Spar varme på arbejdspladsen

Varme
Varme

Skru ned for varmen

Hvis du sænker temperaturen bare 1 °C, sparer I omkring 5 % på varmeregningen. Husk at holde mindst 18 °C for at undgå problemer med fugt og skimmelsvamp.

Varme
Varme

Skru lige højt op på radiatorer

Sæt termostater ens på radiatorerne. Så fordeler du varmen bedre og får et lavere varmeforbrug. Hvis I vil have en lavere temperatur i nogle rum, så skru ned dér, og hold døren lukket mellem rummene.

Varme
Varme

Hold radiatorer fri

Tjek, at dine radiatorer står fri fra f.eks. møbler og gardiner, så varmen kan komme ud i rummet. Tjek også, at temperaturmåleren ikke er dækket til. Måleren sidder typisk i termostaten eller hænger i en metaltråd ud fra radiatoren.

Varme
Varme

Sluk, når du lufter ud

Skru helt ned for varmen, når du lufter ud på din arbejdsplads. Ellers begynder radiatorerne at varme på fuld kraft, så I spilder en masse varme. Luft ud med gennemtræk i 5 minutter.

Varme
Varme

Mærk på radiatoren

Hvis du har fjernvarme, bør radiatorerne være lunkne eller kolde forneden og varme foroven – så udnytter de varmen bedst. Er din radiator varm forneden, kan du prøve at skrue lidt ned for den. Hvis det ikke hjælper, så få hjælp af en vvs’er.

Varme
Varme

Skru ned uden for arbejdstid

Skru ned for varmen, når der ikke er nogen på arbejde. Du kan typisk spare 2 - 3 % på varmeregningen ved at sænke temperaturen et par grader om natten. Husk at skrue op igen, så der er varmt nok, når folk møder ind.

Varme
Varme

Følg varmeforbruget

Få overblik over, hvor meget varme din arbejdsplads bruger, og hvad I bruger varmen til. Så bliver det nemmere at sætte ind de rigtige steder. Få fjernaflæste målere, hvor du kan følge forbruget online på time/dagsbasis.

Varme
Varme

Få varmetjek 1 gang om året

Bestil et årligt eftersyn af jeres varmeanlæg. Udgiften tjener sig som regel hurtigt hjem i varmebesparelser. Det er lovpligtigt at få efterset varmepumper hvert år, og gas- og oliefyr hvert andet år.

Varme
Varme

Lad temperaturen svinge

Hvis I har CTS-anlæg, så lad temperaturen svinge mellem f.eks. 20-24 °C, uden at det sætter gang i varme eller køling. Hvis den er sat til f.eks. præcis 21 °C, vil I bruge energi på at varme eller køle, så snart temperaturen kommer over eller under 21 °C.

Spar strøm på arbejdspladsen

El
El

Indstil til dvale

Langt det meste elektroniske udstyr kan indstilles til automatisk at gå i dvale eller på standby efter nogle minutter. Det gælder bl.a. printere og kopimaskiner, computere, kaffemaskiner mv.

El
El

Sluk, når du går hjem

Sluk udstyr, når du ikke bruger det, eller indstil det til at slukke af sig selv. F.eks. efter arbejdstid og i weekender og ferie.

El
El

Skru ned for ventilationen

Tjek, om ventilationen kører kraftigere eller længere, end der er brug. Der kan være mange penge at spare ved at ventilere efter behovet.

Se guide til ventilation

El
El

Sluk alt på en gang

Du kan tilkoble alt elektronisk udstyr ved en arbejdsstation til samme elspareskinne. Så slukker det tilsluttede udstyr, når f.eks. computeren slukkes.

El
El

Husk lyset

Der er ingen grund til at betale for tændt lys, hvor der ikke er brug for det. Husk at slukke, eller sæt styring på lyset. Skift også alt lys til LED.

