Sparer penge

Bedre komfort

God social aktivitet

 

Bo og Lisbet bor i hus i Randers. Deres 4 voksne børn er flyttet hjemmefra, men det afholder dem ikke fra at dele en fælles interesse for at spare på energien. De deler nemlig gladeligt sparetips med både deres børn og venner. Siden energikrisens start har de sparet markant på deres energiforbrug ved at fokusere på alle de ting, de nemt kunne tilpasse i huset.

Energikrisen har bragt kilowatt helt ind til middagsbordet

De to randrusianere har som så mange andre danskere oplevet, hvordan energibesparelse er blevet et emne, man taler med hinanden om. Det har bevæget sig helt ind til hjemmets samlingspunkt, fortæller Bo:

”Jeg synes også, at energikrisen har gjort, at det er blevet mere legitimt at italesætte emnet. Pludselig sidder vi rundt om middagsbordet og snakker om kilowatt og besparelser. Det ville folk jo have rystet på hovedet ad, hvis vi gjorde det førhen.”

Komfort og sparetiltag går hånd i hånd

Det behøver ikke koste på komforten at spare, ifølge Bo og Lisbet. Ved at automatisere det meste af deres hjem har parret nemlig gjort flere af deres sparetiltag til engangshandlinger, som de nu mærker den positive effekt af. De har bl.a. installeret LED-pærer og tidsindstillet dem i hele huset, automatiseret deres cirkulationspumpe og sat intelligente termostater på alle radiatorer.

Billede

Nu kan de via en app på deres smartphone nemt få overblik over deres energiforbrug, og det har givet overskud til at inkorporere andre gode vaner i hverdagen. De laver f.eks. mad til flere dage nu og starter først vaskemaskinen, når strømmen er billig. Lisbet siger:

”Det er blevet gode vaner, som er lette at holde. Det er bare at minde hinanden om det i hverdagen med et smil.”

Social aktivitet at spare på energien

I dag bruger Lisbet og Bo ca. 45 % mindre strøm og 25 % mindre varme, end da de flyttede ind i deres hus for 30 år siden. Alene sidste år sparede de 12 % på deres energiforbrug i huset. Og selvom de hele tiden har måttet kigge efter nye metoder, så stopper de ikke der, fortæller Bo:

”De 10 %, vi har sparet i sidste kvartal, dem vil vi også spare i næste kvartal. Lad os se, hvor langt vi kan komme ned.”

En af drivkræfterne bag er, at det er blevet en social aktivitet for Bo og Lisbet at spare på energien. De konkurrerer nemlig både med venner og familiemedlemmer om, hvem der kan spare mest, som Lisbet forklarer:

”Alt tæller – også de små ting – det skal man slet ikke tage fejl af. Og så bliver det jo en sport.”

Se videoer af case

Her kan du se Bo og Lisbet fortælle, hvordan de sparer på energien i deres hus, og få inspiration til, hvordan du selv kan spare på energien derhjemme. Under videoerne får du Bo og Lisbets konkrete tips til, hvordan du kan spare på bl.a. strømmen.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold

Komfort med Tech

Få Bo og Lisbeths tips til smart-løsninger i hjemmet.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold

Forbillede for andre

Hør, hvordan Bo og Lisbet engagerer vennerne til at spare.

Bo og Lisbets konkrete sparetips

Strømmen
  • Hold øje med, hvornår strømmen er billigst og flyt strømforbruget til de billige timer.
Lys
  • Brug energisparende LED-pærer.
Vask
  • Fyld vaskemaskinen helt op.
Køkkenet 
  • Lav mad til flere dage ad gangen.

Vores energiaftale

Er du klar til at indgå en aftale med dig selv om at spare energi, penge og CO2? Se spareråd i hverdagen og mulige renoveringer, sæt dig mål og hold dig selv op på dem. Indtast din adresse for at komme i gang