God energi til enhver lejlighed - materialepakke
Bestil eller download materialerne nedenfor, hvis I ønsker at igangsætte en lokal energisparekampagne i jeres boligselskab eller boligafdeling.
Bestil og download materialer
Energistyrelsen har udviklet en målrettet adfærdskampagne "God energi til enhver lejlighed" for at fremme energieffektivisering og energibesparelser blandt beboere i almennyttige etageboliger.
Formålet med kampagnen er at hjælpe særligt økonomisk trængte lejere med at spare energi og skrue ned for udgifterne til el og varme.
Materialerne er udarbejdet, så de egner sig til at blive hængt i eksempelvis opgange og fælleshuse eller til deling på sociale medier og hjemmesider og i lokale nyhedsbreve.
De trykte materialer - postkort og plakater - kan bestilles så længe lager haves. Alternativt kan man nedenfor downloade materialer som trykklare filer og selv få dem trykt.
Har I specifikke ønsker, tilpasser vi også gerne materialerne til jeres behov.