Vi opdaterer energipriserne jævnligt

De energipriser, vi regner med, opdateres, når markedsprisen har ændret sig markant over en periode. 

I perioder med store prisændringer – som i disse år – opdaterer vi priserne flere gange om året.

Når vi opdaterer prisen for f.eks. strøm eller fjernvarme, gør vi det både i beregnere og eksempler på SparEnergi.dk.

Medmindre andet fremgår, tager vi udgangspunkt i et standardhus på 130 m2 med et varmeforbrug svarende til 18,1 MWh, eller hvad det svarer til i f.eks. liter olie eller m3 naturgas, samt et årsforbrug af el på 4.000 kWh.  

Andre parametre i beregnerne som f.eks. isoleringstykkelser, vinduestyper osv. tager udgangspunkt i beskrivelserne af typiske renoveringer fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. 

Energipriser til her-og-nu-beregninger

Priserne til her-og-nu-beregninger bruges ved beregning af besparelser, når du justerer dit her-og-nu-forbrug f.eks. ved at skrue ned for varmen, slukke for tv’et osv.  

El: 2,6 kr./kWh

Elprisen er summen af 3 ting:  

  • Gennemsnit af seneste spotmarkedspris samt den seneste forventede markedspris for el i 2024 (Kilde: Nordpool, Energistyrelsen)
  • Gennemsnitlige udgifter til abonnementer og tarifer for en husholdning med et årsforbrug på 4000 kWh/år (Kilde: Forsyningstilsynet)
  • Elafgift (Kilde: Skat), der de første 6 måneder af 2023 var nedsat som en del af den tidligere regerings vinterhjælpepakke, men nu er tilbage med en pris på 76,1 øre/kWh (ex. moms). Opdateret 1/1-2024.
El til opvarmning: 1,95 kr./kWh

Her gælder det samme som for el, dog med en lavere elafgift, der opnås for forbruget ud over 4.000 kWh/år i boliger med el til opvarmning.

Fjernvarme: 0,84 kr./kWh

Fjernvarmeprisen varierer alt efter hvilket fjernvarmeværk, man er tilknyttet. Derfor er prisen, vi bruger som grundlag for beregninger, sammensat som et vægtet gennemsnit fra den seneste prisstatistik fra Forsyningstilsynet. Statistikken opdateres typisk 2 gange om året. Prisen dækker både variable og faste afgifter.  

Naturgas: 10,97 kr./m3

Gasprisen er summen er 2 ting:

  • Gennemsnit for gasprisen og den seneste forventede markedspris for gas i 2024 (Kilde: Energistyrelsen)
  • Gennemsnitlige udgifter til distribution og tarifer (Kilde: Forsyningstilsynet)
Olie: 16,44 kr.liter

Kilde: DrivkraftDanmark - gennemsnit af priser for 2024.

Træpiller: 4.400 kr./ton

Kilde: Biobrændselsforeningen - gennemsnit af priser for 2024.

Brænde: 3689,74 kr./ton

Kilde: Biobrændselsforeningen - gennemsnit af priser for 2024. 

Energipriser til langtidsberegninger

Prisgrundlaget bruges til beregning af besparelse på investeringer som f.eks. skift af varmeform eller renovering af boligen. Priserne er et gennemsnit af den forventede pris over de næste 15 år.

El: 1,91 kr./kWh

Elprisen er summen af 3 ting:  

  • Gennemsnit af den forventede markedspris for el og Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for 2024 (Kilde: Energistyrelsen)
  • Gennemsnitlige udgifter til abonnementer og tarifer for en husholdning med et årsforbrug på 4.000 kWh/år (Kilde: Forsyningstilsynet)
  • Elafgift (Kilde: Skat)
El til opvarmning: 1,4 kr./kWh

Samme kilder som el, dog med en lavere afgift, der opnås for forbruget ud over 4.000 kWh/år i boliger med el til opvarmning.

Fjernvarme: 0,84 kr./kWh

Kilde: Forsyningstilsynets prisstatistik samt gennemsnitspriser for 2024. Prisen dækker både variable og faste afgifter.

Naturgas: 10,11 kr./m3

Gasprisen er summen er 2 ting:

  • Gasprisen: Gennemsnit af den forventede markedspris for gas og Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for 2024 (Kilde: Energistyrelsen)
  • Distribution og tariffer (Kilder: Forsyningstilsynet og Evida)
Olie: 9,83 kr./liter

Kilder: DrivkraftDanmark - gennemsnit af priser for  og  Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for 2024.

Træpiller: 2.650 kr./ton

Kilder: Biobrændselsforeningen - gennemsnit af priser og  Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2024.