Coop fik bedre lys og sparer millioner med LED
700 Coop-butikker har fået nyt LED-lys. Det giver bedre lys til kunder og ansatte og sparer 25 mio. kr. om året i strøm.
COOP
Virksomhedstype
Dagligvareforretninger
Indsats
Skift til LED-belysning
År
2017-19
Belysningsprojektet er en af vores bedste investeringscases. Den har et højt afkast, en lav risiko, og store fordele for miljøet."
Understøtter grøn profil
I det største projekt med LED-udskiftning i detailhandelen til dato har Coop fået nyt lys i 700 butikker, bl.a. SuperBrugsen og Kvickly. Ud over butikkerne dækker projektet en række kontorer og lagre.
Økonomien var den primære drivkraft. LED-projektet var med store besparelser på driftsudgifterne og kort tilbagebetalingstid en oplagt investering.
"Udskiftningen bidrog samtidig til Coops grønne profil og mål om at bruge 20 % mindre energi i 2020," udtaler Energichef Peter Svendsen.
Om projektet
- Mere end 200.000 lyskilder er udskiftet – primært lysstofrør
- 30.000 medarbejdere har fået nyt lys
- Der er brugt 40 % nye armaturer, mens 60 % af lamperne er retrofittet til den nye lysløsning
- Typisk har det taget 1-2 dage at skifte lyset pr. butik.
Skulle ikke gå ud over kunderne
For at sikre både økonomi og kvalitet i projektet så Coop på over 30 forskellige leverandører og deres produkter, før de besluttede sig. Valget faldt på en leverandør med særlig ekspertise i store virksomheder med mange lokationer.
Leverandøren gav et løbende overblik over udskiftningen dag for dag. Logistikken og hensynet til butikkerne under udskiftningen har været et særligt fokus for Coop.
"Projektet har faktisk ikke påvirket driften ret meget. Vi har ikke haft nogle butikker, der måtte lukke. Det har været helt afgørende for os, at det ikke skulle gå ud over kunderne," siger CFO i Coop Kræn Østergaard Nielsen.
Fordele ud over besparelsen på strøm
Opfordring til andre: Overvej ny LED-belysning
CFO Kræn Østergaard Nielsen slutter med en opfordring til, at andre virksomheder overvejer LED i jagten efter besparelser.
"Belysningsprojektet er en af vores bedste investeringscases. Den har et højt afkast, en lav risiko, og store fordele for miljøet."
Han fortsætter:
”Lys bliver stadig mere energieffektivt, og der kan være mange penge at spare med LED-lys i butikken – selv hvis man allerede er gået over til LED for nogle år siden.”
Case opdateret 2024