Investering

10,5 mio. kr. (2022)

Tilbagebetalingstid

3,5-9,5 år (2022)

Tilskud

Ca. 2 mio. kr. (2022)

Det er selvfølgelig dejligt, at der også er en økonomisk gevinst.

Mikkel Willard, ESG-ansvarlig 

2030-mål er lige om hjørnet

Wihlborgs A/S ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme i Storkøbenhavn. Virksomhedens portefølje består af 60 erhvervsejendomme til en samlet værdi af mere end 6 mia. kr. (2022)

Wihlborgs har et mål om at være CO2-neutral i 2045 og at skære 50 % af CO2-udledningen i 2030 sammenlignet med 2018.

”Og det er jo lige rundt om hjørnet, så det er afgørende at konvertere væk fra fossile brændsler for at komme i mål,” siger Mikkel Willard, der er ESG-ansvarlig.

Han har til opgave at udvikle en strategi, der sætter skub i den grønne omstilling og skaber bæredygtighed i Wihlborgs’ ejendomme i Storkøbenhavn. Som en del af arbejdet har Wihlborg søgt og fået tilsagn om tilskud fra Erhvervspuljen til 9 forskellige projekter. 

Det forventer Wihlborg at spare hvert år  

  • 3.791 MWh  
  • 961 ton CO2 (2022) 
Image
Wihlborgs siger farvel til sort gas og goddag til grønnere varme

Klima motiverer

Når de 9 projekter er gennemført, vil virksomhedens gamle naturgaskedler være udskiftet med varmepumper og fjernvarme. Der vil også være skiftet til LED-lys i en række bygninger.

Wihlborgs har arbejdet målrettet med grøn omstilling i en årrække, så Erhvervspuljen sætter yderligere fart på en proces, der var i gang.

”Det er den største motivationsfaktor, at vi skal have fart på den grønne omstilling og reducere vores CO2-aftryk. Det gør vi nemmest og hurtigst ved at konvertere væk fra naturgassen. Men det er selvfølgelig dejligt, at der også er en økonomisk gevinst,” siger Mikkel Willard.

Smidigt at søge tilskud fra Erhvervspuljen

Mikkel Willard har været glad for samarbejdet med Energistyrelsen om at søge Erhvervspuljen: 

”Jeg synes, at det har været virkelig smidigt. Det meste kan man læse sig til digitalt, og ellers kan man altid fange dem telefonisk, hvor de er virkelig gode til at svare – også på mails.”

Wihlborgs har mange ejendomme, og det har været en fordel.

”Har man en ensartet bygningsmasse, kan det godt være, at der skal en større mængde arbejde til med den første ansøgning, men derfra bliver det nemmere og nemmere,” siger Mikkel Willard.

Ud over driften af ejendommene udfører Wihlborgs flere end 100 medarbejdere i Danmark også en række andre funktioner som bl.a. kantine- og konferenceservice. 

Case opdateret 2024 

Få tilskud til den grønne omstilling

Med Erhvervspuljen kan din virksomhed få tilskud til at sænke energiforbruget og CO2-udledningen.

Image

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få løbende information om Erhvervspuljen, og hvordan din virksomhed kan spare energi og CO2.

Image