Indkøbsanbefalinger for ”iscremefrysere” v1.0
I mange institutioner og virksomheder udgør udstyr til køling og fremvisning af fødevarer en væsentlig andel af elforbruget. Forbruget kan reduceres betydeligt ved at vælge energieffektive produkter og udstyr.
Oprettet oktober 2024
Anbefalingerne gælder for frysekummer med låg (gennemsigtigt eller ugennemsigtigt) til at opbevare og/eller præsentere og sælge præemballeret is.
Anbefalingerne er baseret på EU-forordning om energimærkning af køle/fryseapparater til direkte salg (EU) 2019/2018.
Anbefalinger energiforbrug
- Iscremefrysere:
Energiforbrug: Vælg energiklasse C eller bedre
Øvrige anbefalinger
- Kølemidler
Vælg iscremefrysere, hvor der benyttes naturlige kølemidler, som f.eks. kulbrinter (R600a, R290) eller CO2. Disse er ikke kraftige drivhusgasser og øger ofte energieffektiviteten i forhold til HFC-kølemidler. - Hvis apparatet stilles gratis til rådighed
En stor andel af de opstillede flaskekølere, iscremefrysere og kølede automater stilles gratis til rådighed for institutioner og virksomheder af producenter af drikkevarer og is. Til gengæld er det produkter fra den producent, som opstiller apparatet, som må sælges fra apparatet.
Stil krav til energieffektivitet, hvis flaskekølere, iscremefrysere og kølede automater bliver stillet gratis til rådighed. Selvom apparatet er gratis er det stadig din institution eller virksomhed, som betaler for elforbruget. - Totalomkostninger (omkostninger til indkøb og drift)
Gå efter produkter med lave totalomkostninger i levetiden dvs. omkostninger til både indkøb og drift (elforbrug i levetiden).