Min anbefaling til andre er at vende alting på hovedet og få et grundigt overblik over, hvordan virksomheden er, hvor energitrykket ligger.

 
Maj-Britt Damgaard, Direktør

Tredoblet elregning

Farumhus er en bager- og konditorkæde med 19 butikker (2022). Virksomheden har masser af energislugende ovne, og derfor fik direktør Maj-Britt Damgaard dybe panderynker, da energipriserne pludselig steg voldsomt.  

I oktober 2022 modtog hun en elregning, der fik krisens alvor til at stå tydeligt frem – den var tredoblet.  

Inddrog ansatte

Udviklingen truede forretningens eksistensgrundlag. Med så store konsekvenser valgte Maj-Britt Damgaard at inddrage medarbejderne på et fællesmøde.  

”Da vi konstaterede, hvor hårdt energikrisen ramte os, var det vigtigt, at vi fik vores medarbejdere med. For det kan være meget fint, at vi som ledere sidder og beslutter, at nu skal vi gøre en hel masse. Men det er jo dem i bageriet, som skal udleve adfærden,” fortæller hun.  

Det gjorde Farumhus for at spare strøm

  • Produktionen blev omlagt til at producere, når strømmen var billigst.   
  • Fokus på at få medarbejderne til at ændre deres daglige adfærd.
  • Produktionen blev centraliseret, så få bagerier producerede til samtlige 19 butikker - på den måde blev der brugt færre ovne og mindre energi.
  • Temperaturen i kølere og frysere blev justeret til Fødevarestyrelsens anbefalinger.
  • Arbejdstøjet blev hængt på tørrestativ frem for at blive tørretumblet. 
Image
Farumhus bager, når strømmen er billigst

Den mest markante ændring for medarbejderne har været, at de ikke nødvendigvis kender deres arbejdstid på forhånd, fordi produktionen blev rykket afhængigt af energipriserne.  

Konkret betød det, at en vagt f.eks. kunne rykkes fra kl. 19 til kl. 21, og det stiller store krav til medarbejdernes fleksibilitet. 

Mod til at finde nye veje

Det kan være svært for ledelse såvel som medarbejdere at omstille sig, når omstændigheder og forudsætninger forandres. Ifølge Maj-Britt Damgaard er det dog helt afgørende, at alle parter har mod på at finde nye muligheder for at spare på energien.

”Min anbefaling til andre virksomheder er at vende alting på hovedet og få et grundigt overblik over, hvordan virksomheden er, hvor energitrykket ligger, og så sørg altid for at involvere alle medarbejderne,” siger hun.  

Samlet set hjalp besparelserne Farumhus med at komme gennem en udfordrende periode, så virksomheden fortsat står stærkt.

Case opdateret 2024  

”Vi var nødt til at gøre noget”

Direktør Maj-Britt Damgaard fortæller, hvordan Farumhus gik fra en tredoblet til en halveret elregning. 

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Få tilskud til den grønne omstilling

Med Erhvervspuljen kan din virksomhed få tilskud til at sænke energiforbruget og CO2-udledningen.

Image

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få løbende information om Erhvervspuljen, og hvordan din virksomhed kan spare energi og CO2.

Image