Se flere råd om lys

El
El

Den sidste slukker det fælles

Det er god stil at slukke efter dig – også i mødelokaler og andre fællesarealer. Sluk f.eks. computer, lys, skærm og projektor. Aftal, at sidste medarbejder slukker.

El
El

Sluk ældre apparater helt

Apparater og udstyr med opladere og strømforsyninger fra 2010 og før er sandsynligvis ikke energieffektive. Sluk apparaterne, når I ikke bruger dem.

El
El

Brug skyen i stedet for serveren

Servere er noget af det, der bruger allermest strøm på arbejdspladsen. Overvej cloudløsninger og serverhoteller som supplement til eller i stedet for at have jeres egne servere.

El
El

Printer, projektor og PC?

Print på begge sider. Brug projektorens ECO-funktion. Og vælg bærbare eller tablets frem for stationære computere.

Se flere råd om elektronik

El
El

Inddrag rengøringspersonalet

Aftal med rengøringspersonalet, at de slukker efter sig, så der ikke f.eks. står lys tændt. De kan også sætte opvaskemaskinen til at køre om natten, hvor strømmen som regel er billig og klimavenlig.

Spar vand på arbejdspladsen

Vand
Vand

Vask hænder i koldt vand

Du behøver ikke varmt vand for at få rene hænder, så længe du husker sæbe.

El
El

Fyld opvaske- og vaskemaskine

Fyld vaskemaskiner og opvaskemaskiner helt op, før du kører dem. Hold opvaskemaskinen lukket, så madrester ikke tørrer ind – så behøver I ikke skylle af.

El
El

Brug eco-programmet

Vælg eco-programmet eller programmer med lav temperatur på opvaske- og vaskemaskine. Korte programmer kan være et alternativ, hvis det kun er lidt beskidt. Se energiforbrug for hvert program i manualen.

Varme
Varme

Skru ned for vandtemperaturen

Skru ned for temperaturen på det varme vand. Der skal bare være mindst 55 °C i varmtvandsbeholderen for at undgå legionellabakterier.

El
El

Tjek, om pumpen kan undværes

Hvis der er kort afstand fra vandvarmer til tappested, kan du måske undvære cirkulationspumpen. Se, hvordan du tjekker på vores side om private boliger:

Tjek, om pumpen kan undværes

Vand
Vand

Stop løbende vand

Dryppende haner og løbende toiletter koster hurtigt mange tusind kroner. Få stoppet dem hurtigst muligt.

Vand
Vand

Tag kortere bade

Hvis I tager bad på arbejdspladsen, kan der være en del at spare ved at nøjes med korte bade. Se flere råd om at spare badevand på vores side om private boliger:

Spar vand derhjemme

Spar i storkøkkenet

Der kan være meget at spare med energirigtig adfærd i storkøkkener. Se også gode råd til indkøb, og indretning.

Billede

”Det sender et godt signal til kunderne”

Spar-butikken i Borbjerg sparer selv på energien – uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen. Medarbejderne tænder f.eks. kun 1/3 af butikkens lys, når der åbnes og lukkes.

Adfærd vs. automatik

Gode vaner er altid en god ide. Men de skal holdes ved lige, og selv den bedste kan glemme at slukke. Derfor er det oplagt at sætte styring på tingene, så din arbejdsplads automatisk sparer strøm og varme, når det er muligt:

Varme og køling

Hvordan kan du styre varmen - og kan du spare ved at sænke temperaturen om natten?

Læs mere

Ventilation

Indstil ventilationen til at styre luftmængden efter behovet og stoppe uden for arbejdstid. 

Læs mere

Lys

Sæt styring på lyset, så det tænder og slukker af sig selv. Så behøver den enkelte ikke huske det. 

Læs mere

It & elektronik

Har du indstillet strømstyringen på alt fra computere og skærme til projektorer, kopimaskiner og hæve-sænke-borde?

Læs mere

”Sørg altid for at involvere medarbejderne”

Farumhus Bageri & Konditori er lykkedes med at halvere udgifterne til deres strømforbrug ved bl.a. at ændre vaner.