Indkøbsanbefalinger for lyskilder
Ny belysning er ofte en investering for de næste 10-20 år, så gå efter energieffektive belysningsanlæg og gå efter armaturer, der kan anvende så energieffektive lyskilder som muligt. Vælg LED ved udskiftning af lyskilder, hvis de kan anvendes i eksisterende armaturer.
Version 5.1
Opdateret marts 2024
Anbefalinger er baseret på EU-forordning om energimærkning af lyskilder (EU) Nr. 2019/2015
Energiklasse A er bedste energiklasse på energimærket, men ingen eller meget få lyskilder kan opnå denne energiklasse på nuværende tidspunkt. Gå efter bedst mulig energiklasse for den pågældende lyskildetype. Se anbefalingerne nedenfor.
Læs mere i EU’s forordning om energimærkning af lyskilder og armaturer
Lyskilde | Vælg følgende energiklasser |
---|---|
LED-pærer til almen belysning (E27) | Energiklasse C eller bedre |
LED-pærer til almen belysning (E14) | Energiklasse D eller bedre |
LED-pærer til almen belysning (G4 eller G9) | Energiklasse E eller bedre |
LED-spot (GU4 eller GU 5,3) | Energiklasse F eller bedre |
LED-spot (GU10) | Energiklasse E eller bedre |
LED-rør (T5 og T8)* | Energiklasse D eller bedre |
LED-kompaktrør | Energiklasse E eller bedre. Lysfordeling er ofte kun 130 grader. |
Højtryksnatrium- og metalhalogen-lamper til vejbelysning og industri | Energiklasse G eller bedre |
* Ved ombygning af eksisterende armatur skal nyeste Bygningsreglementet BR18 og sikkerhedsstyrelsens krav til mærkning og el-sikkerhed overholdes.
Bemærk
LED-rør bør kun anvendes, når de opfylder tekniske krav til belysningsstyrke og passer til det aktuelle armatur.
En række højtryksdamplamper til vej og industri findes stadig på markedet. LED-erstatningslamper findes til flere typer damplamper, som kan monteres med de eksisterende forkoblinger.
Se krav for bæredygtige anskaffelser af lyskilder på Den Ansvarlige Indkøber
Her kan du finde kravtekster for bæredygtige anskaffelser, definitioner og beskrivelser, som du kan kopiere direkte til dit udbud.
Totalomkostninger (TCO)
Totalomkostninger er de samlede omkostninger til indkøb og brug af produktet. I kan anvende totalomkostningerne som tildelingskriterium i forbindelse med udbud.
Se værktøj til beregning af totalomkostninger
Målestandarder
Se anerkendte målemetoder for:
Lyskilder til boliger og retningsbestemte lyskilder, herunder LED og drivere hertil