskueligt projekt, kan I spørge lokale erhvervsdrivende, om de vil sponsorere forbedringen. Det kunne f.eks. være en virksomhed, der allerede er sponsor for jer. Eller en håndværker, som også skal udføre opgaven.
- Søg en fondHvert år uddeles 44 millioner kroner fra DIF og DGI’s foreningspulje til idrætsforeninger. Det kan også være til energiforbedringer. Husk at orientere jer i puljens retningslinjer og læs de gode råd til ansøgere. Der findes desuden ca. 10.000 fonde og legater i Danmark, og flere hjemmesider guider til dem. Søg DIF og DGI’s foreningspulje AktivFundraising.dk Fonde.dk